Praktisk - Harte Skov og Ferup Sø

Find vej

Harte Skov ligger 4 km vest for Kolding Storcenter. Harte Skov består af flere små skove, der strækker sig fra Esbjergmotorvejen i syd via Stallerup Sø til Ferup Sø i nord.

På udinaturen.dk kan du finde vandreruter, p-pladser, overnatningsmuligheder og meget andet:

Læs mere på udinaturen.dk

Parkering

Centralt er p-pladsen ved Landbomuseet Kolding (Brødsgård, Brødsgårdsvej 52), hvis man vil se den sydlige del af Harte Skov. Hvis Ferup Sø er målet, er der p-plads ved Dybvadbro Station (Egtvedvej 132), hvorfra man kan følge Troldhedestien til Ferup Sø. Der er yderligere fem små p-pladser på de små veje mellem landsbyerne Højrup og Stubdrup. Det er også muligt at parkere ved rastepladsen Harte Nord på Esbjerg-motorvejen – kun i retningen fra Kolding til Esbjerg.

Der må ikke køres på skovvejene.

Offentlig transport

Lettest er det at benytte bus nr. 166 fra Kolding Busterminal mod Billund Lufthavn. Stå af ved Dybvadbro (Egtvedvej 132). Der er også andre muligheder, der kræver busskifte.

 

Find præcis køreplan på rejseplanen.dk 

Handicapforhold

De fleste større skovveje i Harte Skov kan klares af kørestole under normale vejrforhold. Det samme gælder Troldhedestien. Til gengæld er alle andre vandrestier langs Vester Nebel Ådal stejle og ikke egnet for gangbesværede og kørestole.

 


Læs mere om Harte Skov og Ferup Sø

Kort med seværdigheder Aktiviteter Dyr og planter Historie Praktisk