Von Langens plantage

Von Langens plantage ligger i sydøst enden af Nørreskoven ved Furesøen. I plantagen ses nogle af de forskellige systematiske blandinger af træarter som von Langen benyttede, da han skulle gendanne kongens skove i Nordsjælland.

Omkring 1750 bestod de kongelige skove i Nordsjælland af få gamle træer med store græssletter imellem. De unge træer var græsset væk eller blev fældet og anvendt til brænde eller gærdsel. Sagt med andre ord var skovene i en dårlig forstlig forfatning. Derfor blev der sendt bud efter en højt anset forstmand Johann Georg von Langen fra Niedersachsen.

Von Langen og en dansk forstmand Carl Christian von Gram, der havde været i lærer hos von Langen, gik i 1763 i gang med at reformere skovbrugsdriften og genopbygge kongens skove. Reformarbejdet, der udmøntes i den "Gram – Langenske Forstordning", bliver i dag anset for at være starten til det moderne skovbrug i Danmark (Fritzbøger, 1994). Med Forstordningen blev renafdrift og langtidsplanlægning, der indfattede omdrift, indført i det danske skovbrug. Skovdriften skulle nu være forudsigelig, så der blev indført et hugstbudget.

Skovene blev inddelt i et nord - syd og øst - vest gående linjesystem, og derved opstod der forskellige firkantet afdelinger. Når der var gået 100 år, ville skoven være opdelt i 100 enheder med alderstrin fra 1 til 100 år. I dag står der visse steder i Nørreskoven stadigvæk nogle afdelingssten, fra von Langens tid, som markerer afdelingens hjørnepunkt. På stenen er der indhugget afdelingsnummer og verdenshjørnerne.

Von Langen anvendte mange forskellige systematiske blandingskulturer lige fra ganske få hovedtræerarter op til 15 forskellige løvtræarter og 5 forskellige nåletræsarter. Skovriderne blev på daværende tidspunkt oplært af deres forgænger, men med von Langens reformer oprettes, der en mesterskole med von Langen som lærer. Der blev starten til det velregulerede skovbrug. Som noget helt nyt i dansk skovbrug indførte von Langen nåletræer, især rødgran, ædelgran og lærk, og af løvtræer brugte han op til 10 forskellige arter ud over de dengang traditionelle arter, som bøg, eg og ask (Fritzbøger, 1994). Det var von Langens tanke, at de nye nåletræsarter skulle støtte og befordre løvtræernes vækst i ungdommen. Derefter kunne de fældes på et relativt tidligt tidspunkt og bruges som hegnsmateriale, brænde mm. I dag står der stadigvæk nogle ædelgraner og bøge fra von Langens tid i henholdsvis Nørreskoven og Jægersborg dyrehave. På Naturcenter Herstedhøje er det store plankebord i skolestuen fra en ædelgran fra Nørreskoven, der plantet i von Langens tid. Da ædelgranen blev fældet i 1967, var det 47 meter og et af Danmarks højeste træer.

Litteratur:

Fritzbøger, Bo - 1994: Kulturskoven -Dansk skovbrug fra oldtid til nutid, udgivet i samarbejde med Miljøministeriet, Naturstyrelsen og Nordisk Forlag A.S, København.