Dyr og planter

Bævere

I Klosterheden Plantage finder du Danmarks største bestand af bævere. 18 individer blev i 1999 sat ud i plantagen og har siden formeret sig til en bestand på knap 200 dyr. Bæverne bygger dæmninger og ændrer dermed landskabet, så det passer bedre til dem selv. Men det anderledes landskab giver også nye og bedre levevilkår til andre dyrearter. Da bæverne blev sat ud, levede der for eksempel kun en enkelt flagermuseart i Klosterheden. I dag kan man finde fire forskellige arter.

Læs mere om bæveren i Artsleksikonet 

Klosterheden Plantage lægger også jord til en af Danmarks største bestande af kronvildt. Er du heldig, kan du se eksemplarer af Danmarks tre største rovdyr – grævling, ræv og odder – i plantagen. Du finder også rådyr og dådyr i skovene.

Flere steder i skoven får Naturstyrelsen hjælp fra en række firbenede naturplejere. Det er en særlig kvægrace – ”skovracen” – der er avlet frem af to danske malkeracer og ni kødkvægracer. Kvæget er fredeligt, hårdført og skabt til at pleje naturen året rundt.

Læs mere om græsning og naturpleje 

Læs mere om pattedyr i artsleksikonet  

Plantagens varierede natur giver mange forskellige dyrearter gode livsbetingelser. Hele året kan du opleve en af nåleskovens karakterfugle korsnæb. Om vinteren kan du se den store tornskade og vandstæren, og i maj og juni kan du på hederne og lysningerne i skoven opleve natravnen. De seneste år har ravnens karakteristiske skrig også kunnet høres over plantagen. Om sommeren kan du se isfugl, rødrygget tornskade, bjergvipstjert og fiskeørn. Selv om der er langt til vand, foretrækker den sidste stilheden og roen i Klosterheden Plantage.

Læs mere om fugle i artsleksikonet 

Fiskebestanden i Klosterheden Plantage tæller blandt andet gedde, ørred og skaller. På grund af bæverens dæmninger har fiskene dog ikke optimale forhold. I vandet kan du også finde noget, der ligner en lille ål. Men ikke er det. Bæklampretten – også kaldet niøjen – tilhører dyregruppen rundmunde, der er kendetegnet ved bl.a. at have en rund sugemund, som vi kender det fra iglen. På grund af Klosterhedens gode vandkvalitet trives niøjen i plantagens søer og vandløb.

Læs mere om niøjen i artsleksikonet   

Læs mere om fisk i artsleksikonet

Insekter/biller

Især i vinterhalvåret, hvor de fleste ellers ikke kigger efter insekter, kan man finde den sjældne trehornede skarnbasse i Klosterheden Plantage.

Den trehornede skarnbasse er mellem 14-22 mm. lang, og er blanksort på både over- og undersiden. Dækvingerne er kraftigt længdestribede. Billen har fået sit navn efter hannens tre fremadrettede horn.

Klosterheden har en af landets største bestande af kronvildt og råvildt, hvilket er med til at give billen gode levevilkår. Den lever nemlig i og af gødning fra hjorte, får og harer.

Læs mere om den trehornede skarnbasse