Sommer
I Hjermind Skov kan man om sommeren opleve noget, som ellers er forbeholdt villahaver – nemlig blomstrende rododendronbuske. Buskene finder du ved Sorte Kilde.
Om sommeren vil man med lidt held kunne se rådyr gå rundt med én-to lam, og sommermånederne er i det hele taget årstid for dyreunger. Det er også muligt at støde på rævehvalpe i skoven.
Selv om man ikke ser nogen dyr, vil man rundt omkring i skoven finde spor efter dem. Når rådyret har smidt sin opsats i løbet af efteråret, vokser der en ny frem. Når den er færdigudvokset, fejer rådyret opsatsen mod små træer for at fjerne den fløjlsagtige hud, basten, som dækker opsatsen. Derfor vil man sommeren igennem kunne se små træer, der er skrællet for bark på grund af fejningen.