Højene og Lysebro Mose ved Hejrede Sø, Lolland

Højene og Lysebro Mose er et spændende landskab, som efter lollandske forhold er temmelig bakket! Her er man midt i Havørnens Rige og den store ørn og et rigt fugleliv gør det til et særligt sted at besøge. Fra p-pladsen kan man komme op på den bemærkelsesværdige samling af gravhøje fra bronzealderen kaldet Højene. Der er ikke mindre end 53 stk. En rig natur er ved at indfinde sig i Lysebro Mose og dens bagland. Her finder man mange forskellige vilde dyr og planter. Undervejs støder man også på kvæg, får og geder, som plejer naturen og holder opvækst nede på gravhøjene.

 1) Søer opstået ved tørvegravning, 2) Egnskarakteristisk gammelt piletræ, 3) Velbevaret roebanedæmning, 4) Godstedpladsen. Indlandsboplads fra jægerstenalderen.

Dyr og planter 

Området er et eldorado for fugle. Fra fugletårnet i området kan fugle opleves året rundt. Småfugle i krattene, engfugle, ænder og gæs ved vandhullerne. Sølvhejren står på lur efter fisk. Ravne er tydelige at høre. Viben bebuder forårets komme med flot luftakrobatik. Den lille flagspætte er energisk i søgen efter føde. Man kan heldig at se tårnfalk, musvåge og den største af dem alle - HAVØRNEN!

Der er etableret nye små vandhuller på arealet for at forbedre levevilkår for padder, bl.a. stor og lille vandsalamander. Grøn frø, brune frøer og snoge holder også til omkring vandhullerne. Snogen er en ugiftig slange, som kendes på sin sortgrå krop med to hvidgule pletter i nakken.

Dele af området har været dyrket frem til omkring 2010, men der er også rester af ældre naturtyper som fx på de højereliggende arealer, hvor der nogle steder er udvikling mod overdrev. I de lave engområder er der steder med indslag af den sjældne naturtype rigkær. Et rigkær er rigt på kalk og plantearter. I Lysebro Mose finder du blandt andet mange arter af star, maj-gøgeurt, eng-forglemmigej, vinget perikon, engkarse samt flere arter af mynte og ranunkel. De mange plantearter gør rigkæret værdifuldt for insekter, ikke mindst de høje nektarplanter som hjortetrøst, angelik og dueurt.

Dyrene i folden udfører et vigtigt arbejde med at genskabe et mere artsrigt rigkær. Når rigkæret afgræsses, forhindrer dyrene at kæret gror til og forsumper. Det er til glæde for de sjældne plantearter, insekter og andre smådyr. 

Området er udpeget i henhold til Ramsarkonventionen. Det er optaget på konventionens liste pga. dets særlige betydning som levested for vandfugle. Området er også fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Disse områder indgår i Natura 2000, som er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Historie

I dag ligger et par huse på kanten af Lysebro Mose, men mange mennesker besøger det specielle landskab som er et oplagt udflugtsmål på cykelturen eller udflugten. Foruden de mange synlige gravhøje i indhegningen er der dog flere skjulte kulturspor, der vidner om, at området har en meget lang og kontinuerlig kulturhistorie. Det første spor af mennesker her er fundet af en barmoseøkse, der rækker tilbage til jægerstenalderens ældre del, Maglemosekulturen, 9.000 – 6.000 år f.Kr. 

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Det er ikke kun i dag, vi synes godt om adgang til vand, skov, en god udsigt og indkøbsmuligheder. Det har altid tiltrukket mennesker. I den ældre stenalders yngste fase, Ertebølle Kulturen, 5.400 – 3.950 år f.Kr. var landskabet noget anderledes end i dag. Vandet stod højere, så bakkerne her var småholme i et større moseområde. Skov og vand bød på mad og mosen sikkerhed fra fjender, lige som holmene gav læ og samtidig udsigt til fjenden.

Det er på en af disse holme, at den kendte og meget rige Godsted-boplads fra samme periode ligger. Her er fundet rav dekoreret med bore-ornamentik, flintredskaber af usædvanlig god kvalitet, keramik og redskaber fremstillet af ben og tak fra kronhjort. Det er en indlandsboplads, hvorfor den er forholdsvis sjælden i Ertebøllekulturen, hvor befolkningen overvejende havde bopladser ude ved kysten.

Flinten fortæller
Fire steder i området er også fundet en lang række flinteafslag, herunder mange større skiver, to flækkeblokke og blokafslag. Endvidere er der fundet et spidsvåben og en skiveøkse. Hvor der er koncentrationer af flintredskaber og flintaffald, kan man argumentere for, at der er tale om bopladser.

53 høje
Lågen fra P-pladsen åbner sig mod en samling af ikke færre end 53 gravhøje. Denne type gravplads er ikke et helt ukendt fænomen, men mange er blevet pløjet væk gennem tiden. Området var tidligere skovbevokset, og det har uden tvivl bevaret højene. Gravpladsen kan med stor sandsynlighed have været endnu større. Gravhøjene blev i 1852, og et par af dem blev udgravet i 1904, uden at man fandt noget i dem. Højene er formentlig fra yngre bronzealder, 1000-500 f.Kr., hvor man benyttede sig af ligbrænding.

Arabisk islæt
Et stenkast herfra, på den anden side af Hejredevej, er fundet et fragment af en guldring fra jernalderen samt et brudstykke af en dirhem; en arabisk sølvmønt. De mellemøstlige dirhems fandt vej til Skandinavien i vikingetiden, hvor de i dag jævnligt dukker op som arkæologiske fund, ofte i forbindelse med amatørers brug af metaldetektorer. I Danmark er der således fundet over 7.000 dirhems.

På sporet af roer
Her i området finder du et sjældent eksempel på et bevaret roebane-jordarbejde. Det lyder måske kedeligt, men får du først forståelsen af, hvor omfattende et arbejde vores forældre, bedsteforældre eller oldeforældre udførte for at tjene til dagen og vejen ved sukkerroe-produktion, er det en helt anden sag!

Maribo og Holeby sukkerfabrikker fik roebaner (smalle togskinner) allerede i slutningen af 1800-tallet. Sakskøbing Sukkerfabrik blev oprettet med et fuldt færdigt roebanenet i 1910. Det er en del af netop det roebanenet, der går gennem det våde område her, og faktisk er det en roebanedæmning, der kan ses i landskabet i dag.

I 1955 var den samlede skinnelængde for de Lollandske roebanespor på 421,7 km!

De større roedyrkere havde sidespor ind på deres jord og ofte helt ned til deres gård. Det gamle roespor som gik fra Maribo og sluttede ved Kårup Vænger havde en asfalteret læsselads, hvor mindre roedyrkere kunne aflevere roer med hestevogn. Pladsen eksisterer endnu!

Mandskabsstyrken på roebanerne i kampagnetiden (opgjort 1955) var 135 mand. Der kørtes i døgndrift både hverdage og helligdage. Der var tilknyttet 37 damplokomotiver, 25 motorlokomotiver og 4500 roevogne. Og det var kraftigt materiel. I gennemsnit kunne et lokomotiv trække 30 vogne, som hver vejede 6 tons lastet.

Der var et helt særligt miljø omkring roetogdriften og lokomotivførerne var ofte nogle pudsige personligheder. Togene havde navne som Sorte Sarah, Lange Maren og Kejser Wilhelm. Væltede roevogne var næsten en daglig begivenhed, som man ikke ofrede meget opmærksomhed, med mindre lokomotivet også var væltet, og der evt. var personskade. Det var ikke usædvanligt, at  børnene havde deres egne roerækker at arbejde i.

Efter roebanernes nedlæggelse i 1965 tilbageførte man ganske hurtigt de jordarbejder, der var lavet i forbindelse med anlægget, ved at fylde jord fra dæmningerne tilbage i gennemskæringerne, så man kunne få jorden under plov igen. Roebanestrækningerne forsvandt fuldstændigt fra landskabet. Men i mosen var der ingen grund til at gøre det, da det ikke var god landbrugsjord, hvorfor roebane-jordarbejdet står tilbage som vidne.

Se den lille film Jens og de 100 dage – om sukkerroetiden fortalt af en 14 årig dreng, hvis far var lokomotivfører i kampanen.

Jens og de 100 dage

Knaphed på brændsel

I Lysebro Mose findes mange små næsten firkantede vandhuller og søer. Det er menneskeskabte huller opstået i forbindelse med gravning af tørv i mosen, og som nu ligger hen som vandhuller. Tørv dannes i moser og består af døde plantedele, der kun er delvist nedbrudt. Det er kulstoffet i tørven, der gør den egnet til brændsel. Når der i perioder i landets historie har været knaphed på brændsel, har man oparbejdet tørv som fx under de to verdenskrige. Tørvegravning til brændselsformål ophørte i Danmark i midten af 1950'erne.

Tørveskæring på Vestermose omkring 1870
Beretningen er skrevet af Hans Lærke Lærkesen til Dansk Folkemindesamling i 1938. Vestermose ligger 6 km fra Lysebro Mose.

” To karle stod i graven ved hver sin brink. De havde ovenfor brinken hver to trillere, sædvanligvis piger og store drenge med hver sin trillebør; de fangede tørvene, som karlene kastede op til dem med spaden. Det gjaldt om at gribe tørven ved enderne, så den ikke knækkede, og lægge den forsigtigt på børen. Griberne blev godt tilsølet af den våde tørv fra de nederste lag, især hvis de greb fejl og fik tørven klasket ind mod kroppen. De stod derfor med bare arme til skuldrene, ligesom karlene stod i graven med bare ben til knæene.”

Tørvetriller
Oprindelig betydning 'arbejder der transporterer tørv på trillebør fra mosen til pladsen hvor tørvene skal tørre'. Nuværende betydning: kedelig, lidt langsom person uden humor.

Skeletter, smykke og lerkar
I sommeren 1946 blev der under tørvegravning i Lysebro Mose fundet et lille lerkar af enestående form. Lerkarret har fire ben og skal formentlig forestille en fugl. Karret dateres til yngre bronzealder. Det indsendtes af en lærer ved Musse Skole. Ved tørvegravning er her desuden fundet et skelet af sandsynligvis en mand, 35-40 år gammel, en bronzehalsring og dele af et ungt føl. Halsring og føl er formentlig ofringer. Skelettet kan være en ofring, men kan også være endt i mosen ved en ulykke.

Praktisk

Find vej til Lysebro Mose og Højene. I bil og på cykel: Kommer du nordfra skal du køre ad Engestoftevej. Mellem Udstolpe og Slemminge drejes fra ad Hejredevej. Herefter fortsættes 3,3 km til Højene dukker op på venstre hånd. Kommer du sydfra skal du køre ad landevej 297. I Øster Ulslev skal du dreje fra ad Karlebyvej, til højre ad Godstedvej og til slut til højre ved Godsted Kirke ad Hejredevej. Herefter fortsættes knap 1 km til Højene dukker op på højre hånd.

Med offentlig transport: Tag toget til Maribo Station og herefter bus 723 mod Rødby til Holeby Rutebilstation. I Holeby skiftes til bus 730 til Nykøbing F. Stå af ved Øster Ulslev Forsamlingshus. Herefter tilbagelægges 5 km til fods via Karlebyvej, Godstedvej til Hejredevej.