1. Antvorskov Ruin

Antvorskov i udkanten af Slagelse blev grundlagt som kloster omkring 1170 og var Johanniterordenens hovedkloster i Skandinavien. Ordenen havde både munke og riddere, også kendt som korsriddere, bl.a. fra serien om ridderen Arn. I Danmark havde Johanniterne dog kun munke, som bl.a. drev et hospital på Antvorskov Kloster. Klosteret lukkede i 1580, og bygningerne tjente senere som slot og central for kongens rytterregiment. I begyndelsen af 1800-tallet blev de revet ned, men man kan stadig se levn af både kloster og slot.

2. Stenmanden

Under arbejdet med at anlægge jernbanen i årene 1889-92 fandt banearbejderne en stor, aflang sten. Stenens ene ende er formet som et ansigt, og banearbejderne, de såkaldte banebørster, satte ”Stenmanden” op som minde i skoven øst for banen ved Sludstrup.

3. Brixes Kilde

Brixes kilde er den ene af to kilder, der findes tæt ved Fodsporet. Hvem Brixe – eller Birgitte – var, er usikkert, men hun kan have været en lokal helgen, der ikke er officielt anerkendt af kirken. I den nærliggende Sludstrup kirke findes kalkmalerier af hende. Kilden ligger i en lille skov mellem kirken og Falkensteen Gods.

4. Flakkebjerg Kirke

Flakkebjerg Kirke er en typisk, hvidkalket kirke med kalkmalerier af bl.a. Dommedag. Kirken har en karakteristisk, asymmetrisk grundplan, skabt af talrige tilbygninger gennem tiden. Den ældste del er skibet, der er bygget i romansk stil.

Det var her ved kirken, at trolden Etben ifølge lokale sagn mistede et kostbart bæger, som en rytter havde stjålet fra den. Rytteren kom i sikkerhed ved at springe over kirkemuren, og det gjorde de andre trolde så rasende, at de tog en stor sten og kastede den mod kirken. Stenen står i dag i Halkevad Mindelund som mindesten over Frederik 7. og Grundloven. Man kan stadig se aftryk efter troldefingre på stenens bagside.

5. Herreborgen Borreby

Borreby syd for Skælskør er en befæstet herregård, en såkaldt herreborg. Borgen er opført i 1556 og er i dag et af de bedst bevarede bygningsanlæg fra renæssancen. Borreby var oprindelig i slægten Friis’ eje. Det fik dog en ende, da de sidste arvinger, brødrene Oluf og Valdemar Daa, sidst i 1600-tallet satte det hele over styr. I sin nød forsøgte Valdemar Daa sig med alkymi, men guldet udeblev. Til gengæld blev han udødeliggjort af H.C. Andersen i eventyret ”Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans døtre.”

Der er adgang til den yderste borggård og til parken, hvorfra man kan se borgens historiske bygninger. Adresse: Borrebyvej 47, 4230 Skælskør.

6. Hyllested Kirke

Hyllested kirke er en klassisk, dansk landsbykirke – en romansk bygning med tilbygninger fra den sene middelalder. Tårnet er fra omkring 1500, og urværket fra ca. 1660 fungerer stadig. To store danske salmedigtere har tilknytning til kirken. Det er Thomas Kingo, hvis salmebog fra 1699 tilhører kirken, og B.S. Ingemann, som blev viet i Hyllested Kirke i 1822.

7. Sct. Merthes Kilde

Øst for Hyllested by, tæt ved Saltø Å, ligger Sct. Merthes kilde. Sagnet fortæller, at den unge pige Merthe var på markarbejde sammen en gruppe andre mennesker. Pludselig kunne Merthe høre kirkeklokker, men ingen af de andre hørte noget. Merthe insisterede på, at hun ”så visselig talede sandhed, som at en kilde dér på stedet skulle bryde op gennem jorden”. Det skete, og man navngav kilden efter hende.

8. Herlufsholm

Herlufsholm er grundlagt som et benediktiner‐kloster med navnet Skovkloster. Det lå først i Næstved, men blev i løbet af 1200‐tallet flyttet ud til sin nuværende beliggenhed ved Susåen. Klostret var meget velhavende, omkring 1480 ejede det således 30.000 tdr. land – eller 165 km – på Sjælland og Lolland-Falster og i Skåne. Siden 1565 har Herlufsholm været kostskole og er dermed én af Danmarks ældste. Både skole, kirke og gods ejes i dag af en stiftelse.

9. Susåen

I udkanten af Næstved krydser Fodsporet Susåen, som er 86 km lang og Sjællands længste å. Broen over åen er den største på Fodsporet og har et spænd på 25 m. Sporet går ti m over vandspejlet. Broens stenflader er i dag indrettet til klatring.

Læs mere under Aktiviteter

Susåen løber i en dal, som blev gravet ud af isen og smeltevandet under den sidste istid for ca. 15.000 år siden. I middelalderen var åen en vigtig handelsvej. Købmænd sejlede sild, klipfisk og andre varer til kunderne, og helt op til slutningen af 1800-tallet har åen haft betydning som transportvej. I dag er det dog kanosejladsen, der dominerer. Årligt foretages ca. 12.000 kanoture på åen.