Året rundt på Kalø

Forår

Hassel blomstrer, når de lange fingeragtige "rakler" bliver lange og løse. Her sidder hundredvis af hanblomster og støver gult. Da kan du gå på jagt efter de kun 2 mm lange røde hunblomster i enden af knopperne (en mini-påskekaktus). Den sjældne blå anemone blomster hist og her på skovenes sydskrænter (troldeskoven).

Skovbunden er et tæppe af blomstrende hvide anemoner, men de fleste skovbundsurter har også travlt og er på vej (skovmærke, skovsyre, lungeurt og skovviol). På borgens strandenge holder vadefugle mm. fest: sludrende stære, flaksende viber, jublende sanglærker, strandskade, måger, rødben og præstekrave, mens gæs og ænder viser sig frem ved Føllebund’s fugletårn.

Kaløskovens bøgetræer springer ud med sit lækre lysegrønne løv. Bøgeloppen er enig - straks ses små runde gnavhuller af den lille sorte snudebille, bøgeloppe. Rådyrhunnen (rå) søger stille steder for at føde og placere sit lam, væk fra hunde og mennesker. Musvågen elsker skovbryn ud til åbent land og ses tit cirkle højt. Sjældent har "musvågen" et kileformet indhak i halens bagkant – så er det rød glente.

Sommer

Den "rigtige" reje, fjordrejen, kommer ind for at gyde på lavt vand – og fanges med rejehov i ålegræs eller blæretang. På åben bund får du kun hestereje (uden savtakket pandetorn), som også smager. Nu er de sidste trækfugle ankommet og på stille lune aftner giver sivsanger, kærsanger og nattergal koncert. Tidligt ved solopgang er orkestret utroligt.

På strandengene er blomstringen på sit højeste med gule ranunkler og potentil, hvide rølliker, lyserøde kløver, blåhat og engelskgræs. Flokke af brunlige stære – det første kuld unger - træner luftakrobatik og spiser gåsebiller og stankelben. Sommerfuglene topper på åbent land - men i solpletter i bøgeskoven ses skov-randøje. Den efterligner en brun vissenbladet skovbund med lyse solpletter.

På land har meget toppet, græs, afgrøder og urter modner og visner. Mens fuglekoret tier, tager græshopperne over, hver art med deres "sang" – de er nu voksne og har vinger, de svæver videre på i springene. Vandet i vigen er lunt og velegnet til snorkeldyk i havets sære verden, især ved sten og tang – muslinger, snegle, krabber, sandorm, søpung, småfisk, børsteorme – fladvandets rige spisekammer.

Thyrahytten i Hestehaveskov. Foto: Per Fløng

Bregnet kirke i efterårskoven. Foto: Per Fløng

Efterår

Nu modner alting. Kaløs mange skovbryn og læhegn bugner af frugt og bær. Mirabel, æbler, røn og tjørn og brombær har frugt i gult, rødt og lilla. Hassel, bøg og eg har store fedtrige nødder. Ræven markerer territoriet med afføring på sten – nu ofte fulde af mirabel-kerner. Mus, egern, skovdue, skovskade og bogfinke har travlt på skovbunden med bog, agern og nødder.

Det er træktid. Grågæs samler sig i Føllebund og har flyveøvelser i kileformation. Vadefugle som vibe, regnspove og ryle er på opfedning i strandkant og lagune inden trækket. Løvet gulner og rødmer, farver løvet hele tiden har haft, men bliver synlige, når det grønne trækkes ind i træet. I læhegn står benved-buske i orange og violet op mod de rosa frugter. Kalø-skovene er rige på svampe nu.

Nu dominerer de sorte fugle. Råge, gråkrage, allike og ravn søger larver, orme, insekter og ådsler på pløjemarker, strande og vejrabatter. Det er intelligente fugle, med kommunikation og social adfærd og evne til at lære. Efter storm kan man kigge efter de mange forskellige tang-arter i opskyllet – især på stenstrandene. Spise-tang skal dog være frisk.

Vinter

I skumringen flyver råge- og krageflokke fra kysten hjem til deres larmende natkvarter i skoven. Modsat kommer hvide svaner med gåsestemme men uden vingelyd. Det er arktiske sangsvaner på vinterophold – de æder vinterafgrøder om dagen, men søger sikkerhed på vandet om natten. En hurtig duestor fugl med langt næb er skovsneppen, der kommer fra dagsøvn i skovbunden for at søge natmad på mudret bund.

Rådyrene holder varmen med den tykke gråbrune vinterpels - ikke sommerens tynde røde. I den hårde vintertid samler de sig ofte i dag-græssende småflokke, op til 15-20 dyr. De nærmer sig tit Røndes villa- og kolonihaver, tiltrukket af roser, frugttræer, nedfaldsæbler og fuglefoder. Store og små dyr, der bukker under, går ikke til spilde – for ræv, kragefugle, musvåge og måger er den enes død den anden brød.

Trods kulden kan foråret mærkes på stille skyfri dage. Her kan man høre de første sanglærker øve sangen højt i luften over strandeng og mark. Musvitter "saver" i skovbryn. Harerne mærker det også, man kan se harer på bagbenene i "boksekampe" og i milde vintre får de her det første ungekuld. Stor flagspætte optræder med trommehvirvler – det er et signal og ikke fødesøgning.