Kongsøre Skov

Kongsøre Skov er indbegrebet af en dansk bøgeskov. Her vokser de flotte gamle bøgetræer helt ned til Isefjordens kyst og ”spejler sin top i bølgen blå”. Skoven er fuld af fortidsminder. 55 gravhøje og stendysser er med til at give Kongsøre Skov et skær af romantik. Her siges det, at Kong Øre er begravet.