1. Udsigten over Skallingen

Krondyrreservatet er et af de områder i Danmark, som har gennemgået de største landskabsmæssige forandringer gennem de seneste århundreder, og områdets sydlige grænse er et af de steder, hvor  forandringerne er særligt iøjnefaldende.

På kanten af Ho Plantage lå i middelalderen fiskerlejet Sønderside, som var den største havneby på Jyllands vestkyst. Det blomstrende handelsliv fik dog en brat ende, da en stormflod ødelagde det i 1634. Der er ikke noget tilbage af Sønderside, men man kan læse den dramatiske historie på fem informationstavler, der er opsat ved den sti, som løber langs kanten mellem plantagen og Skallingen.

Den betagende udsigt over Skallingen markerer den anden store forandring. Tidligere bølgede havet her, men i dag er området sandet til og forvandlet til marskland.

Du kommer til kanten af Krondyrreservatet ad Skallingvej.

Læs mere om Sønderside og Skallingen under Historie

2. Jens Jessens Sande

I Ho Plantage kan man opleve en af de karakteristiske parabelklitter, ”Jens Jessens Sande”.

Fra klittens top er der vid udsigt over plantagen, Vesterhavet og Ho Bugt. Stående på toppen kan man tydeligt se, hvordan en parabelklit er formet som en bue med åbningen vendt mod den herskende vindretning, dvs. mod vest.

En parabelklit er dannet af sand, som havet først har aflejret på stranden. Derefter har den stærke vestenvind blæst sandet østpå, og parabelklitten er rullet frem gennem terrænet, indtil den er faldet til ro. Det sker, når klitten gror til, og planterne dermed hindrer blæsten i at føre sandet med sig. Tilgroning sker enten ved naturlig indvandring af planter eller ved menneskets indgriben i form af plantning af træer eller hjælmeplanter.

3. Ulslo – klitdæmpningens arnested

I Bordrup Plantage finder man Ulslo, som er klitdæmpningens arnested. Her blev de første træer plantet i 1850’erne efter nogle årtier med mere eller mindre vellykkede forsøg på at dæmpe det fygende sand. Der kan i dag findes mange forskellige træarter i området.

700 m inde ad Ulfslovej er opstillet en mindesten over plantørerne Poul Hansen og Hans Poulsen for deres arbejde med at beplante Bordrup Sande. Der er også en træskulptur af en klitplantør, som blev rejst i 1997 - 25 år efter, at Klitvæsenet blev nedlagt og lagt under Direktoratet for Statsskovbruget, nu Naturstyrelsen.

Ved mindestenen finder man en sti op til Punkt 100, som er et godt udsigtspunkt og samtidig placeringen af en bunker fra 2. Verdenskrig.

Syd for Ulslo har plantagen nu status  som urørt skov – her lever plantagen sit eget liv og er ikke blevet friseret af menneskehånd siden 1980’erne.

Der er gode muligheder for ture ad de anlagte vandre- og handicapstier, ligesom der i den nærliggende Oksby Plantage findes skovlegeplads, hundeskov, bålplads og primitiv lejrplads .

Dele af plantagen bruges til Forsvarets øvelsesaktiviteter og er i perioder afspærret. 

Læs mere om klitdæmpningen og besættelsestiden i området under Historie

4. Flygtningekirkegården og flygtningelejren

En kirkegård med lange rækker af ens, grå stenkors med tyske navne er det tydelige bevis på, at Ål Plantage i årene efter 2. Verdenskrig var skueplads for et specielt kapitel i Danmarkshistorien. Her lå Oksbøllejren - en flygtningelejr, hvor op til 35.000 tyske flygtninge boede i årene efter 2. Verdenskrig.

Selv om Oksbøllejren var så stor, at den rangerede som en af landets største byer på niveau med Esbjerg og Randers, er der i dag kun få bygninger tilbage. En af dem er lejrens lazaret,  og i dag planlægges det at etablere et flygtningemuseum i bygningen. Desuden fik en af køkkenbarakkerne lov at stå – den fungerer i dag som SFO. Lejrens vejsystem er stadig intakt, og man kan følge vejene rundt i Ål Plantage.

På flygtningekirkegården blev der i perioden 1945-1949 begravet 1.247 flygtninge fra Oksbøllejren– hovedsageligt kvinder og børn, som udgjorde den største del af indbyggerne i lejren.

I 1962 blev kirkegården udvidet med 549 grave, som blev flyttet ind fra andre steder i området. Rækkerne af stenkors er anlagt i 1968-69. Inden da var gravene markeret med trækors.

Se kort over lejren

5. Ballonparken

I udkanten af Vrøgum Plantage og lige op til Vrøgum by ligger Ballonparken, som er et rekreativt område med legeplads, overdækkede borde og bålpladser. Plantagen er også populær blandt orienteringsløbere. Ballonparken har fået sit navn efter Ballonmarken, som lå samme sted, og hvorfra forsvaret i 1920'erne og 1930'erne sendte bemandede observationsballoner på. Formålet var, at mandskabet fra 1.000-2.000 meters højde kunne se, hvor granaterne faldt og give besked til artilleriet på jorden, som så kunne indstille kanonerne efter det.

Der er indkørsel til Ballonparken fra Baunhøjvej.

6. Bilstrandene i Vejers og Børsmose

Vesterhavet er områdets største turistattraktion, og ved Vejers og Børsmose kan man få lov at opleve havet fra en lidt anden vinkel end på de fleste andre strande. Det er nemlig to af de få steder i Danmark, hvor man kan få oplevelsen af at køre i bil over den sidste klitrække og fortsætte ud på stranden, mens Vesterhavet åbner sig for øjnene af én.

En varm sommerdag holder der tusindvis af biler på de brede, hvide sandstrande, som har en stor tiltrækningskraft på turister.

Ved Vejers og Børsmose Strande er der ca. 2 km strand, der er åben for bilkørsel, og begge steder er der desuden rigelig plads til dem, der hellere er fri for biler på stranden. 

7. Løvklitterne

I Blåbjerg og Kærgård Plantager kan man vandre i ældgamle egetræers toppe. Det lyder måske underligt, og det er da også en meget speciel form for skov, som man finder i form af løvklitterne i netop de to plantager.

Løvklitter er tilsandede rester af egeskove eller egekrat, som dækkede området for flere hundrede år siden, og som har fået sine særegne former i samspil med sandflugten.

Den største er Store Løvklit i Kærgård Plantages nordøstlige del. Her kan man se, hvordan egekrattet i forreste række mod vest, hvor sand og saltholdig luft pisker ind, blot er 50-70 cm højt, mens det vokser sig højere længere inde i klitterne, hvor der er mere læ.

Egekrattet er opstået, fordi træerne er fortsat med at vokse under sandet og løbende har kæmpet sig igennem sandet op mod lyset. Det buskagtige krat er i virkeligheden grene fra begravede træer, hvilket man for alvor kan få et indtryk af, hvis man besøger området, når træerne springer ud omkring pinse. Her kan man se, hvordan det, der ligner én stor busk, i virkeligheden er flere forskellige træer, som springer ud i forskelligt tempo.

Store Løvklit kan nås med en gåtur fra p-pladsen ved Nørreenge. Midtvejs på ruten kan man få en fantastisk udsigt over både krattet og det omkringliggende landskab, hvis man bestiger den 30 m høje klit Gråmule Bjerg.

8. Blåbjerg

Det blå bjerg, Blåbjerg, som plantagen har navn efter, er Danmarks højest beliggende klit med toppen 64 meter over havet. Kun den øverste del er flyvesand, der hviler på en bakke.

Blåbjerg er et af Vestjyllands mest besøgte turistmål.

Blåbjerg fungerede tidligere som sømærke, fordi det tydeligt kunne ses fra havet. Bjerget har sit navn, fordi det på afstand ligner et fjernt, blåt bjerg.

l klart vejr er der fra bjerget udsigt til store dele af det sydvestlige Jylland, og der er efter sigende set 40 kirketårne fra udsigtspunktet.

Stenen på Blåbjergs top er rejst i 1908 til minde om kammerherre Thyge de Thygeson, der fra 1861 til 1899 var leder af Klitvæsenet. l denne periode blev store dele af klitplantagerne anlagt.

Umiddelbart syd for Blåbjerg har Nationalmuseet udgravet en gravhøj med begravelser fra både sten- og bronzealder.

Der er en p-plads ved klittens fod, og herfra er der også adgang til vandreruter, ridestier og de meget populære mountainbikeruter.

Læs mere om mountainbikeruterne under Aktiviteter

9. Nymindegab og Nymindestrømmen

Nymindegab er både vild natur og interessant kulturhistorie.

Historien bliver formidlet på Nymindegab Museum, der fortæller om Nymindegabmalerne, Lønnepigen og det daglige liv, der blev levet i den forblæste kystby, da der blot var et sandet kørespor til ”Æ Gaf”.

På Nymindegab Museum kan man se omkring 200 malerier. De ældste er fra 1880, da en række kendte og mindre kendte kunstnere anført af Laurits Tuxen opdagede Nymindegab og begyndte at male det barske, vestjyske landskab og den eksotiske fiskerbefolkning. På museet er malerierne hængt op side om side med samtidige genstande, så man får et godt indtryk af fiskeriet, esepigernes arbejde på klitten, det ildelugtende trankogeri, og sommergæsternes indtog i Nymindegab efterhånden som stedet blev kendt i østdanske kredse.

Nymindegab Museum ligger på Vesterhavsvej 294, 6830 Nr. Nebel.

Læs mere på museets hjemmeside

Landskabet omkring Nymindegab er gennem århundreder blevet kraftigt ommøbleret – først af havet og sandet og siden af mennesker. Fjordens åbning til Vesterhavet var i 1800-tallet vandret helt ned til Houstrup Strand, og der var opstået et strømløb mellem klittangerne - den 15-20 km lange Nymindestrøm. Nymindestrømmen er i dag et klitområde med rester af det gamle udløb fra Ringkøbing Fjord - et naturskønt område med små søer, som vidner om områdets skabelseshistorie.

Der er interessante fuglebestande i Nymindestrømmen, bl.a. rørdrum, knopsvaner, rørhøg og i ny og næ en strejfende fiskeørn.

P-pladsen ved Gammelgab er et godt udgangspunkt for vandreture i området for naturelskere, der gerne vil lidt på afstand af turisterne ved Nyminde Strand og for de blomsterinteresserede er det muligt at finde tre kødædende planter soldug, blærerod og vibefedt i området..