Dyr

Skovfirben

Skovfirbenet – også kaldet almindeligt firben – trives i Grønholt Vang. Skovfirbenet, der er et slankt og spinkelt firben med korte ben, lever ved stendiget langs Grønholt Vangs vestside nord for Nordvestre mose og ved stendiget ud til engen ved Frændehus. Man kan se skovfirbenene fra april, hvor de kommer frem fra deres vinterhi, og parringstiden begynder. I juli føder skovfirbenet levende unger, og i slutningen af september går firbenene atter i hi.

Andre dyr

I Grønholt Vang lever blandt andet rådyr, ræve og skovmår. Skovens mange fugtige skovmoser – såsom Lygtemosen og Skovfogedengen – giver desuden gode levevilkår for frøer og tudser. I luften kan man observere dværgflagermus, fuglekonge og tårnfalk, og man kan også være heldig at se og høre ravnen flyve højt over skoven.

Planter

Hænge-egen

’Hænge-egen’ eller ’Den krøllede eg’ er sandsynligvis 200 år gammel. Egens sammenvoksede grene danner to huller, hvor syge mennesker ifølge overtroen kan kravle igennem og dermed blive raske. Tidligere blev stedet benyttet ved vildtparader efter kongejagter.

Grønholt Vang er en blandingsskov domineret af bøg, men også eg, rødgran og birk præger skoven. 
Terrænet er småbakket, og skoven huser flere skovmoser hovedsageligt i den midterste og østlige del. I skovens rydninger vokser druehyld flittigt frem, og plantelivet består desuden af arter som anemone, stor fladstjerne, skovmærke og bingelurt.

Druehyld

Druehyld minder om almindelig hyld, men bærrene er røde og sidder i drueformede klaser.

Bingelurt

Bingelurt er en grøn skovbundsplante. Frugternes dunede kapsler sidder sammen to og to og ligner små testikler – deraf navnet bingelurt.

Udvalgte fugle

Skovskade

Skovskaden er kendt for ivrigt at indsamle agern og bog til vinterforråd. Fuglen gemmer det indsamlede føde i mange forskellige depoter i jorden, og et enkelt depot kan rumme op til fire kilo olden. I Grønholt Vang kan man derfor ofte se skovskaden i Stendalen, hvor den finder agern, og ved skovens gamle bøgebevoksninger, hvor fuglen er på jagt efter bog. Skovskaden husker nøje, hvor depoterne er placeret, selv når landskabet er dækket af et tykt lag sne. Forrådet bruges i løbet af vinteren frem til forårets ynglesæson, hvor hannen fodrer hunnen på reden. Om foråret spirer de depoter, fuglen ikke har tømt, og på den måde bidrager skovskaden til at så og sprede ege- og bøgetræer.

Stor flagspætte

Stor flagspætte holder især til i Lygtemosen, hvor der er mange døde træer. Her arbejder både hannen og hunnen på at udhakke redehullet, og det er lettest at gøre i syge eller døde træer. 
Stor flagspætte er en meget karakteristisk fugl. Det gælder både dens spraglede fjerdragt i sorte, hvide og røde farver og dens trommen, som fuglen bruger til at markere sit territorium.

Spætmejse

Spætmejsen kan ses i Lygtemosen. Spætmejsen er en lille, kompakt fugl med kraftigt næb og kort hale. Fuglen har en blågrå overside, mens undersiden er lysere, og tværs gennem øjet løber en tydelig sort stribe. Til trods for spætmejsens forholdsvist kraftige næb kan den ikke hakke sig ind til insekter i træernes bark ligesom spætten. Spætmejsen nøjes med at løbe op og ned ad træstammerne og undersøge alle sprækker og revner for insekter. Og som den eneste danske fugl kan spætmejsen ikke kun klatre op, men også ned ad træstammer. I Lygtemosen bygger spætmejsen reder i forladte spættehuller. Den murer indgangshullet til med ler og plantemateriale, så hullet bliver for smalt til større fugle, der også er på jagt efter en redeplads.

Læs mere om dyrene i Miljøstyrelsens artslektikon

Lygtemose

Centralt i Grønholt Vang ligger Lygtemosen. Det er en urørt mose med birkeskov og krat og spredte, åbne områder. Under 2. verdenskrig gravede man tørv til brændsel i Lygtemosen.

Skovfogedengen

Skovfogedengen er en mose med gamle, udgåede birke- og spættetræer. Området er et resultat af, at man i 15 år bevidst har undladt at oprense grøftesystemet. Mosen skal fortsat henligge som urørt område.

Læs mere om planter i Miljøstyrelsens artslektikon