Aktiviteter i Gl. Lejre

Historiske vandreruter

For historieinteresserede er Gl. Lejre det helt rigtige udflugtsmål. Her kan du bogstaveligt talt vandre rundt i danmarks-historien og få et indtryk af, hvordan det var at leve i jernalderen og vikingetiden. På den afmærkede vandrerute i kortet kommer du forbi alle de mest markante seværdigheder. Samtidig får du en helt særlig naturoplevelse.

Se på kortet i vandretursfolderen

Hele turen rundt fra Lejre Museum op forbi skibssætningerne og Grydehøj over Ledreborg Å forbi Hyldehøj over Lejre Å og tilbage til Gl. Lejre til Harald Hildetandshøj og retur til museet på Hestebjerggård er på ca. 3 km.

Du kan også krydse landevejen ved museet og tage markvejen op forbi hallerne og videre op til Mysselhøj. Du må gerne krydse marken og gå op til højen. Herfra er der en fantastisk udsigt ud over landskabet.

Endelig er der en sti, der går fra landevejen og op igennem Herthadalen. Turen er på ca. 2,5 km.

Skjoldungestierne

Skjoldungestierne er et netværk at stier, der alle går gennem Gl. Lejre. Stierne er trekking på naturens præmisser, og i perioder kan dele af stierne være vanskelige at forcere. De kan derfor heller ikke anbefales til cykler, barnevogne eller kørestole.

Strækningen mellem Gevninge og Osted går langs Lejre Å og er på ca. 10 km.

Strækningen mellem Roskilde og Hvalsø går gennem strandenge, skov, åbent agerland og overdrev og langs åer og søer. Turen er ca. 30 km lang.

Læs mere om Skjoldungestierne på Nationalpark Skjoldungernes Land eller download app'en skjoldungesti.

Gudernes stræde

Gudernes Stræde er en ca. 64 km lang vandrerute gennem natur- og kulturhistoriske landskaber. Gl. Lejre er midtpunktet på ruten. Flere steder er der muligheder for små afstikkere og rundture. Langs hele ruten er der opsat vejviserpæle og omkring 80 fortællepæle med korte tekster, der fortæller om naturen, kulturen og lokalhistorien.

Læs mere om Gudernes Stræde på gudernesstraede.dk

Med cykel

En ny cykelsti er anlagt mellem Gl. Lejre og Gevninge.

Munkevejen

er en cykelrute, der går fra Glückstadt ca. 30 km nord for Hamborg til Roskilde Domkirke og går igennem Gl. Lejre. Undervejs passerer den historiske steder med en kristen baggrund.

Læs mere på munkevejen.dk

”Konger og vikinger – på cykel”

er et andet forslag til en cykelrute fra Roskilde til Gl. Lejre.

Læs mere på visitroskilde.dk

Skattejagt

Du kan også kombinere din tur til Gl. Lejre med en geocaching skattejagt. Der er udlagt flere cacher i området.

Læs mere på geocaching.dk