Jernbanen Slagelse-Næstved-Skælskør

Hvor Fodsporet nu går, blev der i årene 1889-92 anlagt en mere end 40 km lang banestrækning. Anlægsarbejdet krævede teknik og rå muskelmasse. Godt 700 mand, de såkaldte banebørster, sørgede for, at banen mellem Næstved og Slagelse blev en realitet.

Jernbanen Slagelse-Næstved-Skælskør

Broen over Susåen. Foto: Tobias Markussen

Hvor Fodsporet nu går, blev der i årene 1889-92 anlagt en mere end 40 km lang banestrækning. Anlægsarbejdet krævede teknik og rå muskelmasse. Godt 700 mand, de såkaldte banebørster, sørgede for, at banen mellem Næstved og Slagelse blev en realitet.

Et job for børster

Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Slagelse og Næstved og sidebanen til Skælskør gik i gang i 1889. Godt 700 mand, de såkaldte banebørster, sørgede i løbet af de næste tre år for, at banestrækningen blev en realitet. Til det omfattende gravearbejde fik banebørsterne hjælp af en engelsk dampgravemaskine, der var noget af et særsyn i Danmark på det tidspunkt. I Næstved måtte der laves dæmningsarbejde,  hvor den nye bane mødte Susåen. Strækningen mellem Næstved og Slagelse gik via 14 viadukter og broer, 31 stenkister – små broer eller render, hvor sporene krydsede et vandløb, og 123 overkørsler.


Forsinket åbning

Banearbejdet var afhængigt af banebørsternes arbejdskraft. Til tider klagede de over, at de fik for lidt i løn. I maj 1890 strejkede 200 banebørster med krav om, at daglønnen skulle hæves fra 2,50 kr. til 2,75 kr. Samme år blev der ansat opsynsmænd til at holde øje med, at banebørsterne passede deres arbejde.
Efter anlægsloven skulle banen have været åbnet i oktober 1891. Men sådan kom det ikke til at gå. Koldt vintervejr og mangel på arbejdskraft betød, at man ikke kunne overholde den planlagte frist. I stedet måtte indvielsen vente til maj 1892.
Læs mere på www.historiskatlas.dk


Ledvogteren

Langs banen blev der bygget 28 ledvogterhuse. Ledvogterens opgave var at lukke de led, der var på begge sider af jernbaneoverskæringen, når toget kom. På den måde forhindrede man trafikanter på vejen i at komme på tværs af toget. I årene 1958-61 blev de bevogtede overkørsler udstyret med blinklys og bomanlæg, og ledvogterne var blevet overflødige.


Militærsporet

Militærsporet var godt 1,5 km langt og blev bygget samtidig med banen. Det skulle, som navnet antyder, benyttes af militæret i tilfælde af store transportopgaver, f.x. ved krig eller mobilisering. Sporet gik fra Slagelse‐Næstved‐banen og endte i banen mellem Næstved og Køge, så militære transporter kunne undgå Næstved station. Sporet blev dog nedlagt allerede i 1926, fordi det ikke kunne holde til vægten af nye og tungere lokomotiver.


Broen over Susåen

Banen passerer Susåen en enkelt gang via den største bro på strækningen. Broen af granit og jern har et spænd på 25 meter, og banen går ti meter over vandspejlet. Broen kostede 55.000 kr. at bygge, hvilket svarer til knap 3,2 mill. nutidskroner. Med åbningen af Fodsporet har broens pyloner fået en ny funktion – som klatrevægge.
Læs mere: Aktiviteter langs Fodsporet

Et job for børster

Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Slagelse og Næstved og sidebanen til Skælskør gik i gang i 1889. Godt 700 mand, de såkaldte banebørster, sørgede i løbet af de næste tre år for, at banestrækningen blev en realitet. Til det omfattende gravearbejde fik banebørsterne hjælp af en engelsk dampgravemaskine, der var noget af et særsyn i Danmark på det tidspunkt. I Næstved måtte der laves dæmningsarbejde,  hvor den nye bane mødte Susåen. Strækningen mellem Næstved og Slagelse gik via 14 viadukter og broer, 31 stenkister – små broer eller render, hvor sporene krydsede et vandløb, og 123 overkørsler.

Forsinket åbning

Banearbejdet var afhængigt af banebørsternes arbejdskraft. Til tider klagede de over, at de fik for lidt i løn. I maj 1890 strejkede 200 banebørster med krav om, at daglønnen skulle hæves fra 2,50 kr. til 2,75 kr. Samme år blev der ansat opsynsmænd til at holde øje med, at banebørsterne passede deres arbejde. 

Efter anlægsloven skulle banen have været åbnet i oktober 1891. Men sådan kom det ikke til at gå. Koldt vintervejr og mangel på arbejdskraft betød, at man ikke kunne overholde den planlagte frist. I stedet måtte indvielsen vente til maj 1892.

Læs mere på historiskatlas.dk

Ledvogteren

Langs banen blev der bygget 28 ledvogterhuse. Ledvogterens opgave var at lukke de led, der var på begge sider af jernbaneoverskæringen, når toget kom. På den måde forhindrede man trafikanter på vejen i at komme på tværs af toget. I årene 1958-61 blev de bevogtede overkørsler udstyret med blinklys og bomanlæg, og ledvogterne var blevet overflødige. 

Militærsporet

Militærsporet var godt 1,5 km langt og blev bygget samtidig med banen. Det skulle, som navnet antyder, benyttes af militæret i tilfælde af store transportopgaver, f.x. ved krig eller mobilisering. Sporet gik fra Slagelse‐Næstved‐banen og endte i banen mellem Næstved og Køge, så militære transporter kunne undgå Næstved station. Sporet blev dog nedlagt allerede i 1926, fordi det ikke kunne holde til vægten af nye og tungere lokomotiver.

Broen over Susåen. Foto: Tobias Markussen

Broen over Susåen

Banen passerer Susåen en enkelt gang via den største bro på strækningen. Broen af granit og jern har et spænd på 25 meter, og banen går ti meter over vandspejlet. Broen kostede 55.000 kr. at bygge, hvilket svarer til knap 3,2 mill. nutidskroner. Med åbningen af Fodsporet har broens pyloner fået en ny funktion – som klatrevægge.

Læs mere under Aktiviteter