Dyr og planter på Fyns Hoved

Dyr

Marsvin. Foto: Knud Erik Christensen, Colourbox

Se marsvin på Fyns Hoved 

Fyns Hoved er det ideelle udflugtsmål, hvis du håber på at opleve marsvin i vandet ud for kysten. Det bedste overblik får du fra udsigtspunktet ved Baesbanke. 

De små hvaler kommer til Fyns Hoved for at spise på og uden for revene i vandet ud for kysten.

Det er nemmest at få øje på den lille hval, hvis vandet er blikstille. Det kræver helst østenvind, og så kan du være heldig at se marsvin i vandet på vestsiden af Fyns Hoved.

Der er størst sandsynlighed for at se marsvinene i perioden fra april til oktober, hvor hvalernes byttedyr er trukket tættere på kysten. Forskerne har en teori om, at hvalerne følger deres byttedyr til dybere vand i vintermånederne, fordi marsvin som oftest observeres kystnære i sommermånederne. Men forskerne ved ikke, om teorien holder. så hvis du observerer marsvin ved kysten ud for Fyns Hoved i vintermånederne, så har dette stort interesse for forskerne – du kan indberette dine observationer på hjemmesiden hvaler.dk.

Den nemmeste måde at opdage marsvinene på er faktisk ved at lukke øjnene og bruge ørerne. Marsvinene udsender nemlig en meget markant og kraftig ‘gryntelyd’, når de ånder ud i vandoverfladen. Det er formenligt dette grynt, der har givet marsvinet sit navn.

Læs mere om marsvinet i Miljøstyrelsens artsleksikon

Det ideelle sted for kystfugle

Hav, lavvandede fjordområder og ubeboede øer, strandenge og overdrev giver tilsammen ideelle betingelser for mange arter af kystfugle. Talrige havfugle som Ederfugl, Gravand og Toppet Skallesluger kan ses mod det åbne hav.

Ederfuglene er lette at kende på de blandede flokke af mørkebrune hunner og sort/hvide hanner, der stryger lavt over havet. Inde i det lavvandede område Fællesstrand holder vadefuglene og ænder til. Det er for eksempel Rødben og Strandskade. Skarven sidder også tit og tørrer vinger på de store sten her. Hvis du er heldig, spotter du måske også en tårnfalk eller en fjeldvåge. Endda en skovhornugle kan du møde her.

Hvis du vandrer til Horseklint, havner du på et godt sted at se på fugletræk: Den bedste tid på året er foråret, når fuglene trækker nordpå. Generelt er der mange fugle at se hele året ved Fyns Hoved. 

NB Adgang forbudt på Vildtreservat Tornen i perioden 1. april - 15. juli.

Læs mere om fugle i Miljøstyrelsens artsleksikon

Spot et krybdyr

Det tørre og varme klima i Fyns Hoved-området giver gode levevilkår for krybdyr. Hugorm, snog og firben ligger ofte og soler sig på stierne, men forsvinder i skjul ved den mindste forstyrrelse, så gå forsigtigt, når du er på udkig. Der er størst chance for at se dyrene på varme dage i april, når dyrene kommer frem fra vinterens dvale.

Vandhullerne på Fyns Hoved er endvidere ynglested for flere paddearter: For eksempel Strandtudse samt Stor- og Lille vandsalamander.

Strandtudsens hanner kvækker meget højt for at tiltrække hunnerne. På Fyns Hoved er der fine chancer for at høre tudserne på lune aftener i maj og juni. Tudserne holder til i småsøer og vandfyldte lavninger. Som en del af overdrevsprojektet LIFE II har man forbedret levestederne for disse dyr ved at rydde vandhuller og krat på Fyns Hoved og Jøvet.

Læs mere om krybdyr og padder i Miljøstyrelsens artsleksikon

Sommerfugle

Sommerfugle kan du være heldig at opleve talrigt på Fyns Hoved. Seksplettet Køllesværmer, Dagpåfugleøje og Lille Ildfugl ses her. Men også Okkergul Randøje og Okkergul Pletvinge kan man opleve.

Læs mere om sommerfugle i Miljøstyrelsens artsleksikon

Sjældne planter i Danmark, men almindelige på Fyns Hoved 

Fyns Hoved ligger i det tørre Storebæltsområde, hvor nedbøren er ca. 450 mm om året. Landsgennemsnittet er 650 mm om året. Det regnfattige klima giver grobund for planter, der normalt vokser i det tørre sydeuropæiske fastlandsklima:

  • Hjorterod med hvide knapformede blomster er en dekorativ skærmplante.
  • Trekløft-Alant der er medlem af kurvblomstfamilien med blomster der minder om små kaktusblomster.
  • Bugtet Frøstjerne, der også kaldes Liden Frøstjerne, er en del af Ranunkelfamilien. Bugtet Frøstjerne har hvide-gule klokkeagtige blomster og er meget elegant.
  • Urteplanten Mark-Tusindgylden har ikke, som navnet antyder, gyldne blomster, men lyserøde, der er samlet i en halvskærm.
  • Finger-Lærkespore med lyslilla blomster har et løv, som minder om de velkendte skovanemoner.

Af mere almindelige planter finder man på overdrevet ved Fyns Hoved blandt andet almindelig knopurt, hjertegræs og smalbladet timian. I højsommeren byder strandvoldene på engelsk græs, strandkål og slangehoved.

Læs mere om planter i Miljøstyrelsens artsleksikon