Efterår
Rønnebær og brombær er modne. Tidligt om morgenen kan man se de store edderkoppespind glimte af dug. Mod slutningen af måneden går skovfirbenene i hi.
Skoven står i gyldne efterårsfarver. Mange fugle trækker sydpå. På varme dage kan man se store flokke af musvåger, der kredser på opvinden, før de drager sydpå. Frøer og salamandre graver sig ned for vinteren.
Spætmejse, egern og mus samler stadig ind til vinterforråd. De sidste trækfugle flyver sydpå. Rådyrenes parringstid er forbi, og derfor falder mængden af kønshormon, som får råbukkens gevir til at falde af – et nyt vokser atter frem til foråret. Man kan være heldig at finde et gevir på skovbunden.