Seværdigheder

 Se stort kort over området med detaljer

1. Danmarks største klithede

Hanstholm Vildtreservat er med sine næsten 40 km2 den største samlede klithede i Danmark og alene derfor en seværdighed, der er værd at køre efter. Landskabet er en mosaik af store flade sletter – de såkaldt afblæsningsflader – og vældige klitformationer. Hovedparten af Hanstholm Vildtreservat ligger på hævet havbund, og du skal tre-fire km ind i landet fra kysten, før du møder Stenalderhavets kystskrænter. På de store flade sletter er der et stort antal lavvandede søer, som ofte tørrer ud om sommeren. Længst mod øst, lige neden for Stenalderhavets kystskrænter, ligger der en ring af mere dybvandede søer, blandt andet den op til seks meter dybe Blegsø. Både Blegsø og den meget større Nors Sø er karstsøer, hvilket betyder, at de ligger på kalkbund og får hovedparten af vandtilførslen gennem sprækker i kalken. Der er stort set ingen tilførsel af næringsstoffer fra de omkringliggende arealer, hvilket er en af årsagerne til, at søen er så ren.

Læs om de begrænsede adgangsforhold

2. Vesterhavet

Når man besøger Hansholm Vildtreservat, kan man ikke komme uden om den store nabo i vest. Vesterhavet har gennem århundreder brødfødt den lokale befolkning og trukket masser af turister til. Men som betaling har fiskersamfundene givet menneskeliv, og mange fiskerfamiliers historier er præget af fiskerbådes forlis og havets uhyggelige magt. Bølgernes styrke er uforandret og derfor må alle besøgende på stranden være påpasselige, og skulle nogle få lyst til en dukkert, anbefaler myndighederne, at man vælger en strand enten syd eller nord for strækningen langs Hanstholm Vildtreservat og ikke på strækningen langs reservatet. Det er også Vesterhavet, der med tusindvis af bølgeslag hver eneste dag – og godt hjulpet på vej af vestenvinden - har blæst bunker af sand ind over land. Så meget sand, at sandfygning i flere perioder fordrev både mennesker og dyr, dækkede egnens frugtbare landbrugsjord og skabte alle de klitter og sanddyner, som stadig er en fryd for øjet og en læ-giver på en blæsende dag.

3. Stenalderhavets kystskrænter

Hovedparten af Hansholm Vildtreservat ligger på hævet havbund, og først tre-fire kilometer inde i landet fra havet, kan du se Stenalderhavets kystskrænter. Stenalderhavet kaldes også Litorinahavet. Nogle steder er de meget tydelige. Det gælder for eksempel ved Blegsø. Andre steder som vest for Isbjerget er de slørede og sværere at få øje på, fordi flyvesandet har dækket dem til. Prøv at forestille dig, at området var rømmet for træer og buske. Så ville overfladen være et stort bølgende klitlandskab. Nogle steder ville sandet ligge metertykt, andre steder helt fint.

4. Tved Klitplantage

Plantagen ligger i et morænelandskab, som er dækket af flyvesand i flere forskellige tykkelser. Mod vest har du vildtreservatet, mod nord og øst er der landbrugsjord og mod syd ligger Nors Sø. Plantagen rummer store højdeforskelle skabt af det varierende sanddække og giver derfor mange varierede oplevelser, når man går omkring. Det højeste punkt i plantagen er Isbjerget på 56 meter, dernæst har vi Ravnshøje på 55 meter, så er der Stavsbjerge på 53 meter og bakken, som fugletårnet i Sårup står på, er 45 meter høj. Også den varierede flora giver gode oplevelser. Her er mange arter fra den nordiske nåleskov – f.eks. den lille hvide blomst linea – ført hertil af fugle. Du kan bevæge dig mellem højstammet løvskov til lav nåleskov på store klitter og videre til de gamle kystskrænter og der se mod vest ud over Hanstholm Vildtreservat og Vesterhavet.
Der findes en lang række klitplantager i Danmark. Plantagernes oprindelige formål var at dæmpe sandflugten, at skabe en træproduktion og at give lokal beskæftigelse. De formål er for længst blevet opfyldt, og i dag stiller samfundet andre krav og forventninger til skovene. Blandt andet skal skovene i dag give besøgende mulighed for at have et aktivt og spændende friluftsliv. Desuden skal skovene være gode levesteder for dyr og planter. Det betyder, at skovdyrkningen skal spille sammen med skovens naturlige processer, så man konverterer til naturnær skovdrift og lægger vægt på de treærter, som hører hjemme her – blandt andet eg og birk. Døde træer vil få lov at blive stående – eller liggende, hvis de er væltet – så insekter og fugle kan finde føde og svampe et voksested. Og frem for at fælde og tilplante store områder ad gangen, satser man nu i højere grad på naturlig selvforyngelse.
Resultatet forventes over de næste 100 til 200 år at blive sundere, mere artsrige og mere stabile skove.

5. Tved Kirke

Tved Kirke er en gammel romansk kirke, formenlige fra 1100-tallet, som ligger i den østligste spids af plantagen. Tidligere var kirken omgivet af landsbyhuse, men sandflugten jog sognets beboere væk, så alle huse og gårde i dag ligger øst for landevejen. Inde i kirken kan du se kalkmalerier, der blev skabt helt tilbage fra reformationen. Det største kalkmaleri viser Edens Have i Tved. Adam og Eva står i et klitlandskab, og Adam har netop plukket et æble fra det eneste træ i miles omkreds. I omkring år 1500 blev der bygget et tårn til kirken, så kirkeklokken fra 1498 kunne komme op at hænge. Kirken fik også et krucifiks.

6. Gamle forsøgsbeplantninger

Inde i reservatet ligger Søndre og Nordre Skovhus henholdsvis i den sydlige og nordlige del af området. Her kan du se rester af de forsøgsbeplantninger, som blev anlagt fra 1816-1820. Selvom rødgranerne, ædelgranerne, birke- og lærketræerne er næsten 200 år gamle, kan en nogenlunde høj mand se hen over dem. Den stærke vestenvind, sandet og salt i luften har forhindret træerne i at vokse sig høje.

7. Isbjerget

Når du har besteget Isbjerget og vender blikket ud over de fantastiske åbne vidder, vil det stå dig lysende klart, hvorfor Hanstholm Vildtreservat kaldes Danmarks største vildmark. Heroppe på toppen står du 56 meter over havets overflade og har frit udsyn over det helt uspolerede landskab - Danmarks største samlede klithede på i alt 40 km2. Du kan se havet, som ligger seks kilometer mod vest, og du kan måske se krondyr, og traner – eller fiske- og havørne på en heldig dag.

8. Udsigten fra Sårup Fugletårn og Sårup-skrænten

I den nordlige del af Tved Klitplantage står et udsigtstårn, som er det helt rigtige sted at stå, når du er på udkig efter nogle af Hanstholm Vildtreservats 500 krondyr. Herfra kan du være heldig at se kæmpeflokke bevæge sig over heden. Der er også super udsigt fra Sårup-skrænten.

9. Ravnshøje

Ved Ravnshøje i den sydlige enden af Tved Klitplantage kan du se to gravhøje fra bronzealdereren. Der er mange oldtidshøje og andre forhistoriske kulturminder spredt i det øvrige Thy. Men her i Tved er disse to høje de eneste synlige. Øvrige forhistoriske kulturminder er skjult af de store klitdannelser.

10. Søer

Hanstholm Vildtreservat og Tved Klitplantage rummer en række større og mindre søer, som bidrager til alsidige naturoplevelser. På de store flade sletter er masser af små lavvandede klitsøer, som typisk kun har vand dele af året, fordi sommervarmen nemt kan tørre dem ud. På grænsen mellem vildtreservat og klitplantage ligger en ring af dybe søer, Sokland, Blegsø, Hykær og den største af dem, Nors Sø. Både Blegsø, der er seks meter dyb på det dybeste sted, og Nors Sø, som er 20 meter dyb på det dybeste sted, er såkaldte karstsøer. Det betyder, at de ligger på kalkbund og får hovedparten af vandtilførslen gennem sprækker i kalken.

11. Klitter

Klitterne langs Vesterhavet er en helt særlig naturtype, som tiltrækker danskere fra hele landet, og som også er en magnet på feriegæster fra det øvrige Europa. Få steder på kloden kan man opleve frit at trave rundt i den slags natur. Men klitlandskaberne er sårbare, og derfor er det vigtigt at træde varsomt og beskytte områderne.
De vestjyske klitter er opstået ved en kombination af menneskers brug af områderne og af naturens hærgen. Mennesker har nærmest udpint landbrugsarealerne, og hav og vind har gennem årtusinder heller ikke just beskyttet landskabet. Når vinden blæser sandet fra kysten ind over land, vil klitterne dannes. Men da hav og vind også nedbryder klitterne igen, vil de være under stadig forandring. Og derfor har det altid været vanskeligt at bo i disse vestjyske klitområder. Klitbefolkningen var en fattig befolkning, og mange områder er lagt øde, fordi sandflugten har tvunget folk fra hus og hjem. I 1800-tallet begyndte den danske stat at tilplante områder med blandt andet bjergfyr for at holde på sandet, så disse folk kunne leve roligt og i sikkerhed. Nogle af plantagerne var også skabt med træproduktion og lokal beskæftigelse for øje.
Men mange steder har vi stadig mulighed for at nyde klitterne, som Vestkysten er så kendt for. Efter naturbeskyttelsesloven er klitterne fredet og derfor er der begrænsninger på, hvad man må i klitterne, og opfordringer til at beskytte dem:

Det må du gerne:
• Du må gå til fods i alle klitområder, men hold dig til stierne og undlad at kravle og rutsje rundt på de stejle skrænter.

Det må du ikke:
• Det er forbudt at ødelægge planterne i klitterne, derfor må du ikke grave i sandet, ikke campere, lave mad på grill eller bål og heller ikke rutsje rundt i sandet.
• Du må heller ikke lade din hund løbe løs, du må ikke cykle og ride i klitten, og du må ikke efterlade affald.

Hvis du er entusiast kan du læse mere om klitter i denne scannede pdf

12. Batteri Hanstholm

I den allernordligste del af Hanstholm Vildtreservat vil du møde et syn, som du ikke løber ind i ret mange steder i verden. Her midt i den fri og vilde natur skabte tyskerne med danske penge og dansk arbejdskraft Batteri Hanstholm som led i Hitlers Atlantvold fra Norge til Spanien. Dele af batteriet ligger inde i Hanstholm, men Batteri I er i dag frilandsmuserum og ligger spredt i klitlandskabet i Hanstholms Vildtreservat. Batteriet består af 19 bunkere, som alle er bygget fra sommeren 1942 til foråret 1944. De mange betonbygninger ligger i dag stadig, hvor de blev placeret under besættelsen. Du kan besøge dem, kravle op på dem og mange af dem, kan du også komme ind i. Husk sko, der kan tåle vand, og en god lommelygte.

Læs mere om Batteri Hanstholms historie på museumscenterhanstholm.dk