Praktisk - Kalø

Kalø kort praktisk

Få et overblik over løbe-, vandre- og cykelruter på udinaturen.dk

Hent miniguide med kort

Parkering og toilet

Der er generelt mange gode parkeringsmuligheder i området. Miniguiden viser de de syv offentlige p-pladser: Kalø Hovedgård (Jagtslottet & Karlsladen), Rønde-øst (St. Bavnehøj), Hestehave Skov NØ, Ringelmose Skov (Forpagtervej & Bregnet Kirke) samt Kalø Slotsruin.

Ved Slotskroen p-plads findes almindelige toiletter, ved besøgscentret i Karlsladen på Kalø Hovedgård findes handicapvenlige toiletter.

Vis hensyn

Mange mennesker bruger naturen - og til vidt forskellige ting. Derfor er der lavet en række regler for brug af naturen. Reglerne er lavet, så turen ud i naturen bliver en god oplevelse for så mange som muligt.

Læs alle reglerne for færdsel i naturen

På cykel

Der må cykles på alle stier og skovveje, men derimod ikke i skovbunden og ned ad skrænter eller på stendiger og gravhøje. ”Østkystruten” (National Cykelrute 5) går lige igennem Kalø. Rønde har generelt gode men ofte kuperede cykelsti-forbindelser langs landevejene mod V (Århus) og NV (Randers), mod NØ (Grenå) og Ø (Ebeltoft) samt SØ (Mols).

På hesteryg

Der findes ikke særskilte rideruter og –faciliteter på Kalø. Ridning dog mulig efter generelle regler.

Med hund i landskabet

I skoven og ved slotsruinen skal hunde som udgangspunkt altid være i snor, og det bliver anmeldt til politiet, hvis man lader sin hund løbe løst. Ved stranden skal hund være i snor i sommerhalvåret 1. april – 30. september. Specielt Kaløs sandstrande, strandenge og lavvandede vige rummer forår-sommer mange ynglende vadefugle med jordreder, som er sårbare overfor forstyrrelse, bl.a. hund. Især på steder med mange besøgende (især Kalø Slotsruin & Kalø Hovedgård) beder vi dig benytte hundepose.

Der er mange borgere og turister på Kalø, også med hund. Der er dog ingen hundeskove ved Kalø (de nærmeste ved Ebeltoft og på Helgenæs).

Se hundeskove i Danmark på hundeskovene.dk

Læs også om hundeskove på dyr.dk

Læs mere om at have hunden med i naturen

Handicapfaciliteter

Der er visse faciliteter for handicappede i Kalø-området. Grusvejene til og i Hestehave Skov og Ringelmose Skov er generelt velegnede for kørestolsbrugere og gangbesværede. Besøgscenter Karlsladen på Kalø Hovedgård er indrettet handicap-venligt, og her er også et moderne handicap-venligt toilet.

P-pladsen ved Slotskroen giver gode muligheder for handicappedes udsigt til slotsruinen, til picnicborde, en lille sandstrand samt en god grusvej langs kysten til Hestehave Skov. Dog er vejen ud til Kalø Slotsruin bl.a. af fredningsmæssige grunde meget utilgængelig for handicappede.

Find vej

Kalø ligger ud til sydkysten på Djursland, sydøst for og helt op til Rønde i Syddjurs Kommune.

Tog

Ingen togforbindelse (Grenå-banen Århus-Grenå har nærmeste stoppested i Mørke og Kolind, hhv. 8 og 10 km fra Rønde).

Bus

120, 121, 122, 123 går Århus-Rønde, 217 Randers-Rønde, 122 fortsætter mod Grenå (stop v. Kalø Hovedgård), 123 & 361 fortsætter mod hhv. Ebeltoft og Mols (begge med stop v. Kalø Slotsruin p-plads og Nappedam).

Planlæg din rejse på rejseplanen.dk