Gjern Bakker

Dannelsen af Gjern Bakker
Gjern Bakker er med sin dramatiske afgrænsning mod vest, syd og øst et af de mest markante landskaber omkring Gudenåen i Midtjylland. Oprindeligt er Gjern Bakker en rest af et større istidslandskab dannet i løbet af Weichsel Istiden. I takt med at afsmeltningen af ismasserne tog fart, blev der dannet smeltevandsfloder, som eroderede kraftigt i landskabet og dannede de stejle skrænter som karakteriserer Gjern Bakker i dag. Gudenåen der løber vest om området og Gjern Å der løber syd og øst om området er de nutidige repræsentanter for tidligere tiders enorme smeltevandsfloder. Begge ådale er brede og viser at vandløbene tidligere har været meget store og at vanderosionen er foregået over tusinder af år.

Skoven og heden
Efter sidste istid indfandt sig en lysåben skov i Gjern Bakker bestående hovedsagligt af vintereg med indblanding af bøg og alm. røn. Størstedelen af skoven forsvandt dog for flere århundreder siden i takt med, at efterspørgslen efter træ til brænde og byggeri steg og der var mangel på egnede arealer til landbrugsproduktion.
Da skoven var væk stod det hurtigt klart at jordbunden var meget næringsfattig og ikke egnede sig til landbrugsproduktion. I stedet indfandt der sig hurtigt en lysåben hede på de sandede og tørre bakker, hvor hedelyng og andre nøjsomme arter dominerede. Heden og resterne af den oprindelige skov blev i en lang periode græsset men udkommet heraf var beskedent.  I 1893 skrev lodsejerne i området til Hedeselskabet og foreslog at man skulle tilplante bakkerne der ”henligger i forsømt Tilstand, og bl.a. på Grund af sin ualmindelige Naturskønhed fortjener en bedre Skæbne”. Dengang var heden ikke så værdsat som den er i dag og store områder er over de sidste hundrede år blevet tilplantet med gran og fyr.
Heldigvis kan man stadig i dag finde flere områder af det oprindelige egekrat på de stejle områder i bakkerne og flotte velbevarede hedeområder som ikke er blevet tilplantet.
Gjern Bakker ejes af et stort antal private lodsejere. Silkeborg kommune ejer Gjern Bakker Plantage, Amerika Plantage og Sminge Plantage mens Naturstyrelsen Søhøjlandet ejer området omkring Troldhøj.

Gjern Bakker, Gudenåen og mennesket
Igennem tiderne har Gudenådalen været som en pulsåre for livet i egnen. Allerede i ældre stenalder fandt en bosætning sted i området, hvor der er gjort en række fund af denne periodes redskaber. I området findes flere gravhøje. I middelalderen har Gudenåen spillet en stor rolle som klostercentrum. Der har langs hele Gudenåsystemet været placeret hele 14 klosterstiftelser. I 1165 oprettet cisterciensermunke, i området omkring Sminge Sø, et kloster der senere blev flyttet til Øm ved Mossø.

I 1800-tallet dannede en blomstrende pramfart på Gudenåen grundlaget for industrialiseringen af byerne langs den. Pramfarten sørgede for at transportere varer frem og tilbage mellem Silkeborg og Randers.
Om det skyldes områdets uvejsomhed i form at et stærkt kuperet terræn, de magre og sandede jorder, står hen i det uvisse. Men Gjern Bakker har i historisk tid påvirket folketroen stærkt og stedet har været forbundet med trolde og underjordiske væsener. Troen på det overnaturlige går da også igen i stednavne som Troldhøj og Troldkær.

Beskyttelse
Der er mange natur- og kulturinteresser i Gjern Bakker. Det fremgår ikke mindst af at området er omfattet af både en fredning og er udpeget som et Natura 2000-område.

Fredningen: Et større sammenhængende område fra Gjern Bakker i nord, til Silkeborg Langsø i syd er fredet. Fredningen er på næsten 1.400 hektar. Fredningen er primært en status que-fredning der skal sikre, at de landskabelige værdier bevares samt sikre offentlighedens adgang til at opleve området.

Natura 2000-område: Habitatområde nr. H 45 Gudenå og Gjern Bakker omfatter en strækning på 23 km af Gudenåen og den ånære del af Gudenådalen mellem Silkeborg Langsø og Kongensbro - samt den brede, nedre del af Gjern ådal og en stor del af Gjern Bakker – i alt 815 ha.  Natura 2000-områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Forbindelseslinjer
Gjern Bakker ligger omkranset af to meget væsentlige forbindelseslinjer som heldigvis er bevaret til i dag.
Banestien: Det er en cykel- og gangsti som går gennem Gjern ådalen øst om Gjern Bakker og som følger den nedlagte jernbane mellem Silkeborg og Langå. Der er mange fine udsigtspunkter over ådalen fra banestien.
Trækstien: Den gamle træksti eller pramdragersti langs Gudenåen er bevaret på en strækning fra Silkeborg til Kongsbro og løber vest om Gjern Bakker. Stien blev brugt i 1840’erne og 1850’erne når pramme blev trukket op ad Gudenåen af mennesker og heste. Da jernbanen kom til egnen mistede åen sin betydning som transportvej.

Store Troldhøj
Selve Gjern Bakker udgør et bakket istidslandskab der blev dannet i Weichsel Istiden. I sin helhed domineres området af Gudenådalen og Gjern ådalens markante profiler, der afgrænser Gjern Bakker mod vest, syd og øst.
Område ved Store Troldhøj ligger højt og herfra er der en malerisk udsigt over Gjern ådalen, hvor åen slynger sig i klassiske meanderbuer i den velafgrænsede ådal, der oprindeligt er formet af smeltevandsafstrømninger som en tunneldal. Gjern Å løber ud i Gudenåen i Sminge Sø og vandet fortsætter derefter mod nord for endelig at løbe ud i Randers Fjord.
Hele området ved Store Troldhøj blev overtaget af Naturstyrelsen Søhøjlandet fra det daværende Fredningsplanudvalg i 1976. Driftsformålet er at bevare de nuværende bevoksnings- og naturforhold samt at sikre offentlighedens adgang.

Skoven
Løvskoven i området omkring Store Troldhøj er et meget flot og biologisk værdifuldt egekrat. Skoven er sandsynligvis efterkommere af de oprindelige træer på stedet og kan dermed karakteriseres som en naturskov. Skoven består hovedsagligt af vintereg med en del bævreasp, almindelig røn og birk og der findes enkelte mindre holme af nåletræer. Dele af skoven er udlagt til urørt skov mens der kan foregå en meget ekstensiv drift på de resterende arealer. På de arealer der ikke er udlagt til urørt skov vil Naturstyrelsen sørge for at bevare vrange, stedtypiske træformer sådan at egekrattet får karakter af ”kratagtig troldeskov” og samtidig sørge for at fjerne nåletræerne. Målet er et biologisk interessant egekrat bestående af løvtræer og enkelte skovfyr.

Heden
I området omkring Store Troldhøj findes ca. 10 ha. hede med en meget høj naturværdi. Den lysåbne hede er under massiv tilgroning med eg, birk og bævreasp og det kræver en konstant naturpleje at undgå at lyngbakkerne bliver til et egekrat.
Naturstyrelsen Søhøjlandet er forpligtiget til at bevare den værdifulde lysåbne hede og det sker primært ved græsning suppleret med rydning og nedskæring af opvækst. Engang imellem er det nødvendigt at gå hårdere til værks for at bevare den lysåbne naturtype. Det kan f.eks. ved brug af mere drastiske plejemetoder som grenknusning, intensiv gededrift og afbrænding af lyngbakkerne.
Lyngbakkerne er domineret af hedelyng, tyttebær og bølget bunke. Nogle steder i bakkerne findes flere sjældne plantearter som ellers primært forekommer længere mod vest i Jylland bl.a. hønsebær, hedemelbærris og den danske type af gyvel. Derudover findes sjældne planter som plettet gøgeurt, lav skonsonér, engelsk visse og lyng-øjentrøst.
Omkring Store Troldhøj findes der også en spændende fauna bl.a. stålorm, snog, lille vandsalamander og en række spændende insekter hvoraf flere er på rødlisten.