Året rundt i Gråstenskovene

Forår

Om foråret er skovbunden mange steder dækket af tidligt blomstrende planter, som udnytter lyset, inden bøgen springer ud i maj.

Om foråret blomstrer også orkideerne ved Margrethe Sø, og engene ved søen er dækket af de smukke lilla og hvide blomster.

Et godt tidspunkt for en orkidetur er sidst i maj eller først i juni. Så er majgøgeurterne ved at slutte deres blomstring, og skovgøgeliljerne er startet med at blomstre. 

Sommer

I juli holder kongefamilien ferie på Gråsten Slot. Slotshaven er lukket for publikum, når de kongelige er på slottet, mens den er åben resten af året.

Efterår

Om efteråret er der gode muligheder for at finde svampe i Gråstenskovene, for eksempel de spiselige rørhatte.  

Vinter

Er der sne, er det oplagt at tage en kælketur på bakken ved Hjertehøj.

I vinterhalvåret er fuglelivet på Slotssøen en stor oplevelse. Nogle gange ligger der flere tusinde rastende ænder og ofte ses også den smukke stor skallesluger.

I vinterhalvåret kan man være så heldig at se spor efter hasselmusen.

Læs mere om hasselmusen i Miljøstyrelsens artsleksikon

 

 

 


Mere om Gråstenskovene:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Dyr og planter Historie Praktisk