Dyr og planter

Skovfirben. Foto: Marek Szczepanek, Wikimedia Commons

Skovbfirben. Foto: Marek Szczepanek

Skovfirben

Skovfirbenet – også kaldet almindeligt firben – trives i Grønholt Vang. Skovfirbenet, der er et slankt og spinkelt firben med korte ben, lever ved stendiget langs Grønholt Vangs vestside nord for Nordvestre mose og ved stendiget ud til engen ved Frændehus. Man kan se skovfirbenene fra april, hvor de kommer frem fra deres vinterhi, og parringstiden begynder. I juli føder skovfirbenet levende unger, og i slutningen af september går firbenene atter i hi.

Udvalgte fugle


Skovskade

Skovskaden er kendt for ivrigt at indsamle agern og bog til vinterforråd. Fuglen gemmer det indsamlede føde i mange forskellige depoter i jorden, og et enkelt depot kan rumme op til fire kilo olden. I Grønholt Vang kan man derfor ofte se skovskaden i Stendalen, hvor den finder agern, og ved skovens gamle bøgebevoksninger, hvor fuglen er på jagt efter bog. Skovskaden husker nøje, hvor depoterne er placeret, selv når landskabet er dækket af et tykt lag sne. Forrådet bruges i løbet af vinteren frem til forårets ynglesæson, hvor hannen fodrer hunnen på reden. Om foråret spirer de depoter, fuglen ikke har tømt, og på den måde bidrager skovskaden til at så og sprede ege- og bøgetræer.

Stor flagspætte

Stor flagspætte holder især til i Lygtemosen, hvor der er mange døde træer. Her arbejder både hannen og hunnen på at udhakke redehullet, og det er lettest at gøre i syge eller døde træer.
Stor flagspætte er en meget karakteristisk fugl. Det gælder både dens spraglede fjerdragt i sorte, hvide og røde farver og dens trommen, som fuglen bruger til at markere sit territorium.

Spætmejse

Spætmejsen kan ses i Lygtemosen. Spætmejsen er en lille, kompakt fugl med kraftigt næb og kort hale. Fuglen har en blågrå overside, mens undersiden er lysere, og tværs gennem øjet løber en tydelig sort stribe. Til trods for spætmejsens forholdsvist kraftige næb kan den ikke hakke sig ind til insekter i træernes bark ligesom spætten. Spætmejsen nøjes med at løbe op og ned ad træstammerne og undersøge alle sprækker og revner for insekter. Og som den eneste danske fugl kan spætmejsen ikke kun klatre op, men også ned ad træstammer. I Lygtemosen bygger spætmejsen reder i forladte spættehuller. Den murer indgangshullet til med ler og plantemateriale, så hullet bliver for smalt til større fugle, der også er på jagt efter en redeplads.


Andre dyr

I Grønholt Vang lever blandt andet rådyr, ræve og skovmår. Skovens mange fugtige skovmoser – såsom Lygtemosen og Skovfogedengen – giver desuden gode levevilkår for frøer og tudser. I luften kan man observere dværgflagermus, fuglekonge og tårnfalk, og man kan også være heldig at se og høre ravnen flyve højt over skoven.