Aktiviteter i Hannenov og Ovstrup Skovene

Se skoven fra vandreruterne

Du kan opleve Hannenov Skov, Ovstrup Skov og Borremosen fra flere afmærkede vandreruter.

Find kort i folderen (pdf)

Styrk hjertet på Hjertestien

Gennem Ovstrup Skov løber den 4,5 km lange Hjertesti. Stien er et motionstilbud, som er etableret i samarbejde med Hjerteforeningen. Hjertestien udgår fra P-pladsen Skadekilde ved Sortevej.

Der er også en hjertesti i Sdr. Kohaveskov ved Nykøbing F.

Se rute og få mere info på hjertestier.dk.

Følg kristendommens vej gennem Nordeuropa, mens du cykler på Munkeruten

Cykelruten Munkevejen formidler historien om kristendommens indførelse i landene omkring Østersøen. Ruten går gennem Hannenov Skov. Du kan se mere info ved Berregaards Sten i skoven.

Læs mere om Munkevejen på munkevejen.dk.

Grønt forsamlingshus i det gamle skovløberhus

I det nordøstlige hjørne af Hannenov Skov ligger Virkethus. Det tidligere skovløbersted fungerer nu som et grønt forsamlingshus til naturformidling, motionsarrangementer, møder etc. Huset kan bookes af foreninger, institutioner og skoler. Virkethus drives i samarbejde med Guldborgsund Kommune.

Læs mere om Virkethus på Guldborgsund Kommunes hjemmeside

Legepladser for børn og voksne

Over for Virkethus finder du en familiesundhedsplads med motionsredskaber til både børn og voksne.

På naturlegepladsen ved Rævebakkevej er der flere udfoldelsesmuligheder for børn.

Slip hunden løs

I hundeskoven ved Fjællebrovej må din hund løbe løs. Men du skal selvfølgelig have kontrol over den.

Hent folder om Falsters hundeskove.

Du kan også booke et areal, hvis du vil træne din hund. Hent retningslinjer for hundetræningsarealet i Oustrup Skov.

Sov i det fri

Vil du overnatte i Hannenov og Ovstrupskovene, er der mange muligheder. På lejrpladsen over for Virkethus kan du overnatte eget telt. Du kan også sove i shelter på den primitive overnatningsplads ved Berregaards Sten. Der er fri teltning flere steder i skovene. 

Shelterne i Ovstrupskoven ved den lille lejrplads kan ikke bookes. Virkethus Lejrplads kan bookes på book.naturstyrelsen.dk.

Der er også fri teltning i dele af skoven. Orienter dig om overnatningsmuligheder på udinaturen.dk

Rid eller kør med hest i skovene

Rider du eller kører du med hest, er mulighederne i Hannenov Skov og Ovstrup Skov i særklasse. Her finder du rideruter med og uden forhindringer, kørespor for hestevogne med fire hjul og travruter for vogne med to hjul. Ved Festpladsen i Hannenov Skov er der P-plads til hestetrailere.

Ride- og køreruterne er etableret i samarbejde med Hannenovskovens Hestelaug, der forener alle hesteinteresser i området.

Hent folderen ”Ridning og kørsel i Hannenov og Ovstrup skovene”.

Tag hele familien med på skovtur tæt på byen

I Bangsebro og Sdr. Kohaveskovene  ved Nykøbing F. kan hele familien gå på opdagelse i naturen. Har I frokost med, er der flere picnicpladser at vælge mellem. Vil I grille, er de ren bålhytte i Bangsebro Skov med plads til hele familien. Skovens sydvestlige hjørne er indhegnet hundeskov, hvor hunden må løbe løs.

Motionsslangen forbinder Bangsebro og Sdr. Kohaveskoven.

Hent folder om Bangsebro Skov.

 

Få motion mens du nyder udsigten

Den smukke motionsrute Motionsslangen forbinder skovene rundt om Nykøbing F. med skovene på Midtfalster.

Hent folder med kort her.

Panorama-cykelruten 420 ”I skovens grønne stilhed” løber parallelt med Motionsslangen på dele af den.

Læs mere om Panoramaruten på Naturlandets hjemmeside.


 

Mere om Hannenov og Ovstrupskovene:

Kort med seværdigheder  Dyr og planter  Året rundt  Historie  Praktisk