Dyr og planter ved Fodsporet

Dyr

Mød rådyrfamilier i flokke, se harer og ræve på sporet, nyd synet af tårnfalken på jagt og lyt til sang og kvidren fra tusindvis af småfugle, som holder til i Fodsporets levende hegn.

Dyrelivet ved Fodsporet

Dyrene var ikke sene til at rykke ind, da det sidste godstog havde forladt skinnerne i 1986. Langsomt, men sikkert, overtog naturen området, og Fodsporet har i mange år været en vigtig færdselsåre for dyrelivet i det åbne land. Råvildt, harer og ræve færdes hjemmevant her, og hvis du bevæger dig stille og roligt – og gerne i modvind – kan du komme meget tæt på dyrene. Er du ude ved skumringstid, kan du møde flagermus ved Fodsporet.

Fugle på Fodsporet

På samme måde har fuglene hurtigt lært at udnytte det gamle baneterræn. De benytter strækningen som en trækrute, hvor duer og stære kan skjule sig i krattet, mens musvåge og rørhøg svæver over markerne, og tårnfalken ‘muser’ på svirrende vinger. På markerne kan man også støde på fasaner og agerhøns. I vegetationen langs stien finder sangere, drosler og mindre spurvefugle både læ og beskyttelse. Om efteråret er den også et bugnende spisekammer med masser af bær og frugter på træer og buske.

Smådyr elsker døde træer

Også de helt små dyr har gode betingelser på Fodsporet. De mange forskellige planter og træer langs stien giver liv og ly til et væld af insekter og snegle. Døde træer får lov at blive liggende langs naturstien – til glæde for insekter, orme og andre smådyr, som lever af at nedbryde det visne træ.

Danmarks største øgle markfirbenet er set flere steder ved Fodsporet. For at hjælpe firbenet har vi lavet flere solbadepladser og levesteder langs Fodsporet.

Læs også om projektet for flere markfirben.

Mød familien Rådyr

I vinter-halvåret samles rådyr i større familieflokke, kaldet spring, på markerne langs Fodsporet. Rådyr er gode til at vænne sig til menneskers færden, så blot du bliver på stien, har du fine muligheder for at opleve de elegante dyr på helt tæt hold. 

Læs mere om dyr i artsleksikonet

Planter

Frugttræer af mange slags vokser langs Fodsporet, og det kan man takke fortidens togrejsende for. Træerne stammer fra de mange frugtsten og kernehuse, som passagererne gennem tiden har kastet ud ad vinduet.

Klæbrig brandbæger. Foto: Wiki Commons

Planterne ved Fodsporet

Planterne langs Fodsporet er typisk nøjsomme arter, som vokser på steder præget af menneskelig aktivitet. Jorden her er ofte stenet, sammenpresset og fuld af kvælstof. Vækstforholdene kan være ekstreme – fuld sol, strid blæst, stående vand og hurtig udtørring er noget af det, planter skal kunne leve med, hvis de vil vokse her. Også planternes frø skal være tålmodige. De kan risikere at skulle ligge længe i jorden og vente på optimale forhold, før de kan spire.

Brandbæger tog toget

Planten klæbrig brandbæger er almindelig langs Fodsporet. Den tilhører kurvblomstfamilien og har gule blomster. Frøene af klæbrig brandbæger er blevet spredt ved hjælp af toget, fordi de klæbrige frø har siddet fast på togvognenes hjul. Klæbrig brandbæger er giftig. 

Læs mere om brandbæger på fugleognatur.dk

Læhegn blev til skove

I de levende hegn indgår typisk træer som navr, avnbøg, røn, ahorn og fuglekirsebær. Også eg og bøg vokser på de tidligere baneskråninger, og gamle læhegn, der skulle skærme af for banen, er blevet til små skove. Dertil kommer mange blomstrende buske som slåen, syren, tjørn, hyld og hassel. En forårstur langs Fodsporet, når syrenerne blomstrer i hvidt og lyslilla med en overvældende duft, er en kickstart til sanserne.

Skrog blev til frugt

Om efteråret er det smagssansen, der er bud efter. De mange frugtsten og kernehuse, som de rejsende gennem mere end 70 år kastede ud ad togvinduerne, spirede og slog rod. Derfor vokser der i dag masser af bl.a. æbletræer og mirabel langs Fodsporet. Og du er velkommen til at plukke af dem. Det gælder også brombærrene, som vokser mange steder.

Typiske grøftekantsplanter i området er hyrdetaske, svinemælk, vejbred, pileurt, ærenpris og forskellige arter af brandbæger og mælkebøtte.

En skov på perronen

Skinner, skærver og sveller er væk, men perronerne fra de gamle jernbanestationer ligger der endnu – hvis man ellers kan få øje på dem. Træer, buske og underskov har indtaget perronerne, men hist og her titter fliser og belægning frem blandt alt det grønne.

Læs mere om planter i artsleksikonet