Vinter
Træerne har tabt bladene, og det er lettere at få øje på de dyr og fugle, der stadig er her. Det gælder f.eks. egern, som leder efter depoter med mad.
Rådyrene samles i flokke – de såkaldte spring – på markerne. Flokkene kan bestå af op til 20-30 dyr, som søger føde i fællesskab.
Vinteren er på sit højeste. Er der faldet sne, kan du se, hvem der også bruger stien – især når du ikke er her. Du kan finde spor af rådyr, ræv, hare, egern og andre dyr, der bruger Fodsporet som færdselsåre. Når sneen er smeltet, vender lærken tilbage fra vinterkvarteret længere mod syd.