Dyr

I Fussingø skovene findes måske landets tætteste grævlingebestand. Faktisk lever alle Danmarks tre store rovdyr der. Foruden grævlingen, optræder ræven og odderen også i området. Europas mindste hjorteart, rådyret, finder man også i skovene.

De mange gamle træer er med til at give området ved Fussingø et spændende dyreliv. Her ses især mange fugle med tilknytning til livet i skoven såsom sortspætte, grønspætte, stor flagspætte, huldue, 2-3 uglearter og flere småfuglearter.

Af rovfugle yngler blandt andre musvåge, duehøg, spurvehøg og rød glente i skovene. Natuglen er meget udbredt, og senest er havørnen begyndt at yngle ved Fussing Sø.

Planter

Ind- og Udskovene

Skovene omkring godset Fussingø ligger dels som Indskovene i området omkring Fussing Sø, dels som Udskovene beliggende på nordsiden af Nørre Å-dalen. Begge skove er primært løvskove og er karakteriseret ved gode skovjorde, hvor de fleste træarter trives. Bøg og eg dominerer i skovene, men i den nordlige del af Indskovene vokser primært egetræer på grund af den svære lerjord. I Udskovene finder man dog også mange nåletræbevoksninger, især rødgran, men også douglasgran og nordmannsgran.

En stor del af såvel Indskovene og Udskovene er gammel skov. Skovens ældste bøgetræer, der har rundet de 250 år, finder man blandt andet i troldeskoven ved Thomasbakke og på Galgebakken. Træerne ser dog vidt forskellige ud. I Troldeskoven er bøgene lave og krogede, mens de på Galgebakken er oprette og høje. Det er i øvrigt sjældent, man i Danmark ser bevoksninger, der er mere end 200 år gamle.

Nogle områder af Ind- og Udskovene har været udlagt til urørt skov siden 1992. Det betyder, at denne del af skoven ikke længere drives med henblik på fremstilling af tømmer og brænde. Her får træerne lov til at leve så længe, de kan. De døde træer er vigtige levesteder for en række pattedyr, fugle, insekter og andre smådyr. Skoven vil i de områder efterhånden få karakter af en slags urskov. Her finder man væltede og døde træer og en variation af træarter i forskellige aldre. Med tiden vil man forhåbentlig opleve en større rigdom af plante- og dyrearter.

Tuemosen

Tuemosen, der tidligere har været tørvemose, har været fredet siden 1956, er allerede et spændende, men også næsten ufremkommeligt vildnis. Frem til omkring år 1900 har man gravet tørv i mosen, hvorefter den har fået lov til at gro til. Mosen er domineret af mange rødgraner, men en del af dem er udlevede, og mange er væltede. Træer som dunbirk og bævreasp har nu taget over. Vest for mosen finder man en privat lyngklædt tørvemose, som giver et godt billede af, hvordan mosen så ud, inden tilgroningen satte ind. I humlegårdsområdet står skovenes højeste træer de 45 meter høje douglasgraner og strækker sig stateligt mod himlen.

Planterne i skovbunden

I skovbunden finder man skovsyre, guldstjerne, skovmærke, enblomstret flitteraks, miliegræs og hvid anemone, mens der på de skovbevoksede skråninger ned mod Fussingø Hovedgård vokser aksrapunzel, almindelig lungeurt, fladkravet kodriver og bingelurt. Her springer også små kildevæld og bække. Spredt omkring i skoven kan man finde lidt hindbær, brombær og hyldebær, men det er ikke skove, der bugner af bær og frugter.

Fussing Sø

I Fussing Sø er der en varieret fiskebestand. Søen huser blandt andet gedde, aborre, brasen og skalle.

Da søen har et særdeles veludviklet planteliv giver det gode fødemuligheder for række rastende og ynglende vandfugle såsom gråand, hvinand, troldand, toppet lappedykker, knopsvane, sangsvane og blishøne. Året rundt træffes isfugle og fiskehejre ved søen. I sommerhalvåret opholder unge skarver sig der og i sensommeren ses undertiden fiskeørne på træk.

En af Europas sjældneste flagermusearter, damflagermusen kan opleves ved søen, hvis man er meget heldig. I Vesteuropa kendes kun to faste små bestande: én i Holland, én i Midtjylland. Om sommeren holder flagermusen til i bygninger, om vinteren især i kalkgruber i Midtjylland. Den mere almindelige brunflagermus ses ofte jage langs skovbrynet i skumringen.

Gammelhave

På den lille halvø i den vestlige del af Fussing Sø ligger Gammelhave med resterne af et 350 år gammelt fransk parkanlæg. Tre lindealléer er bevarede, og i forsommeren blomstrer den gamle haveplante gemserod i haven.

Fussing Vandmølle

Omkring dammen ved Fussing Vandmølle er der en smuk ellesump og et idyllisk gammelt skovbryn.

Fussing Sø

Den fredede Fussing Sø er en af de større søer i Danmark. Den er 3 kilometer lang, 29 meter dyb og fylder 220 hektar. Den har rent klart vand og er omgivet af 30 meter høje dyrkede skrænter med små indslag af skov. Den er omkranset af Indskovene, græsarealer og landbrugsjord. Søen dannes primært ved en række kilder på søens bund. Søen er udspring for Skals Å, hvis afløb, Møllebækken, løber i en lille dal i søens vestlige ende. Fussing Sø og 100 hektar af dens omgivelser blev fredet i 1953.

Søens vestlige ende er omkranset af elletræer. Nogle steder er der ellemoser af 60-70 meters bredde langs søbredden. Andre steder er det tale om blot en enkelt række el blandet med andre løvtræer og buske. Elletræ er det eneste danske træer, der kan tåle at stå med rødderne i vand i længere perioder. Derfor er det gennem tiden blevet brugt til blandt andet bropiller og både. Det siges, at størstedelen af bygningerne i Venedig er bygget på stammer af el.

Plantelivet i søen er meget veludviklet. I de lavvandede områder dækker planterne flere steder søbunden fuldstændig. Kredsbladet vandranunkel, brodbladet vandaks og børstebladet vandaks er de hyppigst forekommende arter i søen. På søens overflade flyder hvide og gule åkander. I 2000 fandt man en stor bestand af planten kortskaftet skeblad på lavt vand i søens østlige ende. Den havde man ellers anset for at være uddød i Danmark. Tagrør ses kun som en smal bræmme rundt langs kanten af søen. Det skyldes at søen hurtigt bliver meget dyb. Tagrør vokser sjældent på større dybder end 2 meter.