Hareskovenes historie
Krig, jagt og jernbane - Hareskovene har mærket skiftende tider på forskellig vis.
Svenskerne hærgede
Svenskekrigene fra 1658-1660 havde nær taget livet af Hareskovene. Svenskerne og de forsvarende danske styrker fældede løs for at bruge træet til fæstningsværker og brændsel. Samtidig var det også almindeligt under krigene at hugge fjendens skov ned, fordi skoven var en betydelig økonomisk faktor. Man kunne altså skade fjenden i mange år frem ved at fælde skoven.
Da krigen var slut, var der ikke meget skov tilbage. Meldingen lød: ”Hareskoven er ganske forhugget og kan i det højeste føde 90 svin, når Vor Herre vil give god olden”. Olden er en gammel betegnelse for både agern og bog. På den tid blev skovene regnet for en del af landbrugsjordene og værdien blev målt i, hvor mange svin skoven kunne føde. Det blev besluttet at frede skoven for at sikre, hvad der var tilbage, og Værløsebøndernes husdyr blev forvist. Nogle år efter fik bønderne dog lov til at drive deres dyr mellem Lille Hareskov og Store Hareskov gennem en særlig vej, Fægyden.
Læs mere om spor fra Svenskerkrigen under Seværdigheder
Hareskovene som kongeligt jagtområde
En stor del af stisystemet i Hareskovene består af snorlige skovveje. De er anlagt af Kong Christian 5. i 1687, så han kunne holde jagtselskaber med den særlige parforcejagt i skovene.
Da kongen stadig var prins, var han under et besøg hos Solkongen Ludvig 14. i Frankrig blevet introduceret til parforcejagten, en jagtform der foregår helt uden brug af skydevåben. Metoden går ud på, at jagtselskabet til hest med et kobbel hunde driver vildtet rundt, indtil det til sidst er så udmattet, at kongen eller jagtselskabets æresgæst kan stå af hesten og aflive dyret med en særlig jagtkniv, en hirschfænger, altså hjortefanger.
Parforcejagt var ikke nogen ufarlig jagtform. Når det udmattede dyr skulle stikkes, måtte man helt tæt på dyret. I oktober 1698 blev Kong Christian 5. sparket af en hjort, han skulle dræbe ved en parforcejagt i Dyrehaven. Det uheld kom han sig aldrig over, og i august året efter døde han.
Stisystemet er anlagt i stjerneform, fordi det gav jægerne de bedste muligheder for at overvåge jagten.
Læs mere om Kongernes jagt under Seværdigheder
Tættere på København
Der er flere fredninger i Hareskovene, og de er alle kommet til i 1900-tallet, hvor storbyen København begyndte at trænge sig på.
Der skete for alvor noget, da et privat jernbaneselskab oprettede KSB – København-Slangerup Banen – i 1906. En af stationerne på vejen var Hareskovene, og efterhånden opstod der en egentlig bebyggelse omkring stationen. Tidligere hed området bare Værløse Overdrev, nu blev det til Hareskovby.
Nogle steder begyndte byen at vokse så kraftigt, at fredninger måtte sikre værdifulde naturområder mod at blive til by. En af fredningerne er Ravnehuset, som tidligere var skovriderbolig. Ejerne havde ifølge naturfredningsnævnets kendelse 'ladet udarbejde projekt til en meget betydelig udstykning af ejendommen med bebyggelse for øje'. Resultatet blev, at staten i 1945 købte og fredede området, men ejerne fik lov at udbygge det område, der i dag ligger ved Skovdalen.
København-Slangerup Banen blev siden overtaget af DSB. I 1954 blev forbindelsen mellem Slangerup og Farum nedlagt, og banen skiftede navn til Hareskovbanen og havde endestop på København L, Lygten Station, der ligger ved Nørrebro Station. I dag er strækningen en del af S-togsbanen.
København har sat sine spor på endnu en måde: Flere kilder i Hareskovene er tørret ud. Hovedstadsområdet har så meget brug for vand, at det har indvundet vand i store dele af omegnen og altså også i Hareskovene.