1. Barkladen

Barkladen er opført midt i 1800-tallet, hvor bark var en vigtig indtægtskilde for skovene. Barken blev solgt til garverier, og man skønner, at op mod en trediedel af skovens indtægter på det tidspunkt kom fra produktion af bark – især fra egetræer. Meget få barklader er bevarede.

Når bladene var store som museører, sendte man en mand op i træet med en økse, der kunne hugge en rende, så han bogstaveligt talt kunne krænge barken af træet med fødderne. Derefter blev barken lagt til tørre. Først på jorden og siden inde i barkladen. Senere blev den tørrede bark solgt til garverier, som udvandt garvesyre af barken.

2. Prinsehøje

Prinsehøje er to gravhøje, der ligger ved siden af hinanden. Frederik VII, der var meget optaget af arkæologi, lod den ene høj udgrave, da han var kronprins. Deraf navnet Prinsehøje. Desværre ved vi ikke, hvad han fandt i graven.

Den udgravede høj stammer fra bondestenalderen, ca. 3.500 f.v.t. I dækstenen kan man se 19 skåltegn. Det er helleristninger – små fordybninger, som man mener er frugtbarhedssymboler. En snæver gang fører ind i dyssekammeret på den udgravede høj.

Den vestlige høj er formentlig fra den ældre bronzealder, ca. 1800-1000 f.v.t. Her vokser en gammel kroget eg. Egen blev fredet i 1907. Prinsehøje er to af de i alt 55 gravhøje i Kongsøre Skov.

3. Højryggede agre

Jorden i Kongsøre Skov er meget frodig. Der har boet mennesker i området siden oldtiden, og flere steder kan man se, hvordan jorden har været dyrket.

Ved punkt 3 kan du på tværs af skovstien og med ca. otte meters mellemrum tydeligt se resterne af en række parallelle ”højryggede agre” som bølger på tværs af stien. De skyldes den hjulplov, som man brugte fra middelalderen og indtil for et par hundrede år siden. Med de moderne og mere effektive plove er de fleste af de gamle højryggede agre blevet pløjet over.

4. Den nye skovsø

Den idylliske skovsø ved Kildebæk er forholdsvis ny, selv om den ser ud, som om den altid har ligget der. Den blev udgravet i 1989, fordi man gerne ville have mere vand i skoven. Nogle gamle asketræer måtte lade livet, og Sjællandske Ingeniørregiment sprængte rødderne væk. Der blev brugt fem kilo trotyl til hver rod.

I dag kan du sidde og spise din medbragte mad ved søen, nyde stilheden og den smukke udsigt eller bare lade tankerne flyve. Der er karusser i søen og også gedder og ål.

5. Kong Øres Grav

Historien lyder, at sagnkongen Kong Øre er begravet her, efter at han blev dræbt ved Kalundborg. Ifølge sagnet blev han begravet med en guldkæde så lang, at den rakte fra Kong Øres grav til en høj i Stokkebjerg Skov, der ligger fire km fra graven. Man aldrig har set skyggen af guldkæden og gravhøjen er fra før den tid hvor der var konger i Danmark.

Graven er nemlig en langdysse, der er dateret til ca. 3.500 f.v.t. altså til bondestenalderen. På det tidspunkt var der ikke noget, der hed Kalundborg, og altså næppe nogen Kong Øre. Sagnet er også blevet forbundet med skovens navn Kongsøre. Andre mener, at der er tale om ”Kongens øer” – træbevoksede bakketoppe. Navneforskerne mener, at -øre betyder ”gruset strandbred”. Skoven var i århundreder ejer af kronen, og skulle altså være kongens ”grusede strandbred”.

Højen blev restaureret og fik en ny dæksten i 1937. I en af de sydlige randsten kan man se skåltegn. Skåltegn er en primitiv for form helleristninger. Skåltegnene kan være et frugtbarhedssymbol. På en af de nordlige sten er der indhugget et cirkelformet mærke. Det er imidlertid af nyere dato – lavet af Geodætisk Institut til brug for deres opmålinger.

6. Sandskredet

Stranden ved Sandskredet er det mest populære udflugtsmål i omegnen. Her har du en dejlig badestrand med badebro. Træerne vokser så tæt ned til stranden, at du bogstaveligt talt kan se bøgen, der ”spejler sin top i bølgen blå”, som det hedder i ”Der er et yndigt land”.

Du kan køre ned til Sandskredet, hvor der er en stor P-plads, toiletter, borde og bænke, badebro og flere grillpladser. Fra Sandskredet kan du gå eller cykle ad Isefjordsstien, der går til Rørvig.

Der har været en grusgrav ved Sandskredet. Her er der nu 2 lejrpladser. Lejrpladserne kan benyttes efter forudgående booking på 
Book en lejrplads på udinaturen.dk
Du har også mulighed for at tage din hest med og slippe den løs i hestefolden ved siden af toilettet.

Omegnens bønder havde indtil 1971 lov til at hente sand og tang ved Sandskredet. Sandet brugte de som strøelse i staldene og tangen til mønningen på stråtagene eller vinterdækning af roekulerne.

Syd for Sandskredet ligger Kongsøre Næbbe, der er i privat eje. Huset yderst på Næbbet er en gammel færgekro, der blev nedlagt for ca. 100 år siden. Indtil da var der færgefart herfra til Kisserup på Tuse Næs.

7. Isefjordspladsen på fiskernes gamle stejleplads

Følger du Isefjordsstien, vil du lidt længere mod nord komme til en primitiv overnatningsplads. Med skoven i ryggen og udsigt ud over Isefjorden over mod Hornsherred må det være en af Danmarks smukkeste lejrpladser.

Pladsen, der ikke kan bookes, ligger på fiskernes gamle stejleplads. De lokale fiskere havde ret til at have deres både liggende på stranden. Her rensede de og tørrede deres net og opbevarede bundgarnspælene. Tidligere blev der især fanget ål, sild og fladfisk. I dag bliver der fanget ål og rejer i fjorden, men der er ikke flere lokale erhvervsfiskere tilbage i Kongsøre Skov.

8. Tingstedet

Lidt længere mod nord langs Isefjordstien støder du på Tingstedet, der i virkeligheden er en langdysse fra den yngre stenalder. Navnet antyder, at man engang har ment, at stensætningen var et gammelt tingsted. En del af dyssen er styrtet ned af skrænten og ud i fjorden.

9. Den store sten og de blå anemoner

Efter Tingstedet vil du se en stor sten ude i vandet. Det siges, at det var en arrig trold, der kastede den efter kirken i Egebjerg.

Her blev brænde og tømmer til Holbæk, Roskilde og København tidligere udskibet fra stranden. Det var både hurtigere og billigere at transportere træstammerne med båd end ad landevejen. Udover de store flotte bøgetræer, der vokser helt ud til vandet, er netop dette sted kendt for sine blå anemoner i april.

10. Torpedostationen Kongsøre

I den nordlige ende af Kongsøre Skov har Torpedostationen Kongsøre adresse. Det er her, Søværnets Frømandskorps holder til, og det var også her, at kronprins Frederik – Pingo – fik sin uddannelse som frømand. Torpedostationen blev indviet i 1946.

11. Torneløkke runddysse

Fra skovvejen Gl. Grønlandsvej går en sti op til venstre til Torneløkke runddysse. Runddyssen er fra bondestenalderen og er ca. 5000 år gammel. Den ligger majestætisk på sin høj omgivet af bøgetræer og er absolut et besøg værd.

Højen er godt 13 meter i diameter. Den har været omgivet af en ring af mindre sten og har fem bæresten og en stor højrygget dæksten. I indgangen findes der på hver side yderligere to sten. Selve kammeret er 2x1 meter langt.

På indersiden af dyssen nordvestlige bæresten findes seks skåltegn – en primitiv form for helleristning, der menes at være et frugtbarhedssymbol. Der er også fundet flere hjultegn på indersiden af bærestenene i dyssen. De er lidt svære at se, men prøv selv!

12. Gammel bøgeskov

Størstedelen af Kongsøre Skov er bevokset med bøg. I den nordlige ende kan du se flere 200 år gamle bøgetræer. De stammer fra årene efter, at skoven blev indhegnet.

Det betød, at bønderne ikke længere havde lov til at hente brænde og tømmer og lade deres dyr finde føde i skoven. Dengang var en tredjedel af skoven stadig ikke bevokset, og man var bekymret for, om bøgen kunne vokse på de åbne sletter. Det kunne de, og allerede i 1824 var den nye bøgeskov i god vækst.

I dag værner man om de gamle træer. Dels for deres skønhed men også for plante- og dyrelivets skyld. Mange fugle bygger bo i de gamle træer. Fx spætterne. Rigtig gamle træer kan udvikle sig til regulære spættehøjhuse med 8-10 redehuller i hvert træ.

13. Ny bøgeskov

Ikke langt fra de gamle bøgetræer kan du se et eksempel på ny bøgeskov. I dag lader man skoven forynge sig selv. Det vil sige, at man lader bog fra de gamle træer spire frem i skovbunden.