Praktisk - Hjermind Skov Kjællinghøl

Kort praktisk

Handicapfaciliteter

Der er en handicap-fiskeplatform nær kanopladsen ved Gudenåen. Kørestolsbrugere kan låne nøglen til kæderne, der spærrer vejen, og køre ned til den lille p-plads tæt ved fiskeplatformen. Nøgle til kæderne kan mod depositum lånes hos Statoil på Pilevej 18 i Bjerringbro.

Der er ingen ruter i området, som er velegnede til kørestolsbrugere.

Færdselsregler i skoven - vis hensyn

Mange mennesker bruger naturen - og til vidt forskellige ting. Derfor er der lavet en række regler for brug af naturen.
Reglerne er lavet, så turen ud i naturen bliver en god oplevelse for så mange som muligt.

På cykel

Du må cykle på skovstierne, men ikke i skovbunden og ned ad skrænterne.

Læs også MTB-kodeks

På hesteryg

Du må ride i rabatterne på skovvejene og i skovbunden – dog ikke i områder med nye planter og unge træer.

Med hund i skoven

Hunde skal altid være i snor i skoven, og det bliver anmeldt til politiet, hvis man lader sin hund løbe løst.

Læs mere om hund i nauren

Find vej

Hjermind Skov/Kjællinghøl ligger tæt nordøst for Bjerringbro på begge sider af landevejen mellem Bjerringbro og Ulstrup.

Tog

Der går tog til Bjerringbro. Du kan tage cyklen med i toget, hvis der er plads.

Se køreplaner for ruten Aarhus-Struer på Arrivas hjemmeside.

Find køreplaner på Arriva.dk

Bus

Midttrafiks rute 771 stopper i Hjermind, ca. én km fra skoven.

Se ruteplanen

Parkering

Der er tre primære parkeringspladser i området, én ved Hjermind Skov og to på Kjællinghøl-siden.


Mere om Hjermind Skov Kjællinghøl:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie