Forår

Ravnen er en af de allertidligste forårsbebudere. Dens højlydte “rårk” fra trætoppene signalerer, at ravneparret er gået i gang med at bygge rede til årets kuld. Måske prøver de også på at smide sidste års unger ud af reden.

Trækfuglene er vendt tilbage. Der er både musvåge, spurve- og duehøg i skoven. Og måske kan du spotte deres reder i trætoppene. Duehøgens rede er ca. en meter i diameter, så den er svær at overse.

I skovbunden myldrer anemonerne frem. Folehaveskoven er meget frodig, og derfor er skovbunden mange steder helt hvid i april. Du må gerne plukke anemonerne og tage en flot buket med hjem.

I vandhullerne har frøer og tudser travlt med at parre sig. Hunnen lægger sine æg, og hannen gyder sin sæd ud over dem. Imens holder han fast i hunnen, så andre hanner ikke ser sit snit til at befrugte æggene. Der findes 14 arter af padder i Danmark. De omfatter salamandre, frøer og tudser.

Nu er fuglesangen på sit højeste. Tag en tur i skoven ved solopgang, og du vil høre hele fuglekoret. Det er helt overvældende. Hvis du er interesseret i fuglestemmer, kan du gå ind på http://www.fuglestemmer.dk. Her kan du se billeder af 265 danske fuglearter og høre deres stemme. Fuglene afmærker deres territorium, og hannerne arbejder hårdt med stemmen for at tiltrække og erobre en hun.

Træerne springer ud. Bøgen er blandt de første, og i maj står skoven helt lysegrøn og frisk. Nu trækker anemonerne sig tilbage i takt med, at træerne lukker af for lyset. I Arboretet blomstrer rhododendron i al sin pragt. Der vokser omkring 150 forskellige arter i Arboretet. De første blomstrer i marts, men den bedste tid er maj-juni.

Sommer

Nu springer egen også ud, og skoven bliver for alvor rigtig grøn og stille. Du kan næsten få den helt for dig selv, når de fleste er taget på stranden. Rådyrene har fået lam, og rævehvalpene leger foran rævegraven. Hvis du er så heldig at få øje på dem, så sæt dig ned – helt stille – i stedet for at prøve at snige dig ind på dem. Det vil bare skræmme dem, og så løber de ned i hulen igen.

Hylden blomstrer, og du er velkommen til at plukke hyldeblomster, som du kan lave hyldeblomstsaft af. Det er nemt, og hjemmelavet hyldeblomstsaft smager bedst. Du kan også gå på jagt efter hindbær. Du skal lede der, hvor skoven er ryddet. Hindbær er noget af det første, der dukker op, efter at der er blevet fældet i skoven, og vilde hindbær er en rigtig delikatesse.

Krebsekloen blomstrer i dammene i Hørsholm Slotshave. Bladene er grønne og takkede i kanten. Blomsterne er hvide. Grøn mosaikguldsmed lægger sine æg på krebsekloens blade, og i midten af juni klækkes guldsmeden, der har levet som larve i vandet i to år. Grøn mosaikguldsmed er sjælden og fredet, men netop her i Slotshaven kan du se den. Den er 6-7 cm lang med klare grønne og blå farver.

Læs mere om arten i Miljøstyrelsens artsleksikon

Hen på sommeren kan du også gå på jagt efter hyldebær, hyben eller mirabeller. Du må gerne plukke til eget forbrug. Hvis det har været en varm og våd sommer, kan du også være heldig at finde kantareller. De er lette at kende og smager vidunderligt. Men tag for en sikkerheds skyld en god svampebog med, og husk at man aldrig skal spise en svamp, som man ikke er er 100 procent sikker på.

Efterår

Nu er det høsttid. Det gælder både for mennesker og dyr. Du kan gå på jagt efter hasselnødder, men du skal være hurtigt ude, for egernet er også ude at søge føde for vinteren. Det ser nu mere ud, som om de leger, når du ser dem kaste sig rundt i nøddebuskene.

Skoven skifter til sin mest farvestrålende dragt i gul, orange, rød og brun. Efteråret er måske den allersmukkeste tid at vælge til at gå en rigtig lang tur i skoven. Inden vejret for alvor går over i rusk og regn.

Overalt i skovbunden rasler det af travle mus, der også gør klar til vinteren. Musene gemmer bog i små bunker, men nogle gange glemmer de, hvor de lagde dem og er dermed med til at plante ny skov. Det kalder man en musebøg – et flerstammet bøgetræ.

Hvis det har været et godt oldenår, hvor bøg og eg har sat mange frugter, kan du se mange bogfinker og kvækerfinker, der spiser bog og agern. Skovskaden har sin egen metode. Den planter agernet i et skadenæbs dybde. Så har den mad til dårlige tider, eller også får skoven et nyt træ. Men skovskaderne har en forbavsende god hukommelse.

Vinter

Bladene er faldet er træerne, og nu er det lettere at få øje på dyrene i skoven. Rådyrene går i spring – det vil sige i flok. Der er størst chance for at se dem ved skovbryn i kanten af skoven ud mod marker og enge. Fx ved Lille Frises Eng.

Hvis der er sne, kan du også gå ud og lede efter dyrespor i sneen. Hvis du finder rævens spor, kan du prøve at følge det. Måske har ræven været på jagt, og måske finder du blodspor og rester af byttet i sneen. Vinteren er en kamp for overlevelse for alle skovens dyr.

Læs mere om dyrespor i sneen

Du kan også spænde skiene på og prøve en af de tre løberuter, der er markeret i skoven. Dele af skoven og især Rungsted Hegn er meget kuperet, så du får helt sikkert pulsen op og ben- og armmusklerne på arbejde.

Se ruterne her 

Når julen nærmer sig, kan du gå ud og samle kogler, grene, svampe, mos og lav til dine juledekorationer. Du må tage alt, hvad der ligger på jorden, og som du kan have i en bærepose.

Hvis du er ude en sen aften i januar-februar kan du være heldig at høre rævenes parringskald. Det er en skinger gøen, der faktisk lyder ret uhyggelig. Det er hannen og hunnen, der kalder på hinanden. Hvert kald er unikt, så rævene kan genkende hinanden på lang afstand. Og selv om det sker på en frostklar vinteraften, så er det et sikkert tegn på, at foråret er på vej.