Planterne i skovbunden
Plantevæksten i Klosterheden Plantage er domineret af de almindelige hedeplanter som lyng og revling. Enkelte steder i skoven vokser mere sjældne planter som f.eks. linnæa, skælrod og den urgamle sporeplante, ulvefod. På hederne findes enkelte steder klokke-ensian og de fredede gøgeurter.
Klokke-ensian er en klokkeblomstlignende plante, der fungerer som foderplante for dagsommerfuglen ensianblåfugl, som lægger sine æg enkeltvis på blomsterne. Når æggene klækkes, borer larven sig ind i blomsten. I september måned forlader larven blomsten, hvorefter den bliver opfostret i en myretue. Her opfører larven sig som en rigtig gøgeunge og spiser alt, hvad myrerne giver den. Larven bliver til en sommerfugl i myretuen, hvorefter den skal kæmpe sig op gennem boet for at undgå at blive spist af myrerne, der nu har opdaget deres fejltagelse.
Læs mere om klokke-ensian på fugleognatur.dk
Hvor hederne er afgræssede, gror den efterhånden ret sjældne guldblomme, og i ådalene findes store arealer med krat af pors, der er mest kendt for sin anvendelse til fremstilling af kryddersnaps. I lavninger med tørvemos gror nogle steder tranebær og den kødædende soldug. Nær siderne af ådalene ved foden af skrænterne er der ofte små kildevæld med koldt vand, hvor der findes benbræk. Den har sit navn, fordi man tidligere troede, at den var skyld i, at græssende kreaturer kom til skade.
Læs mere om benbræk på danmarksflora.dk
Læs mere om frøplanter i artsleksikonet