Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1-6. Stendysser

Stendysser i skoven. Foto: Peter Helles Eriksen

I Halskov Vænge ligger seks stendysser fra bondestenalderen for ca. 5.500 år siden. Dysserne er gravkamre af sten gemt i runde eller firkantede høje. Mange af stenene mangler, fordi dysserne op gennem historien har været brugt som ”stenbrud”.

1. Beskadiget langdysse. Rest af kammer og spredte randsten er bevaret.
2. Ødelagt runddysse. Halvdelen af kammeret er bevaret. Alle randsten mangler.
3. Velbevaret langdysse. Efter restaurering i 1981 fik den vestlige ende sit oprindelige udseende igen.
4. Beskadiget langdysse. Kammeret er bevaret, men dets to dæksten er væltet af. Den ene er sprængt med sortkrudt i borede ”rør”. Mange randsten er bevaret.
5. Uanselig, firkantet jordhøj. Den er sikkert en langdysse uden bevarede sten.
6. Langdysse med væltede og sprængte sten. Flere fordybninger efter kamre.

Læs mere på kulturarv.dk

7-9. Gravhøje

Gravhøje i skoven. Foto: Peter Helles Eriksen

Skoven rummer 72 gravhøje. Indtil 1796 var der dyrkede marker i det meste af den nuværende skov. Men man pløjede uden om gravhøjene af frygt for de ”underjordiske”, som mentes at bo i højene. Derfor ligger de samlet i tre områder, der ikke har været under plov siden oldtiden.De 72 gravhøje stammer formentlig alle fra slutningen af bronzealderen for 2.500-3.000 år siden.\u2028Kun én af dem er udgravet. Inden i den fandt man tre grave med brændte knogler og bl.a. en bronzekniv.

7. Fire flade høje. Højene er ikke restaureret.
8. 45 kuplede småhøje med synlige randsten. De er alle restaureret i 1976. Den jord, der i tidens løb var flydt ud over randstenene, er skovlet tilbage.
9. 21 kuplede småhøje. Restaureret i 1976.

Læs mere på kulturarv.dk

10. Spejderstenen

Spejderstenen er Falsters største sten. Den er bragt hertil af isen for mere end 15.000 år siden. Stenen har angiveligt fået sit navn, fordi der har været holdt spejderarrangementer ved den.

På den side af stenen, der vender mod vest, kan du se to små skålformede fordybninger. De kaldes skåltegn og er kultiske tegn fra bronzealderen. Stenen har formentlig været et frugtbarhedssymbol. Et sagn fortæller, at den vender sig, når den kan lugte nybagt brød. Lignende sagn kendes fra andre steder i landet. Man ofrede brød og forventede frugtbarhed på markerne. Når stenen vendte sig, betød det, at den havde taget imod offergaven.

11. Hulvej

Resterne af den gamle landevej mellem Halskov og Bregninge kan stadig ses i skoven. Den er en 200 år gammel hulvej og ses nu som lange, parallelle sænkninger i terrænet. Hulveje er opstået ved menneskers og dyrs færdsel og slidt af århundreders vognkørsel og kvægdrivning.

12. Vangeskel

Indtil 1796 dyrkede Halskovs bønder deres vange – eller marker – i fællesskab. Der har været i alt tre vange adskilt af volde. En af voldene kan stadig anes. Før 1796 strakte den sig herfra og hen til langdyssen (1.). Dyssen lå som en ø, helt omgivet af marker. Datidens bønder delte deres jord op i tre vange, hvoraf kun de to blev dyrket på samme tid. Den tredje lå brak.

13. Højryggede agre

I 1700-tallet bestod Halskov Vænge af to mindre skove. Jorden omkring dem var landbrugsjord. Før udskiftningen sidst i 1700-tallet lignede det danske agerland et vaskebræt. Markerne var lange og smalle og adskilt af lavninger, der skulle lede vandet bort. Den tunge hjulplov, som man brugte dengang, var meget svær at vende. Derfor skulle markerne være så lange som muligt. Denne form for jordbrug kaldes for højryggede agre.

Her kan du stadig ane de ca. 10 meter brede, let hvælvede marker.

14. Åbent museum

Halskov Vænge Museum. Foto: Peter Helles Eriksen

Halskov Vænge har sit eget lille museum. Her kan du se, hvordan gravhøjene og dysserne ser ud indvendigt. Udstillingen giver også et indblik i, hvordan samspillet mellem skovens gamle træer og de mange insekter fungerer. Museet er åbent døgnet rundt hele året.

15. Stenbakken

Stenbakken. Foto: Peter Helles Eriksen

Vandreruten gennem Halskov Vænge følger kanten af overdrevslandskabet Halskov Enge. Stenene på bakken er lagt her i 1990. De skal give et indtryk af, hvordan landskabet så ud, før bønderne fjernede dem for at dyrke jorden.

16. De stråklædte huse

Over for p-pladsen ved Halskov Vænge kan du se huse, som er bygget i en helt speciel stil. Ikke bare taget, men også murene er dækket af tagrør. Rørene fungerer som isolering. Denne form for facadebeklædning kendes kun fra Østersøområdet. Ved fiskerlejet Hesnæs længere nordpå findes flere huse af denne type. De er bygget efter stormfloden i 1872, som ødelagde store dele af Falster og Lolland.

17. Corselitze og H.C. Andersen

Store dele af Østfalster tilhører den velgørende institution Det Classenske Fideicommis. Institutionen har hovedsæde på godset Corselitze. Navnet har slaviske rødder og betyder ”stedet hvor Chotels folk boede”. Stednavne som Tillitse, Kuditse og Kramnitse, som alle ligger på Lolland, har samme oprindelse. De er kommet hertil med venderne i 1100-tallet.

Corselitze var i 1600- og 1700-tallet en kongelig avlsgård. I 1766 blev den solgt på auktion, og få år senere kom godset i Johan Frederik Classens eje. Den norskfødte Classen (1725-92) var en af Danmarks første store industrimænd og lagde med sin våbenfabrik grunden til byen Frederiksværk. Han døde barnløs og havde kort forinden bestemt, at hans enorme formue skulle tilfalde en stiftelse. Stiftelsen kaldes Det Classenske Fideicommis og fungerer den dag i dag. Overskuddet går til at støtte uddannelse, videnskab og som hjælp til dårligt stillede. Det Classenske Fideicommis har sit hovedsæde på Corselitze. Parken er åben for publikum.

H.C. Andersen besøgte Falster flere gange. Under sine ophold boede han på Corselitze. I august 1850 besøgte han Halskov Vænge, som gjorde et stærkt indtryk på ham. Efter besøget skrev Andersen i sin dagbog: ”Efter Frokost kjørt ud til Halskov Vænge, hvor der i en lille Skov voxer først unge, slanke Ege med smaa, bladfulde Grene op ad stammen. Længere inde staar underligt knudrede Ege og Bøge. Her er Grave og Tingsteder.”

Læs mere om Corselitze på corselitze.dk

18. Ulslev Strand

Ved Ulslev strand. Foto: Peter Helles Eriksen

Stranden ved familiepladsen er et godt sted at gå på jagt efter rav. Efter en kraftig østenstorm er chancerne ekstra gode. Baltisk rav (fra Østersøen) kaldes også Nordens guld, fordi det i årtusinder har været en vigtig handelsvare og et statussymbol. Rav forekommer over hele kloden. Men Østersøområdet gemmer på 80 pct. af verdens ravressourcer. Baltisk rav indeholder ofte fossiler af insekter eller planter.

Læs mere om rav

På stranden kan du også finde forstenede søpindsvin og sten med rester af blæksprutter. Sten, der ser ud som små brune cigarstumper, kaldes også vættelys. De er rester af skelettet fra en for længst uddød blæksprutteart.

Læs mere om vættelys

Andre strandsten fortæller, at de er ført hertil fra Sverige i istiden. Sten med røde striber stammer fra havbunden under Kalmarsund mellem Øland og det svenske fastland.

Den brune østersøkvartsporfyr er gammel lava fra vulkaner på Østersøens bund. Stenen kan kendes på de små grå kvartskorn.

19. Havlykke Strand

Havlykke Strand. Foto: Peter Helles Eriksen

Havlykke Strand ved Elkenøre nord for Marielyst byder på mange muligheder for friluftsliv. Området er fredet og har en flot udsigt over havet fra de stejle kystklinter. Havlykke ligger ved den nordlige ende af det falsterske dige. Du kan gå en tur på diget, som blev bygget efter stormflodskatastrofen i 1872. På turen får du overblik over land og hav på samme tid.

Fugleliv hele året

Om foråret myldrer krattet og buskene i kanten af det grønne område med småfugle. Nogle yngler her, mens andre kommer forbi på træk. Blandt de faste gæster er nattergalen. I sensommeren kan du opleve rastende vadefugle i strandkanten. Om efteråret presser vestenvinden mange trækfugle ud mod kysten. Fuglearter, som trækker over land, følger her kysten mod syd. Det er bl.a. vipstjerter, svaler, finker, korsnæb og spurvehøg. På dage med vestenvind kan du ved Havlykke opleve endeløse strømme af fugle på vej mod syd.

Udforsk naturen under vandet

Havlykke Strand er et godt sted at snorkle. Bag de store sten kan du møde flokke af pungrejer. I ålegræsset lever fiskearterne tangnål og tangsnarre.

20. Lupinparken

Lupinparken. Foto: Peter Helles Eriksen

Det grønne område Lupinparken midt blandt sommerhusene ved Marielyst er et fitnesscenter under åben himmel. Her er motionsplads med forskellige redskaber og naturlegeplads med klatrenet og fugleredegynge. Du kan gå på skattejagt med din smartphone, afprøve dine evner for krolf-spillet eller bare hygge med familien i en af de mange små kroge omkring pladsen.

Lupinparken har sit eget vartegn. Eller rettere to. Træskulpturerne ”Den store og Den lille Operasanger” er skåret ud af en 200 år gammel egestamme med en diameter på 1 meter. Træet har groet i Hannenov Skov på Falster. Skulpturerne er skabt af den lokale kunstner Michael Arleth.