Forår

Mange dyr og planter vågner op af vinterdvalen. Fra syd kommer trækfugle som sortmejse, gransanger og musvåge. Fuglesangen begynder for at alvor at gøre sit indtog i skoven.

Hannerne synger for at tiltrække en mage, opretholde deres territorium og jage andre hanner bort.

Den store flagspætte skal nok sørge for også at blive hørt. Den trommer på døde grene for at markere sit territorium. Flagspætten er specielt udrustet til at hakke med sit store og mejselformede næb, der slides, når den hakker efter føde i træerne. Spættens hoved er særlig ”affjedret,” så den ikke får hovedpine.

I løvskoven blomstrer forårsbebuderen, de hvide anemoner, i skovbunden og suger mange af de næringsstoffer, der er blevet frigjort i vinterens løb. Når først løvtræerne springer ud, visner anemonerne, og jordstænglerne opbevarer næringen til næste år. Kort tid efter springer bøgen ud, fulgt af eg, ahorn og ask.

Oppe i træerne føder egernet sine unger i sin kuglerunde rede. Egernets reder har som regel flere udgange, så der er en nødudgang, hvis for eksempel en mår finder på at lægge vejen forbi.

Råbukken har fået en ny opsats (gevir) og gnider det bløde hudlag kaldet basten op ad træer og buske for at få det af. Efterfølgende spiser bukken basten og får på den måde noget ekstra næring. Samtidig med fejningen afmærker bukken sit revir, skraber i jorden og afsætter duftmærker.

Sommer

Skoven er fyldt med dyrebørn. Der er masser af raslen i skovbunden, det er alle de nye mus og deres forældre, der suser rundt i de tørre blade, så rovfuglene har også travlt med musejagt.

Hvis man sætter sig en tidlig morgen eller aften i behørig afstand af en rævegrav, kan man opleve de halvstore rævehvalpe i vild leg. Rådyret har også fået hvidplettede lam. Deres eneste fjende er de voksne ræve, som godt kan finde på at forsøge at snuppe et rålam. Hvis du finder et nyfødt rålam i skovbunden, må du ikke røre det.

Sidst på sommeren kommer rådyret i brunst. Du kan være heldig at observere dem tæt på, fordi rådyrene er så optagede af hinanden under parringen, at de ikke registrerer dig, hvis du forholder dig musestille. Bukken jager råen og får langsomt lov til at komme tættere på, indtil hun er klar til at parre sig. Lige inden parringen går i gang, går råen rundt og rundt med bukken lige efter sig, så græsset bliver slidt helt ned i en ring. Det kalder man en ”heksering.” Parringerne forløber gennem en til to dage, så går buk og rå igen fra hinanden.

Hylden blomstrer med fine hvide velduftende blomster, og der er begyndt at komme frugter på buskene. Rønnebærrene er mange steder ved at være modne, og fuglene har derfor travlt i hegn og skovbryn. Skovæbletræet bærer mange små grønne sure æbler, som vildtet gnasker i sig med velbehag. 

Danmarks eneste lian, vild kaprifolie, draperer nogle af skovens træ med gulhvide eller rødlige blomster, der om dagen er næsten lugtløse, men om aftenen dufter stærkt for at tiltrække natsværmere. 

Efterår

Løvtræernes blade skifter til fantastiske røde og orange nuancer. Det gør de, fordi træerne trækker næringsstoffer fra bladene ind i grene og stammer, så de ikke går til spilde. Et af de smukkeste træer på denne årstid er spidsløn, som har nogle meget flotte efterårsfarver. Nåletræerne beholder dog både deres grønne farve og deres nåle. Blandt disse finder man plantagens højeste træer, grandis. Stammen på de lidt ældre grandis er forsynet med store blærer fyldt med en stærkt duftende harpiks. 

Bog og agern er blevet modne, og skovskader, mus og egern har travlt med at lave depoter til vinteren. Det er dog ikke kun dyrene, der kan gøre brug af naturens gaver. Om efteråret bliver skoven et stort forrådskammer, hvor man blandt andet kan samle skovæbler, slåen, hyldebær, tyttebær og blåbær. Det er også højsæson for svampejagt. Du kan blandt andet finde kantareller og forskellige rørhatte såsom Karl Johan i skovbunden.

Musvåger, høge og falke er på træk i oktober, så tag kikkerten med og prøv, om du kan genkende nogle af rovfuglenes silhuetter oppe på himlen. Det er parringstid for dådyrene, der er i brunst fra midten af oktober og en måned frem. Morgen og aften høres de ophidsede dåhjorte udstøde deres stødvise rallen. De ældste råbukke begynder at tabe deres opsats (gevir). Jo ældre de er, jo tidligere kaster de dem. De yngste mister dem først i januar måned.

I november begynder efterårsstormene at tage fat, og de sidste blade bliver blæst af løvtræerne. Oppe i grantræerne har de små fugle travlt. De suser rundt i store flokke, og finder insekter og edderkopper. Nogle af dem er Danmarks mindste fugl, fuglekongen.

Vinter

Nu kan du samle mos, grene og kogler til juledekorationer, og når skovens folk er færdige med årets høst af pyntegrønt, må du også samle gran fra skovbunden. Du må dog kun samle til eget forbrug, i praksis en bæreposefuld.

Under grantræerne ligger afbidte grankviste. Det er egernet, som bider kvistene af for at spise den saftige del, hvor kvisten sad fast på grenen. På de lavthængende bøgegrene, kan man se, at knopperne er bidt af. Det er rådyrene, som nu hvor urterne er visnet væk, må spise knopper i stedet. Knopperne skulle være blevet til næste års blade.

Det er nu tiden, hvor han- og hunrævene skal finde sammen og parre sig, derfor kan man opleve steder i skoven, hvor der er en meget stærk lugt af ræv. Det er hunrævens ”parfume,” som signalerer, at her er en parringsvillig tæveræv. Kommer man i skoven om aftenen, kan man ofte høre rævenes galpen. Også om dagen kan man være heldig at se rævene ude, der er nemlig hård konkurrence om hunnernes gunst, og derfor er der ikke tid til at være forsigtig.

I januar kan du efter mørkets frembrud også høre natuglen tude. Det er hannerne, der forsøger at tiltrække en mage og markere sit territorium. 

Så længe der ikke er sne, har dyrene travlt med at samle føde. Der ligger masser af frø i koglerne. Og dyrene har travlt med at holde varmen. Man kan finde spor af næsten alle skovdyr i januar såsom spætte, rådyr, ræv, mus og mange flere. Hele vinteren går hjortevildtet sammen i større flokke, så du kan være heldig at se op til 20 rådyr på én gang.

Oppe i grantræerne kan du se flokke af fugle som solsorte, skovspurve og gråspurve, der sidder og trykker sig op af hinanden for at holde varmen. Danmarks mindste fugl, fuglekongen, overvintrer også i nåleskoven. Den skal spise en bladlus i sekundet i alle døgnets lyse timer for at få energi nok til klare sig igennem vinteren, så den er på overarbejde.

Skovskaden har været forudseende og lavet et forråd af bog, egern og hasselnødder, som den har gemt under græs, mos eller i huller. Nu kan den leve af sit forråd, da den kan huske flere hundrede gemmesteder, også hvis de er gemt under sne. Andre af skovens små pattedyr såsom mus og egern bruger samme strategi. Musene gemmer mange nødder i et forråd, men nogle gange glemmer de, hvor de har gemt dem. Det kan betyde, at der næste forår spirer en masse bøgetræer op på samme sted. Sådan en bøg med mange stammer kalder man en musebøg.