1. Klyden ved Flødebøtten

Går man om foråret eller i sommerperioden via åsen til Helnæs’ nordspids, kan man få fornøjelsen af at iagttage den smukke og særprægede Klyde i det lave vand ved Halen. Klyderne fanger smådyr ved fejende bevægelser med det krumme næb i vandoverfladen. Husk at medbringe en kikkert og gå ikke ind i området i forårsperioden, når fuglene yngler. Du risikerer uforvarende at skræmme fugle-forældrene væk fra deres afkom, og det giver måger og krager lejlighed til at angribe.

2. Helnæs Ås - Halen

Hvis du krydser vejen fra parkeringspladsen ved Bobakkerne er der adgang til Helnæs Ås, Halen, en usædvanlig velbevaret ås. Bobakkerne blev dannet under den sidste istid, og selve den langstrakte ås er dannet af en smeltevandsflod, der strømmede under det kilometertykke isdække. Åsen opstod som en lang aflejring af sten og grus, og den står fortsat med stejle skrænter i landskabet. Åsens indhold af grus og sten har i mange år været eftertragtede materialer til veje og huse. Da man i 1960’erne var ved at grave alle åse væk for at få adgang til materialerne, blev der imidlertid indført en råstoflov i Danmark, for at bremse den uoprettelige udnyttelse af naturen. Huller i åsen på Helnæs vidner i dag om, at udnyttelsen var begyndt, men heldigvis blev stoppet her af fredningen. Åsen, der strækker sig mod Helnæs’ nordspids, skifter farve sammen med årstiderne, da det er forskellige blomster, der dominerer i løbet af en sæson.

3. Bobakkerne / Bogården / Mindesten Boeslægten

Bobakkerne

Hvis du ikke er bange for en vandretur, der sine steder får pulsen lidt i vejret på grund af stigningerne, må du ikke snyde dig selv for den cirka 2 kilometer lange vandretur gennem Bobakkerne. Vandreruten udgår fra parkeringspladsen, som du møder, så snart du har krydset vejdæmningen. Udsigten, som vandreruten byder på, er ganske enkelt et postkort værdigt, uanset hvilken årstid du vælger at lægge turen forbi. Hvis du har energien til det, kan du også vælge at bestige Helnæs’ højeste punkt, den 29 meter høje Galgebakke, som vandreruten fører dig forbi. Vender du blikket væk fra udsigten og ser mod jorden, byder Bobakkerne på et væld af forskellige planter som fx Bredbladet Timian og Bakketidsel. Ved parkeringspladsen er der opstillet toilet samt borde-bænkesæt, så den medbragte frokost kan nydes her.

Bogården

Der har været mennesker på Helnæs i århundreder, og det bakkede landskab Bobakkerne på Helnæs’ nordlige del, har fået navn efter Bogården, der stadig eksisterer den dag i dag.

Historiebøgerne fortæller, at Peder Hansen Bomand i 1546 fik en del af Hagenskov gods’ jord på den nordlige del af Helnæs i fæste. Den 20. juni 1546 fik Bomand Kong Christian den 3.s bekræftelse af fæstemålet, og samtidig blev Bomand ansat som Hagenskovs foged over Helnæs og blev udnævnt som tilsynsførende over skovene på Helnæs.

Peder Hansen Bomand var egentlig slotsfoged på Hagenskov gods’, der var ejet af lensmand Reinholdt von Heydersdorf. Men da lensmanden afgår ved døden i 1544 gifter enken sig med Jens Nielsen Rotfeldt, som dermed overtager Hagenskov. Om det var Rotfeldt, der ville af med sin slotsfoged, eller om det var Bomand selv, der ville væk, vides ikke i dag. Men faktum er, at Bomand i stedet bliver skovfoged. Peder Hansen Bomand ryddede derfor et skovareal og opførte sin gård Langørsbo, der siden skiftede navn til Bogården. Lige over for gården kan man i dag se en mindesten, som Boslægten har opsat.

Mindesten Boeslægten

Ved p-pladsen i Bobakkerne kan man studere en mindesten, der er rejst af Boesamfundet. Stenen er rejst til ære for de flittige bønder af Boeslægten. Slægten er efterkommere efter Peder Hansen Bomand, der i midten af 1500-tallet var Hagenskov Gods’ foged over Helnæs. I 1546 byggede fogeden gården Langørsbo, der senere skiftede navn til Bogården. Stenen blev fundet i 2010 nedgravet under pløjelaget lidt nord for Bogården i ageren på østsiden af vejen. Stenens riller er sandsynligvis forsøg på at kløve den med kiler. Et borehul afslører, at stenen har været forsøgt sprængt med sortkrudt. Men forsøgene mislykkes. Stenen var for stor til at fjerne fra marken med heste og stenslæde, så bonden ved Bogården valgte i stedet at grave den ned.

4. Helnæs Mølle

Helnæs Mølle er i dag omdannet til et natur- og friluftscenter, hvor der er rige muligheder for aktiviteter, hvad enten man kommer som familie eller måske en større gruppe. Med sin beliggenhed ved Helnæsbugten danner centeret ramme for kystnære aktiviteter - herunder sejlads i joller, kanoer og kajakker, der kan lejes på stedet. Det lavvandede område ved friluftsgården indbyder til både badning og udforskning af livet ved vandet. Hvis man ønsker at benytte faciliteterne ved møllen, bør man ringe i forvejen på telefon 64 77 13 60.

Møllen på Helnæs er opført i 1843, efter at Helnæs-boerne havde brugt kronprins Frederik (den senere kong Frederik d. 7.) som lobbyist. Indtil da var de lokale bønder tvunget til at transportere deres korn den lange vej til møllen ved Hagenskov, og det var i sagens natur en ganske besværlig affære. Derfor ønskede man en mølle på Helnæs. Men godsbestyreren på Hagenskov var ikke begejstret ved udsigten til at miste ‘kunder’ ved sin mølle. I første omgang krævede godsbestyreren derfor, at Helnæs-boerne skulle svare 36 tønder korn i fæsteafgift. Ellers ville han ikke tillade møllebyggeriet. Det var en helt urimelig høj afgift, der hurtigt ville gøre møllen til en dårlig forretning. Igen måtte Helnæs-boerne gå til kronprins Frederik, og med hans mellemkomst lykkes det at få fæsteafgiften nedsat til 20 tønder, og i februar 1843 fik møllebygger Erik Hansen fra Ærø lov til at opføre en stråtækket hollandsk mølle, der blev bygget på en trekantet jordlod på 3 skæpper land.

5. Helnæs Made

I hjertet af Helnæs Made findes der en parkeringsplads, hvorfra du har adgang til den afmærkede vandrerute, der fører dig igennem det smukke naturområde. Turen er cirka 3 kilometer lang og fører dig igennem et område, der efter fynske forhold er relativt uberørt. Her er der langt til gårde og huse, der ellers ligger tæt i det fynske landskab. Her er ingen master eller vindmøller til at bryde udsigten, kun et pumpehus er opført her, og det er med til at gøre området storslået. En travetur på stien giver mulighed for at nærstudere det rige dyre- og planteliv. For eksempel er der chancer for at se Mosehornugle, som er aktiv om dagen. Den flyver lavt over landskabet på jagt efter mus. På Maden yngler også Viber, Strandskader, Rødben og Bekkasiner. Disse fugles karakteristiske skrig og flugt er for mange ét med erindringen om en tur på engen. Strandtudser og grønne frøer yngler også i vandhullerne på Maden. Kommer du i efteråret, byder Maden på et vældigt opbud af grågæs og til tider også blisgæs.

Indtil midten af 1700-tallet sejlede man ind til Helnæs By via Maden, der på dette tidspunkt var en vig. Holmene i vigen blev brugt til græsning af kreaturer, og der var et godt ålefiskeri i vigen. Men i 1783 besluttede den daværende ejer af Hagenskov, Niels Ryberg, at indvinde Helnæs Made til dyrkning. Da inddæmningen var gennemført, besluttede de lokale bønder at tage den bedste jord til sig selv, og den ringeste sandede jord blev tildelt til Helnæs’ husmænd. Det kan man i dag se spor efter, når man går på vandreruten. I det nordvestlige hjørne af vandreruten kan man se et usædvanligt system af små marker på begge sider af en fægyde. Markerne er omgivet af diger. Det var disse marker, som husmændene fik tildelt. Området kaldes i dag for Sanddalen, fordi jorden som nævnt er meget sandet.

Der har levet mennesker på Helnæs siden stenalderen, og nogle af de tidligste spor efter dem, er de fem gravhøje, der ligger markant i landskabet på bakkerne syd for Maden. Stedet har været ideelt, for der var let adgang til føden fra både bælt og land. Desuden har halvøen ydet en god beskyttelse mod angribende fjender, og det har været let at nå ud til det åbne hav. Helnæs er nævnt første gang i 1231 i formen ”Hælghænæs”, der betyder "hellige næs".

6. Helnæs Fyr

For enden af Lindhovedvej finder du Helnæs Fyr, hvor der også er en parkeringsplads og et offentligt toilet. Fyret er opført i 1901 og har en højde på 28 meter. Indvendigt adskiller fyret sig fra andre danske fyr ved at være opdelt i etager med reposer. Også dets oprindelige lyssystem afveg fra andre danske fyr, idet det bestod af et vinkelfyr, hvor de røde og grønne lys var erstattet med henholdsvis ét og to blink. Derved undgik man det lystab, der opstår ved passage gennem farvet glas. I dag er fyret et gængs vinkelfyr i to retninger med et blink hvert 5. sekund og en rækkevidde på ca. 30 km. Fra fyrets top kan man i klart vejr se til Als. Fyret og bygningerne omkring er i dag i privat eje.

7. Helnæs by og kirke

Det menes, at Helnæs By er anlagt i overgangstiden mellem vikingetiden og middelalderen Helnæs By kaldes i det historiske fagsprog for en ‘løst opbygget slynget vejby’. Det er betegnelsen for den måde, gårde og huse er placeret på langs med vejens forløb. Vejen slynger sig på den nemmeste måde gennem landskabet. Det vil sige, at den slynger sig uden om bakker og lavninger og andre naturlige forhindringer. På Helnæs har der i århundreder været omkring 19-20 gårde. Det gode fiskeri omkring Helnæs har også været en afgørende faktor for, at her har været grundlag for så forholdsvis mange huse. Den nyere beboelse omtales sporadisk i begyndelsen af 1500-tallet, hvor mange af gårdene ganske sikkert allerede var grundlagt.

Før Helnæs-boerne fik deres egen kirke, var de nødsaget til at benytte de nærmeste kirker i Dreslette eller Sønderby, hvilket indebar en rejse på omtrent 14 kilometer. Man kan kun gisne om, hvor hårdt det har været at forcere Langøre ved vintertide. Men i 1617 valgte borgerne på Helnæs at forsøge at få deres egen kirke. Helnæs hørte under Hagenskov Gods, og derfor måtte godsejeren give sin tilladelse. Godset var i 1617 under ledelse af lensmanden Jørgen Brahe. Helnæs-boerne klagede til lensmanden over den lange og farlige vej til kirken, og ved hans hjælp fik borgerne den 19. januar 1617 afsendt et brev til kong Christian IV, hvor Helnæs-boerne allerunderdanigst bad om at få bygget en kirke på Helnæs. Efter nogen brevveksling frem og tilbage, blev tilladelsen givet den 17. april 1617. Folkene på Helnæs kunne i samarbejde med Hagenskov Gods opføre en kirke, hvis man altså til gengæld gav 16 okser i bytte.

Et egentligt præsteembede på Helnæs blev det først til i 1738. Årsagen var ganske tragisk, en kapellan fra Sønderby Kirke druknede nemlig undervejs til gudstjeneste på Helnæs. I 1694 blev det besluttet at udvide Helnæs Kirke mod vest. Fem nye gårde var kommet til på Helnæs, og de skulle have deres egne stole i kirken. Indtil 1740 hang kirkeklokken i en klokkestabel af træ, der stod på kirkegården. Men den daværende ejer af Hagenskov, major Dewits, opførte nu et klokketårn af sten i kirkens vestlige ende. Samtidig blev kirkens østgavle opført, og det gav kirken det udvendige udseende, den har i dag.