Holløse Bredning

Genskabelsen af det 83 ha store vådområde i Holløse Bredning

Genskabelsen af det 83 ha store vådområde i Holløse Bredning er et naturgenopretningsprojekt gennemført af Naturstyrelsen og Frederiksborg Amt i samarbejde. Projektet, som er indviet i september 1999, er en del af "Vandområdeplan for Arresø og opland". Halvdelen af området er en lavvandet sø - resten er eng. Formålet med den lavvandede sø er dels at tilbageholde næringsstoffer, specielt fosfor, som i dag udgør en kraftig miljøbelastning i Arresø, dels at skabe nye leve- og voksesteder for dyr og planter, der er tilknyttet vådområder.
Omkring hele søen er der udlagt græssede naturenge. Danmarks samlede engareal har været stærkt faldende i dette århundrede.

Genskabelsen af vådområdet
Genskabelsen af søen var forholdsvis enkel, idet området naturligt er meget fugtigt. Faktisk behøvede man blot at standse de pumper, der kunstigt afvandede arealet. Af hensyn til Oldtidsvejen og projektets afgrænsning mod syd var det nødvendigt at opføre et dige. Ved diget er der etableret et stryg, der udover at styre vandstanden i søen virker som faunapassage, der gør det muligt for fisk at vandre frit til og fra søen.
I forbindelse med etableringen af søen blev det tidligere afvandingssystem, grøfter og diger, jævnet. Dette medfører en bedre fordeling af vandet ud over hele arealet og hermed de bedste muligheder for tilbageholdelse af fosfor, der ledes igennem søen. Resultatet er en meget lavvandet sø med en gennemsnitsdybde på ca. 40 cm, hvilket giver gode forhold for de undervandsplanter, der skal optage og tilbageholde fosfor.

Fuglene
Holløse Bredning samt den sydvestligt beliggende Ellemose udgør et betydningsfuldt yngle- og rasteområde for mange fugle. Det nye vådområde vil tiltrække nye ande- og vadefugle. Er man heldig, kan man, på stille forårsaftner, høre den sjældne hejrefugl Rørdrum. Dens dybe pauken lyder som hvis man puster i en tom flaske.

Pungmejsen, der yngler i området, bygger den mest kunstfærdigt udformede rede, som nogen europæisk fugl frembringer. Reden bygges i kvistene af et træ og er udformet som et ovalt kammer med et indgangshul øverst oppe. Rastende rovfugle som Fiskeørnen kan af og til opleves svævende over området på jagt efter føde. Fiskeørnen kendes på det hvide hoved og den mørke krop.

Skarven er flyttet ind i de udgåede pilebuske ude i søen, og har haft en eret stor koloni der i adskillige år.

I 2009 blev en bæverfamilie på mor og 3 unger sat ud i bredningen. De flyttede dog hurtigt ned i Ramløse Å, da vinteren fik vandet til at fryse i søen.

Planterne
Kreaturgræsningen på engene skaber gode forhold for mange af vore sjældne planter heriblandt orkidéerne. Det vil dog tage tid inden den græssede naturengs karakteristiske planter indfinder sig. Nogle fredede planter findes allerede i området, eksempelvis orkidéen Ægbladet Fliglæbe. Tidligere er der registreret Maj-Gøgeurt og Kødfarvet Gøgeurt. I fremtiden vil man måske atter kunne nyde synet af disse smukke orkidéer i Holløse Bredning.

Kulturhistorie
Mange fund viser, at der i oldtiden har været stor aktivitet i området, som dengang var en fjordarm med forbindelse til Arresø og Kattegat. Siden hen hævede landet sig langsomt og fjordarmen blev afsnøret. Mosen er efterfølgende dannet ved, at døde planter gennem tusinder af år har aflejret sig som tørv oven på fjordbunden.
I 1700-tallet ryddede man mosens træopvækst for at anvende risene til sandflugtsbekæmpelse på Nordkysten. Det åbnede for udnyttelsen af tørveforekomsterne, og fra midten af 1700-tallet begyndte man at grave tørv til brændsel.
Med henblik på landbrugsmæssig udnyttelse blev området afvandet i 1930 af pumpelaget "Holløse Bredning". Omkring 1945 blev næsten hele Holløse Bredning anvendt til græsning og høslet, men efterhånden som landbruget blev effektiviseret, kunne det ikke længere betale sig at drive landbrug på de fugtige arealer. Dele af området blev lagt brak og groede efterhånden til.
Holløse Bredning har været afvandet frem til sidst i 1990'erne, hvor Naturstyrelsen gennem frivillige aftaler opkøbte arealerne fra i alt 20 lodsejere.

Oldtidsvejen
I Ellemosen fandt man i 1940'erne en 150 m lang og ca. 4800 år gammel stolpebro, samt en brolagt vej fra jernalderen. Stolpebroens pæle var spinkle og lavet af hassel. De har formentlig fastholdt en vejbane af flettede rismåtter lagt ud på mosefladen.
Man kan se resterne af den brolagte oldtidsvej fra stien på diget.

Arresøområdet
For at forbedre tilstanden i Arresø har Frederiksborg Amt og Naturstyrelsen i de seneste år etableret fire lavvandede søer: Solbjerg Engsø, Strødam Enge, Holløse Bredning og senest Alsønderup Engsø.
St. Lyngby Mose er  stadig under planlægning, men kræver tilkøb af flere arealer før projektet kan realiseres.