På vandreture i Farumskovene venter der et rigt og varieret dyre- og planteliv. Og det vil sikkert blive endnu bedre de kommende årtier. I dag er store dele af Farumskovene typisk højstammede skove, fordi der har været skovdrift i flere hundrede år. Det kan fx ses i den vestlige del af Ganløse Ore, hvor der stadig står næsten 200 år gamle egetræer plantet i 1834 for at sikre tømmer til orlogsflådens krigsskibe.

Nu er det ikke krigsskibe af egetræ, der er brug for. Til gengæld er der efterspørgsel efter mere vild natur nær byerne. Derfor er den største del af Farumskovene nu udlagt som urørt skov, der betyder at al skovdrift er ophørt, og der heller ikke vil blive fjernet døde træer.

Fremtiden byder altså på et nyt skovbillede med en vild og naturlig skov med mere vegetation i skovbunden og gamle træstammer, der får lov til at ligge og rådne til glæde for svampe og insekter. Underskoven bliver mere uigennemtrængelig med undervegetation i form af buske og krat som fx tjørn, slåen, benved og kvalkved. De typiske søjlehaller med høje ranke bøgetræer bliver afløst af en skov i flere etager.

Naturstyrelsen genskaber også mange af de gamle vådområder, der engang blev drænet væk og beplantet. Det gælder ikke mindst Store Maglemose i Ganløse Ore, men også andre gamle vådområder og vandhuller vil naturligt blive genskabt, når man holder op med at vedligeholde dræn.

Dyr

Farumskovene byder på et bredt udsnit af Danmarks dyr og fugle. Udbredt er grævling, ræv, skovmår og egern. Der er flere grævlingegrave i skovene. Grævlingegrave er forholdsvis lette at spotte, fordi de har en fure ved indgangen, skabt når grævlingen bakker ud af hulen, mens den skraber jorden ud af gangen. Ofte vil der også være lidt redemateriale som vissent græs, blade og mos nær indgangen (ræven bruger ikke redematerialer). Grævlinger begynder deres jagt på føde om aftenen omkring skumringstid, hvor de snøfter rundt nær deres grave. Vil man se dem, gælder det om at sikre sig lidt modvind i retningen fra grævlingernes huler, for de har en utrolig god lugtesans. Til gengæld ser de dårligt.

Fugleliv

Sækken (2 på kortet) og Sortemosen ved Farum Sø giver ideelle betingelser for mange fugle. Det gælder både rovfugle som rørhøg, havørn, spurvehøg, musvåge, hvepsevåge og natugle. Sangfugle som nattergal, rørsanger, kærsanger og sivsanger. Og ikke mindst andefugle som blishøne, taffeland, troldand, toppet lappedykker, hvinand, stor skallesluger m.fl.

Ved Svanesø og Langesø i Terkelskov (11 på kortet) ses både isfugl og nattergal, og om vinteren er der gode chancer for at se vandstær ved Mølleåen i Klevads Mose (6 på kortet). Generelt er Klevads Mose, Store Maglemose (5 på kortet) og Farum Sø (1 på kortet) gode områder at se fugle. Her er lysåbent, så fuglene ses, og ellers er det også en fornøjelse at lytte til dem.

I Ganløse Ore er der observeret hen ved 100 forskellige fuglearter i skoven. Ynglefuglene omfatter bl.a. kernebider, halemejse, rødstjert, grå og broget fluesnapper, rødtoppet fuglekonge, stor flagspætte, natugle, svaleklire, ravn, skovsneppe, sortspætte og huldue. Sortspætterne hugger redehuller i høje slanke træer uden sidegrene, og efter brug overtages hullerne af hulduer og flagermus.

Genetablering af Store Maglemose og andre vådområder vil yderligere forbedre fuglelivet, når der kommer flere frøer, tudser, salamandre, insekter m.v.

Læs mere om fuglearterne i artsleksikonet på Miljøstyrelsens hjemmeside

Fugleinteresserede kan også gå ind på DOFbasen, hvor der ofte indrapporteres fugleobservationer i området.

Læs mere på dofbasen.dk

Planter

Klevads Mose (6 på kortet) er et eksempel på, hvordan orkidéer og andre vilde blomster kommer tilbage, når engområdet bliver afgræsset af kreaturer. Farum Sø og Bastrup Sø er med til at lyse op i skovlandskabet, men ellers er der kun en mindre del af området med lysåben natur.

Interessant er også plantelivet i Sækken (2 på kortet). Det var tidligere en del af Farum Sø, men er groet til som rørskov med op til fire meter høje tagrør. Her er der observeret mange blomster som engviol. Urter som fx tormentil, kragefod, duskfredløs og kærtidsel. Halvgræsser som fx lysesiv, stjernestar, topstar, stiv star, tuekæruld og kærstar.