Dyr

Grisehyl i natten

Området ved Harrestrup Mose er i den grad blevet indtaget af fuglene, og kommer man herud en forsommeraften, kan man nogle gange høre nogle sære grisehyl.

Det er nu ikke grise, der er på spil, men vandriksen, der er beslægtet med bl.a. blishønen.

Det er en lille, køn fugl, men man hører den oftere, end man ser den, for den er i modsætning til blishønen meget sky.

Engang var den sjælden. I dag går det fremad med bestanden, bl.a. fordi klimaet er blevet varmere.

Læs om vandriksen på dof.dk

Masser af rådyr 

Selv om Vestskoven er en ung skov, er der masser af dyreliv, og det er kommet helt af sig selv. F.eks. har Vestskoven en af Danmarks tætteste bestande af rådyr. 

Om vinteren går rådyrene i store grupper på 20-30 dyr, og uden blade på træer og buske er de nemme at få øje på. Ellers er det bedst at se rådyr ved solopgang, hvor de græsser på de store sletter.

Læs om rådyr i artsleksikonet

Fisk i søerne

Flere af søerne i Vestskoven er anlagt eller opstået tilfældigt efter 1967. Alligevel er de fulde af fisk. De er kommet med fugle, der har ført fiskeæg med sig. Der er aborre, gedde, suder samt karusse, og i Stensøen er der store karper. Du må gerne fiske i søerne, men du skal have fisketegn, hvis du er over 18 år.

Planter

Gederams

I højsommeren er store områder helt rødlilla af en høj, blomstrende plante. Det er gederamsen, der godt kan lide at brede sig særligt i rydninger og nye skovområder. 
Gederamsens frø kan ligge længe i jorden, og når der så bliver rodet op i den, begynder frøet at spire.

Planten kan på forskellig vis bruges i madlavning. 
Den indeholder store mængder jern og blev i dårlige år bla. brugt til suppe i Rusland. Herhjemme er bladene blevet brugt til te, og de unge skud kan spises som asparges.

Læs mere om gederams på denstoredanske.dk

Svært med anemoner

Man har også prøvet at plante anemoner, men det har vist sig at være svært. Jorden i Vestskoven er simpelthen for fed og næringsrig til anemoner.

Læs om Hvid anemone i Naturkanonen

Plantelivet bærer i det hele taget præg af, at Vestskoven er gammel landbrugsjord, der har været dyrket i årtusinder.

Der er masser af mælkebøtter, skvalderkål, brændenælder og forskellige græsser.

Der er også mange spændende planter, som du kan samle til madlavning, f.eks. gederams og febernellikerod.

Læs mere i Naturkogebogen

Ægte skotsk højland

På sletterne kan man se Vestskovens skotske højlandskvæg med den stride pels og de store buede horn.

Kvæget er det tætteste, man kan komme på fortidens urokser.

Det klarer sig ude året rundt i al slags vejr, og dets afkom er efterspurgt i hele Europa.

Læs mere på danskkødkvæg.dk

Skovbunden rasler af liv

Der er også ræve, grævlinge og harer og mange andre pattedyr i Vestskoven. Hvis du er heldig, kan du i sensommeren se unge rævehvalpe, der har vovet sig ud på egen hånd. I skovbunden rasler og rumsterer det af mus, og de mange hasselbuske er et sandt eldorado for egernet.

Læs om pattedyr i artsleksikonet

Fuglesang og fugletræk

Vestskoven er en vigtig rasteplads for store fugletræk. Du kan se musvåger, glente – ja sågar storke – på træk. Men mange fugle bliver også i skoven.

Alle de almindelige skovfugle findes, og duehøge, spurvehøge og musvåger yngler i Vestskoven.

Over det åbne land kan man se tårnfalken svæve på jagt efter mus. Og i forsommeren, når fuglesangen er på sit højeste, kan du næsten ikke undgå at høre nattergalen, især omkring søer og moser.

Husskaden er Vestskovens ”husfugl”, men du kan også opleve tornskader. De har deres navn, fordi de finder buske og krat med spidse torne, som de kan spidde deres bytte på og på den måde lettere hakke lunser ud af det.

Læs mere om fuglene på dof.dk

Ammetræer

Det er ikke let at plante bøg og få dem til at vokse på bar mark. De har brug for såkaldte ”ammetræer” at vokse op under. 

Skyggen fra ammetræerne tvinger samtidig de unge træer op mod lyset, så stammerne bliver mere lige og ranke.

Man har bl.a. brugt kirsebær og lærk som ammetræer i Vestskoven, men nu er bøgetræerne ved at være så store, at de kan klare sig på egen hånd.

Netop fordi Vestskoven er relativt nyplantet, er der mange træer, der står i lige rækker. Det forsøger man at bløde op på. Når træer går til grunde, planter man ikke nyt, men lader naturen råde.

På de store sletter har man plantet små lunde med buske og træer hist og her for at gøre naturen mere varieret. 

De gamle haver og plantager fra tiden, før Vestskoven blev til, har fået lov til at forvilde sig, og i den gamle pæreplantage er der masser af pærer. Du må gerne plukke dem i høsttiden.

Træer og planter i Vestskoven

Der er plantet 10 millioner træer i Vestskoven. 60 procent er eg, og 20 procent er bøg. Resten er en blanding af ask, birk, løn, ahorn, el, lind, poppel, lærk og nåletræer m.m. 
I området, der kaldes Mønterne, er der plantet ikke mindre end 85 forskellige slags træer og buske – fem af hver – så området nærmest er et levende leksikon for træer.

Læs om træer og buske i artsleksikonet