Dyr og planter i Fosdalen og Lien

Dyr

Både musvåge og ravn er almindelige i Fosdal og Langdal Plantager, og nede i den lave vegetation kan du være heldig at se almindelig firben og hugorm. Også grævling bor i plantagen. Og den fantastiske sanger nattergalen er et særkende for Fosdalen. 

Musvåge

Musvågen, som er den mest udbredte rovfugl i Danmark, yngler i plantagerne. Fuglen yngler her og er ret almindelig, så du kan sagtens være heldig at få fornøjelsen af at se den.

Nattergal

Den fantastiske sanger nattergalen er et særkende for Fosdalen. Du kan komme ret tæt på den lille undselige fugl med den smukke røst her i Fosdalen. Fuglen kan bedst lide at være i krat for eksempel i sumpe og våde områder og findes derfor også udelukkende i den nedre del af Fosdalen og de tilhørende kratområder.

Natravn

I Fosdal Plantage og arealerne omkring yngler natravnen. Natravnen er, som navnet antyder, en fugl, der foretrækker at være i vigør om natten. Dagene sover den væk – enten på jorden eller i træer. Dens fjerdragt er brun/grå med mørke pletter, hvilket er perfekt kamuflage. Derfor er det ikke så sandsynligt, at du ser den, når du vandrer rundt i området i dagtimerne. Er du derimod på aften- eller nattetur, kan du være heldig at se natravnen i et glidende dyk mod et byttedyr, typisk et insekt, eller du kan høre dens karakteristiske snurren.

Ravn

Ligesom musvågen yngler ravnen i Fosdal og Langdal Plantager – og er forholdsvis almindelig. Ravnen er kendt for sin intelligens, og den menes også at være fuglen med den største hjerne blandt fugle.

Læs mere om fugle i Miljøstyrelsens artsleksikon

Grævling

Grævlingen er Danmarks næststørste landrovdyr – efter ulven på førstepladsen – og grævlingen lever i Fosdalen og i Fosdal Plantage. Men det kræver lidt held at se den, fordi grævlingen er et nattedyr og ret reserveret. Sidder du stille og væbner dig med tålmodighed en sen aften eller meget tidlig morgen, vil du måske få den at se. Du kan også lede efter dens spor i sneen om vinteren og efter dens hule, som uhyggeligt nok kaldes ’graven’. Grævlingens hule har typisk flere indgange.

Hugorm

Der er lune heder i Fosdal Plantage, som hugormen kan lide at bebo. Derfor kan du være heldig at se den smukke slange netop her.

Firben

Skovfirbenet, som også kaldes almindeligt firben, trives i Fosdal Plantage. De kan lide at sidde og nyde solen i læ et sted, men de kan også lide at være i nærheden af vand eller fugtige områder.

Læs mere om dyr i Miljøstyrelsens artsleksikon

Planter

Hederne i Fosdal Plantage er rige på blandt andet guldblomme, lyng, tyttebær og hede-melbærris. Plantagen er præget af mange træarter, der danner en frodig tæt skov på den gode jordbund. Selve Fosdalen er frodig og artsrig.

Stedsegrønne træer

Fosdal Plantage er ligesom Langdal Plantage anlagt i starten af 1900-tallet på hedejord. Plantagerne ligger højt i landskabet og afgrænses mod syd af landbrugsarealer og mod nord af Lien-skrænten.

Begge plantager har gode vækstforhold, og derfor kan du både se og dufte de mange smukke bevoksninger af graner, blandt andet ædelgran og sitkagran. I Fosdal Plantage er der også nobilis, grandis, douglasgran, sitkagran og nordmannsgran.

Læs mere om stedsegrønne træer i artsleksikonet

Løvtræer

Selvom plantagerne hovedsageligt består af nåleskov, vil du i plantagens udkant og langs veje og spor også finde bræmmer af løvskov, især bøg. Enkelte steder er der rester af gammelt, oprindeligt egekrat.

Svampe

Plantagen rummer en artsrig svampeflora med mange gode spisesvampe, blandt andet kantarel og mange arter af rørhatte.

Hedens planter

I Fosdal Plantage er der mange smukke hedestrækninger, som er utilplantede. De er indlandsheder med en række karakteristiske arter som blandt andet hedelyng, mosebølle, tyttebær og hede-melbærris. Går du op på de to bakkedrag, som adskilles af Lilledal, vokser mængder af planten hønsebær.

På Rødland Hede lever guldblomme godt. Og på Drevelsig Hede står mange spredte enebærbuske på heden, der skråner ned mod et hedemosekær med pil, pors, klokkelyng og benbræk.

Læs mere om planter i Miljøstyrelsens artsleksikon