Høje Møn hviler på rester fra et tropisk hav 

Grunden til Møns Klint blev lagt i havet for ca. 70 mill. år siden. Dengang var der et tropisk hav, hvor Danmark ligger i dag. I havet levede bl.a. alger med et skelet af kalkskiver. Når algerne døde, faldt kalkskiverne ned på havbunden, hvor der over millioner af år opstod et tykt lag af kridt.

Klinten er skrællet, bukket og foldet af istidens gletschere

Siden skete der voldsomme ændringer i klodens udseende. Kontinenterne hævede sig, og bjerge blev skabt. Den gamle havbund af kridt befandt sig over havets overflade, da den sidste istid nåede Danmark for ca. 12.000 år siden. Isen skrællede enorme flager af den gamle havbund. Flagerne var op til 50 meter tykke og blev bukket, foldet og skubbet sammen ved et kæmpemæssigt harmonikasammenstød. Sådan opstod Høje Møn.

Mange gravhøje fra bronzealderen i Klinteskoven

Mennesket slog sig tidligt ned på Møn. I Klinteskoven på strækningen mellem Klintholm og Havrelukket har man talt over 100 gravhøje anlagt over en periode på 1.800 år. De fleste af dem er fra bronzealderen, men også resterne af en langhøj fra bondestenalderen findes i omegnen. Såkaldte højryggede agre, der bærer spor af middelalderbondens plov, er et andet bevis på tidlig bosættelse her. 

Mennesker søgte tilflugt på Timmesø Bjerg

Høje Møn var på grund af terrænet og det frie udsyn over havet et godt sted at søge tilflugt i urolige tider. På toppen af Timmesø Bjerg findes rester af en tilflugtsborg omgivet af bratte skrænter og volde. Borgen stammer fra bronzealderen ca. 800 – 500 f. Kr., men højen har været brugt som samlingssted allerede i bondestenalderen, ca. 3.000 f. Kr. Ved en udgravning i 1946 fandt Nationalmuseet spor af palisadeværk på den øverste vold. Også ammunition – i form af sten på størrelse med en hånd eller et barnehoved – lå klar. 

Kongen pantsatte Møn til en hollandsk rigmand

Møn var op gennem middelalderen ejet af flere adelige familier, hvis ejendomme siden gradvist blev overtaget af kronen. Fra 1631 var kongen eneste jordejer på Møn, og det betød nogle turbulente år for øen. I 20 år var den således pantsat til en hollandsk rigmand. Senere blev Møn brugt som kvarter for Den Kgl. Hestgarde.

Scavenius-slægten overtager Klintholm Gods og Møns Klint

I 1769 blev Møns jord delt op i fem godser og solgt. Et af de fem var Klintholm Gods, som i 1774 kom i hænderne på en købmand fra Stubbekøbing. Han opførte de første bygninger på ejendommen. Navnet Klintholm stammer også fra den tid. Købmanden nåede dog ikke at få megen glæde af ejendommen. Han døde i 1797, og året efter solgte hans enke hele herligheden inklusive Møns Klint til Jacob Brønnum Scavenius.

Høje Møn fredet i 1983

Klintholm Gods tilhører fortsat Scavenius-familien, som oprindelig også ejede klinten. Efter en fredningssag og langvarige forhandlinger besluttede man dog i 1980 at sælge Møns Klint sammen med en bræmme af Klinteskoven, Jydelejet og Høvblege, i alt ca. 440 hektar, til staten. Hele klinten og naturområderne bag den blev fredet i 1983.

Læs mere om Klintholm Gods

GeoCenter Møns Klint formidler naturen

I 2007 åbnede GeoCenter Møns Klint, som er opført lige ved klintens kant. Centret, der ejes af en privat fond, formidler viden om naturen på Møns Klint på vegne af Naturstyrelsen. Centrets aktiviteter foregår både indendørs i den store udstilling og i form af guidede ture på og omkring klinten.

Havet æder Møns Klint

Høje Møn og især selve klinten er under stadig forvandling. Her holder naturkræfterne aldrig fri, og skred ændrer konstant på klintens udseende. I gennemsnit forsvinder der ca. 2-4 cm af klinten om året. Med den udvikling vil hele Høje Møn være eroderet bort om 50.000 år.

Klinten skrider med voldsom kraft

Nogle forandringer sker pludseligt og medfører voldsomme ændringer af kystlinjen. I 1905 skred en tredjedel af parken ved Liselund, ca. 40.000 kvm, i havet, og store kulturværdier gik tabt. Sommerspiret, et yndet motiv for guldaldermalerne og i generationer betragtet som klintens vartegn, forsvandt i 1988. I 1994 kostede et skred ved Dronningestolen en fransk turist livet, da hun gik på stranden, netop som klinten skred. Et af de største skred i nyere tid skete i 2007, da Store Taler med op mod 500.000 kubikmeter kridt, ler og jord sammen med ca. 100 bøgetræer drønede 300 meter ud i Østersøen.

Naturstyrelsen administrerer i dag ca. 540 hektar skov, overdrev og andre naturområder på Høje Møn.