Forår

I marts er forårstrækket i gang. Her er det mest svaner, ænder og blishøns, der præger fuglelivet i søen.

I april kan du iagttage den toppede lappedykkers ejendommelige parringsceremoni på søen. Fuglene foretager en slangeagtig dans, der kan tage op mod en time. Til selve parringen fremstilles en seng af vandplanter, som hunnen ligger på, mens hun bestiges af hannen. Den gråstrubede lappedykker er også i gang med parringsspillet, der akkompagneres af lyde, der lyder som høje grisehyl. Musvågen og tårnfalken ses regelmæsigt.

Fuglesangen i skovbrynet, buskene og i rørskoven er i fuld gang. Her er det muligt at høre nattergal, græshoppesanger, sivsanger, kærsanger, rørsanger og rørspurv.

I maj er lille, toppet og gråstrubede lappedykkere i fuld gang med at yngle, ligesom knopsvane og blishøns, der alle bruger rørskoven og det lave vand til placering af redeplads og skjul. Rørhøgen ses jage lavt over rørskoven, og man kan være heldig at observere sjældne gæster som nordisk lappedykker, silkehejre, skestork, hvidvinget terne og isfugl.

Om foråret ses bl.a. også temmincksryle, storspove, sortklire, hvidklire, svaleklire, tinksmed og mudderklire.

Sommer

Nu kan man se resultatet af den toppede lappedykkers parringsleg, idet den svømmer rundt med sine unger på ryggen for at holde dem varme og undgå angreb fra rovfisk. Når den dykker, kan den endda tage sine unger under vingerne. Knopsvanen har også unger, men de svømmer pænt efter deres forældre. Gråandrikken fælder sin farvestrålende yngledragt.

En stille sommeraften ved søen kan man høre en kraftig lyd, der minder om en ko, der brøler. Det er den sjældne hejrefugl, rørdrummen, der pauker.

Grænsen mellem enge og krat langs om søen er det ideelle sted for mange småfugle. Her myldrer det af liv. Insekter og sommerfugle svirrer overalt på jagt efter nektar. Engene er begyndt at blomstre. De første flokke af grågæs har vist sig. Det er ikke kønsmodne ungfugle, der holder sammen i en stor flok sommeren igennem.

På vandet vrimler det med hundredvis af ænder, de fleste af dem er gråænder, taffelænder og troldænder. På lavt liggende vand, kan man i sensommeren ofte opleve de sjældne skestorke, der med deres spatelformede næb kan ses afsøge det lave vand for krebsdyr.

Efterår

Vandfladen domineres af tusindvis af blishøns. Det er er en klumpet sort fugl, som har det med at være lidt aggressiv over for andre fugle, hvis de kommer for tæt på dens territorium.

I oktober er de fleste mindre trækfugle taget længere mod syd. De store flokke af forskellige knopsvaner og gråænder dominerer billedet ved søen.

Omkring første november kommer vinterens dominerende gæster. I hundredvis af sangsvaner lander ved søen og kaster sig over de grønne marker, især hvede og rapsmarker. Deres snakken og trompeteren kan høres viden om. I krattet og skoven er der stille.

Vinter

Oplevelserne langs Halkær sø afhænger af vinterens gang. Mange ænder og gæs søger i fjorden, og hvis søen fryser til, er det kun, hvor åen løber til og fra søen, at der er isfrie våger, hvor blishøns, gråænder og knopsvaner kan kæmpe om pladsen. Er vinteren mild, kan der stadig opleves masser af andefugle på søen.

Januar kan overraske. Er vinteren mild, har svaner, gæs og mange ænder holdt stand. Er søen isfri suppleres antallet gradvist, så der kan observeres hundredvis af hvinænder, gråænder, pibeænder, sangsvaner, grågæs med flere. Troldanden ses hele året rundt, men de største flokke dukker op om vinteren, hvor mere end tusind fugle kan ses på søen.

Dagene bliver længere, men vinteren blivere strengere i februar. For de mange rastende og fouragerende andefugle betyder Limfjorden en nem og hurtig udvej, hvis søen fryser. Afhængig af vejret sker en stadig udveksling af fugle mellem fjorden, Halkær Sø og andre nærliggende vådområder som Vejlerne og Vilsted Sø.