Dyr og planter på Dybbøl Banke

Dyr

Dyrene på Dybbøl Banke er kulturlandskabets dyr. Harer springer rundt på marker og i skanser, lige som ræven er almindelig. På skanseområdet græsser får og kvæg, og overdrevets flora tiltrækker insekter, som giver føde til fugle.

Haren trives på dybbøl

Haren er blevet en hyppigere gæst i Dybbøls skanser, siden de omkringliggende marker blev omlagt til økologisk drift i 1997. Haren lever af græsser, urter og markafgrøder, og den har lettere ved at finde føde på arealer, hvor der ikke bruges sprøjtegifte og kunstgødning. Også ræven er almindelig i området.

Løvfrøen - en uventet gæst

Løvfrøens ankomst til Dybbøl Banke inden for de senere år er lidt af en gåde. Den er udbredt på Als, men nu kvækker den også på Sundeved-siden, hvor den ikke var tidligere. Man gætter på, at nogen må have udsat den, da løvfrøer næppe kan svømme over Als Sund ved egen hjælp. I dag lever løvfrøen i mange damme og vådområder på Dybbøl Banke.

Får og kvier passer det grønne

Får og kvæg udfylder en særlig rolle som landskabsplejere på skanserne og på markerne omkring dem. Kongeskansen afgræsses af får, som ikke slider på voldanlæggene. I flere skanser går kvier, der ikke træder så hårdt på fortidsminderne, som deres voksne artsfæller.

Lærken synger over Dybbøl Banke

Også fuglene nyder godt af overdrev og økologisk dyrkede marker. Det større udvalg af urter betyder flere insekter, som mange fugle og deres unger har brug for. Det gælder f.eks. sanglærken, som flokkes over Dybbøl Banke i sommertiden. Dens unger lever af insekter, og dem er der kommet mange flere af. Da kanonerne tav lige inden stormen på Dybbøl, var det eneste, soldaterne hørte, de syngende lærker.

Fugleliv i Viemosen

Et af løvfrøens tilholdssteder er Viemosen ved Gendarmstien vest for skanseområdet. Den lysåbne mose er også et yndet tilholdssted for vandfugle som grågæs og flere slags ænder. Især i dårligt vejr søger fuglene læ her. Viemosen er også et smukt sted, og lejrpladsen i nærheden kan danne base for en nærmere udforskning af området.


Planter

Landskabet på Dybbøl Banke veksler mellem overdrev, skov og dyrkede marker. På området med skanserne græsser får og kvæg, som med deres afgræsning er med til at bevare det karakteristiske overdrev med specielle urter. Den urørte skov langs kysten er levested for mange slags planter og dyr. De statsejede landbrugsarealer har været drevet økologisk siden 1997 – med græs eller med afgrøder.

Landbrugsland og krigsskueplads

Skanserne på Dybbøl Banke er anlagt midt i et landbrugslandskab med gårde, marker, enge og levende hegn. Før området blev en krigsskueplads i midten af 1800-tallet, har Dybbøls bønder haft deres dyr på græs og dyrket jorden her i århundreder.

I dag græsser dyrene igen på Dybbøls skanser. Får og køer holder området åbent, når de bider græsset ned og skaber lys og luft. Her trives mange af overdrevets urter. På bakken ved møllen vokser den orange pomerans-høgeurt, og Tysk Skanse 12 er dækket af det fineste overdrev med bl.a. vokshatte og kornet stenbræk.

Træerne på Dybbøl Banke

I nogle skanser vokser træer – som de gamle frugttræer i Tysk Skanse 6 eller rønnebærtræerne i Brohovedskansen. Den gamle lindeallé langs Dybbølgade, som var en vigtig del af gadens identitet, er inden for de senere år blevet erstattet med nye træer. En del af de levende hegn langs markerne syd for Langdamgård er blevet genplantet for at give et bedre indtryk af, hvordan landskabet tog sig ud i 1864. Dengang var der tre-fire gange så mange hegn som i dag.

Sjældent ukrudt dukker op fra fortiden

Levn fra tidligere tiders landbrug dukker stadig op i form af markukrudt, man ikke ser i dag. Det gælder f.eks. den sjældne seglblad med de hvide blomsterskærme og de skarpe, takkede blade ved Tysk Skanse 12. Planten er sandsynligvis kommet hertil i gamle dage med en frøblanding, som ikke var renset så omhyggeligt som nutidens.

Den økologiske drift af landbrugsarealerne giver i gode år plads til et mylder af gammeldags markblomster som kornvalmue, lugtløs kamille og kornblomst. Den blodrøde kornvalmue kan symbolisere blodet, der blev udgydt under kampene i 1864.

Langs grøftekanterne kan man støde på urter som mark-krageklo, alm. knopurt, gærdekartebolle og cikorie. Gærdekartebolle blev engang dyrket i stor stil, da man brugte de tørrede blomsterhoveder til at karte uld med. Cikorie har været benyttet til at fortynde eller erstatte den dyre kaffe.

Orkideer i stævningsskoven

Mellem Skanse I og II ligger en lille løvskov. Skoven har været i stævningsdrift, som er den ældste form for skovdrift, vi kender i Danmark. Træerne i en stævningsskov beskæres helt nede ved jorden. Når man med mellemrum stævner – eller styner – træerne i en del af skoven og fjerner grene og stammer, vil stubbene sende nye skud til vejrs. Sådan har mennesker i årtusinder skaffet træ til tømmer, redskaber, brænde og ”gærdsel”, dvs. hegn mellem dyrkede områder og græsningsarealer.

I skoven kan man om foråret opleve et rigt blomsterflor med bl.a. hulrodet lærkespore og et par orkidé-arter.

Vild skov med valnødder

Skoven og krattet langs kysten ved Gendarmstien har sin helt egen identitet. Her skrider skrænten med mellemrum ned, og med tiden er den vokset til med selvsåede træer og buske. Skoven passer sig selv som urørt skov.

Her kan man finde efterkommere af træer i Sønderborgs villahaver. Flere steder på skrænterne vokser valnød, andre steder kirsebær og småbladet elm. Frøene er bragt hertil af fugle eller af vinden. I bunden kan man støde på urter som fin kløver, krybende potentil og enkelte steder bakketidsel. Den usædvanlige og flotte elfenbens-padderok, som herhjemme kun vokser langs den jyske østkyst, findes også her.

Landbruget på Dybbøl

Naturstyrelsen driver 145 hektar med landbrug på Dybbøl Banke. Det dyrkes alt sammen økologisk. Halvdelen tilsås med korn, og den anden halvdel dyrkes med græs. Noget af græsset høstes, mens andre områder afgræsses af køer og får.