Dyr

Krondyr

Du kan sagtens være heldig at se krondyr i Lodbjerg og Hvidbjerg klitplantager. Du har størst chance, hvis du kravler op i udsigtstårnet inde midt i plantagen ved Nakorsakvej og er stille og tålmodig. Dyrene finder føden både på klitheder og på landbrugsjord og søger ly i plantagerne. 
Disse Danmarks største landlevende pattedyr lever i såkaldte rudler (flokke). I brunsttiden i september samler hver stor hjort sin egen rudel af hinder og kalve, som de nidkært vogter over. Hvis du kommer i brunstsæsonen og står i tårnet en vindstille aften omkring solnedgang eller en tidlig morgenstund ved solopgang, kan du opleve, at pladshjortene brøler for at  markere revir og at de svarer hinaden.  Husk kikkert, og husk at holde dig på afstand, så du ikke forstyrrer dyrene. 
Krondyret er forholdsvis nyt i Thy. I de sene 1970’ere satte jægere enkelte dyr ud i naturen i Thy og Hanherred, og de er siden blevet til en stor bestand på op mod 1000 dyr.

Rådyr

Ligesom krondyrene søger rådyrene mod de mange små marker i og omkring Lodbjerg Klitplantage samt omkring markerne ved Hvidbjerghus i Hvidbjerg Klitplantage. Du kan sagtens være heldig at se græssende rådyr i begge plantager, måske står de smukt i en lysning, og har de fornemmet dig komme, vil du se dem springe gennem skoven.

Dådyr

Efterhånden er der en pæn lille bestand af dådyr i Klitplantagerne i Sydthy. De lader sig gerne og ofte se og kendes på de sorte striber på bagpartiet, der kan ses som tallet 111.

Birkemus

Den sjældne birkemus lever ganske få steder i Danmark, et af dem er Hvidbjerg Klitplantage, hvor man indimellem har set den lille mus. Den fem-otte centimeter lange mus, der imponerer med en hale, som kan være op mod 11 centimeter lang, vejer sjældent mere end 15 gram. De små mus søger mest føde om natten, og da gør de god brug af deres lange haler til at holde balancen, når de klatrer rundt i vegetationen. Musene er kun aktiv dele af året: de parrer sig i maj-juli, føder ungerne juni-august, og fra oktober-maj er de i vinterhi. 
Man regner med, at birkemusen kom til Thy kort efter seneste istid, og at det landskab, der var præget af åbne græsarealer med spredte buske og træer, har passet birkemusen så godt, at den stadig er her.

Læs mere om pattedyr i artsleksikonet

Planter

Kystklittens planter

På de yderste klitter finder du den hårdføre plante, sand-hjælme, som har så stort og kraftigt et rodnet, at den binder sandet. Planterne ’fanger’ sandet, når det er på vej ind over land.  Det er netop ideen med at plante hjælme – de skal holde på sandet. Hjælme er i familie med græs og ligner også lidt meterhøjt græs med seje, grågrønne blade, der er rullet mere eller mindre sammen.  Sammen med hjælme kan du af og til se marehalm, der gror på lidt frodigere lokaliteter.

Læs mere om hjælme på fugleognatur.dk

Læs mere om marehalm på fugleognatur.dk

Klithedens planter

På klithederne vokser en mængde planter, flere af dem, som kun lever her. Oplev krybende pil, hedelyng, revling, tranebær, porse, klokkelyng, håret høgeurt, soldug - og mosebølle, som i Thy kaldes blåbær. Også havtorn vokser nogle steder i klitterne her.

Søens planter

I Per Madsens Kjær i Hvidbjerg Klitplantage kan du se den forholdsvis sjældne vandplante, tvepibet lobelie. Den kan blive op til 40 cm høj og står rank og smuk og med hvid blomst hævet over vandet. Bladene sidder som små rosetter under vandet. Du kan også finde den gulgrønne brasenføde, en lidt græslignende vandplante, som har en knoldformet stængel og lange, smalle grønne blade. Desuden er både strandbo og pilledrager en del af plantelivet i Per Madsens Kjær.

Læs mere om tvepibet lobelie på fugleognatur.dk

Odder

Der er en forholdsvis stor bestand af oddere i Thy. Nogle af dem lever i søerne i Klitplantagerne i Sydthy. Selvom odderen blev fredet i 1967, faldt bestanden, så der sidst i 1980’erne kun var omkring 500 tilbage i hele landet. Siden blev der indført regler om, at fiskere skulle lave stopriste i deres ruser, så odderne ikke blev fanget i ruserne og led druknedøden. Den regel hjalp på odderbestanden, der siden er vokset støt både på landsplan og i Thy. Det betyder imidlertid ikke, at det sky dyr at nemt at få øje på.

Fugle

Der er godt fugleliv i både Lodbjerg og Hvidbjerg Klitplantager. Men endnu bedre er det på Agger Tange nogle få kilometer syd for Lodbjerg.

Læs mere om Agger Tange

Duehøg

Der findes flere forskellige rovfugle i klitplantagerne i Sydthy. En af dem, som du jævnligt kan møde, er duehøgen. Det er en kradsbørstig fugl, der ikke går af vejen for at tage både hønsefugle, fasaner og harer. Den endnu større havørn har også forsøgt at slå sig ned i området, men desværre blæste reden ned, men forhåbentlig vender den tilbage som ynglefugl.

Læs mere om duehøgen på fugleognatur.dk

Trane

Den særprægede trane trives på klithederne i klitplantagerne i Sydthy. Du kan ikke undgå at lægge mærke til den, hvis du er så heldig at krydse dens vej. Den er langbenet, langhalset og foretager en meget sprælsk parringsdans. Nogle traner yngler i Nationalpark Thy og flere raster på deres vej fra syd mod nord eller omvendt. 
Fra ca. 1850 og 100 år frem var tranen forsvundet fra Danmark. Men i 1952 vendte det første ynglende tranepar tilbage. Thy rummer en forholdsmæssig stor andel af den danske ynglebestand og de karakteristiske hedemosefugle indgår i logoet for Nationalpark Thy.

Læs mere om tranen i artsleksikonet

Natravn

Natravnen er, som navnet antyder, en fugl, der foretrækker at være aktiv om natten. Dagene sover den væk – enten på jorden eller i træer. Dens fjerdrag er brun/grå med mørke pletter, hvilket er perfekt kamuflage. Derfor er det ikke så sandsynligt, at du ser den, når du vandrer rundt i klitplantagerne i dagtimerne. Er du derimod på aften- eller nattetur, kan du være heldig at se natravnen i et glidende dyk mod et byttedyr, typisk et insekt, eller høre dens snurrende kald. Natravne holder mest til på åbner arealer i plantagerne, ofte på nytilplantede arealer.

Læs mere om fugle i artsleksikonet

Klitplantagernes planter

Klitplantagerne blev i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet plantet til med træer, som kunne klare sandet, blæsten og den salte luft. Det var især bjergfyr, som kunne klare mosten, mens man på de bedre jorde plantede sitkagran, contortafyr, østrigsk fyr og enkelte steder bøg og eg. Lodbjerg og Hvidbjerg Klitplantager er ingen undtagelse. Lodbjerg Klitplantage er domineret af forskellige fyrrearter og sitkagran, og ret store arealer er tilplantet med løvtræ, især eg. Hvidbjerg Klitplantage er domineret af bjergfyr, contortafyr og sitkagran.

Læs mere om bjergfyr, contortafyr og stikagran i artsleksikonet

Begge plantager bærer præg af, at foryngelsen nogle steder er sket naturligt ved at træerne har kastet frø. Gennem en årrække har Naturstyrelsen arbejdet på at forynge en del arealer med løvtræ, især med eg. I dele af plantagerne med meget gode vækstbetingelser, har man desuden både plantet ædelgran og løvtræ, som giver et godt grundlag for naturnær skovdrift.