Gulddysse Skov – mellem Jyllinge og Gundsømagle – er en af de nye skove, der netop i disse år vokser op mellem Roskilde og Frederikssund. De første træer blev plantet i 2001, og siden er der sået og plantet over en kvart million træer. Udover at byde på naturoplevelser skal skoven være med til at sikre rent drikkevand. Der bliver hverken gødet eller sprøjtet i den nye skov.

Skoven er blevet til som et led i bestræbelserne på at fordoble skovarealet i Danmark i løbet af de kommende 60-80 år. Målet er, at omkring en fjerdedel af landet til den tid skal være dækket af skov. Så meget skov har der ikke været siden jernalderen og vikingetiden, hvor der for alvor blev ryddet skov. I slutningen af 1700-tallet var manglen på træ helt akut. På det tidspunkt var kun ca. 2-3 procent skov tilbage. I dag er ca. 12-14 procent af Danmark dækket af skov.

En skov med vokseværk

Gulddysse Skov er på nuværende tidspunkt på op mod 150 hektar, men målet er at opkøbe mere af den omkringliggende jord, så skoven med tiden vil blive op mod 200 hektar stor.

I dag består skoven af flere mindre områder, hvoraf de to største blev forbundet med en sti efter opkøb af det meste af landbrugsjorden tilhørende Dybendalsgård.

Det er først og fremmest bøg og eg, der er plantet, men dertil kommer bl.a. ask, el, avnbøg, kirsebær, abild, douglasgran og rødgran. I skovbrynene er der bl.a. sået og plantet slåen, kvalkved, hyld, hassel, hvidtjørn og gedeblad. Der er også plantet en stor plet med birk, hvis slanke hvide stammer allerede nu er skudt godt i vejret.

En rig forhistorie

Selv om skoven altså ikke har nogen lang historie, så har hele lokalområdet en lang og spændende historie. Og landskabet mellem Værebro Ådal og Hove Ådal er spækket med dysser og gravhøje fra såvel stenalder som bronzealder.

Der er ingen tvivl om, at betingelserne har været gode for oldtidens mennesker. Jagten har været god, fjorden har ligget tæt på, og jorden har været frodig.

Det er da også en af dysserne fra stenalderen, som Gulddysse Skov er opkaldt efter. Gulddyssen ligger ved Gulddyssevej lige i skovens udkant med udsigt udover Værebro Ådal. Dyssen er en langhøj fra stenalderen, ifølge Kulturstyrelsen dateret til 3.950-2.801 f.v.t. Den måler 10x36 meter og har et velbevaret kammer og flere randstene, hvoraf flere står op. Andre er væltet. Langdyssen er fredet. På trods af navnet er der så vidt vides ikke fundet noget guld i dyssen.

Området, der i disse år bliver til Gulddysse Skov, har tidligere været landbrugsjord, og den frodige jord har sandsynligvis været dyrket i flere tusinde år. Jorden til skoven er købt og tilplantet i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Jyllinge Vandværk, Roskilde Kommune og Københavns Energi.

Kongens vildtbane

I tidligere tider har jorden – eller i hvert fald dele af den – tilhørt kongen. Det kan man bl.a. se af den gamle vildtbanesten, der står ved Gulddyssegård, der i dag er et kulturcenter. Stenen er fra 1777 og udover en indhugget krone er den forsynet med kong Christian 7. initialer og årstallet 1777.

En vildtbanesten markerer skellet til den kongelige vildtbane, hvor kun kongen havde retten til jagten. Ingen anden måtte færdes med bøsser eller løse hunde. Bøndernes hunde i området  risikerede at blive ”lemmet” – dvs. at få det ene forben amputeret af, så de ikke kunne gå på kongens vildt. Der var dødstraf for krybskytteri, hvis man da kunne fange synderen.

Stenen ved Gulddyssegård markerer ikke længere kongens jagtret. Derimod har den i mange år været brugt til gårdens flagstang.

Gulddysse Kulturgård

Gulddyssegård stammer fra 1835, hvor en bonde i landsbyen Gundsømagle ved udskiftningen fik lov til at flytte sin gård ud af landsbyen. Gården var på det tidspunkt en fæstegård. Den fik sit navn sit navn efter Gulddyssen, der ligger lige i nærheden.

Gården blev i 1995 overtaget af den daværende Gundsø Kommune, og i 2002 opstod ideen at gøre den gamle gård til et kulturhus og et værksted for kunstnere og kunsthåndværkere. I 2006 gik en lille gruppe af ca. 10 lokale seniorer i gang med at restaurere gården i deres fritid, og samme år fandt den første maleriudstilling sted.

I dag kan man male, arbejde med keramik, glas, tekstil, sølv eller papir i den gamle gård. Der er 160 faste medlemmer, der frit kan komme og arbejde med deres kunsthåndværk.

Læs mere på gulddyssegaard.dk.

Naturbasen

Da de aktive seniorer blev færdige med at restaurere kulturgården, kastede de sig over et nyt projekt. De samlede penge ind via forskellige fonde og opførte den naturskole – Naturbasen – som ligger lige ved siden af Gulddyssegård.

Her kan skoleelever fra kommunen komme tæt på naturen i Gulddysse Skov og få oplevelser og viden, som man ikke kan hente i klasseværelset.