Møns Klint
Når stykker af klinten styrter ned, er det i første omgang farligt, fordi der er store kræfter på færde.
Når roen atter sænker sig åbner sig en ny verden af hvidt kridt og forstenede dyr og planter
Med mellemrum sker der større eller mindre skred på Møns Klint.
På klinten sker der en konstant nedbrydning. Oftest er det i en størrelsesorden, som man ikke umiddelbart opdager, men indimellem falder der større stykker af. Det kan således diskuteres, hvor stort skredet skal være, før man egentlig kan kalde det et skred. Ifølge geolog Stig Schack Pedersen er der ikke umiddelbart nogen grænse for dette. Der kan derimod skelnes mellem om det er et landslide eller et rock fall.
Landslides har kurvede skredplaner som går fra lodret ved toppen af skredet til vandret ved foden af skreddet. På dansk er den almindelig betegnelse jordskred, men det dækker også mud flows, som blot er flydende jordmasser, der strømmer ned ad et skrånende underlag.
Rock fall er i princippet sten som falder lodret ned. Det betegnes i almindelighed på dansk som fjeldskred.
Er der tale om noget fra en trillebør fuld til et vognlæs, vil vi kalde det et ras. Alt over et vognlæs er et fjeldskred.
Klinteskreddene er et glimrende bevis på, at Møns Klint er levende og dynamisk natur. Siden Møns Klint blev dannet for ca. 12.000 år siden, er der med års mellemrum sket skred, større eller mindre. I nyere tid er der sket en del markante skred:
Vinteren 1952 på "Røde Udfald" skete et meget stort skred, hvor der blev dannet en halvø der strakte sig ca.450 m. ud i havet.
Foråret 1970 på "Store Stejlebjerg"
Vinteren 1988 skred "Sommerspiret" ned, - et lille, men meget markant skred
Sommeren 1994 på "Maglevands Nakke", hvor et lille skred fik dramatiske følger, da en fransk turist mistede livet.
Det tidlige forår 1998 på "Freuchens Pynt" skete et ret stort skred, hvor der blev dannet en halvø, der strakte sig ca. 150 m. ud i havet.
Vinter 2007 faldt klintepartiet "Store Taler" i havet og skabte en halvø, der rakte ca. 300 m. ud i havet.
Der er flere grunde til at glæde sig over, at Møns Klint "barsler" med et skred i ny og næ. De blottede flader giver klintens hvidhed, i modsætning til de steder, hvor det er lang tid siden, der sidst er sket skred. Her kan klinten blive støvet og grå.
Når der sker et skred, kommer der nye forsyninger af flintesten på stranden. Og flintestenene indeholder spændende forsteninger (eller fossiler), f.eks. vættelys og forstenede søpindsvin. Dvs. spor af dyr, der levede i kridthavet for ca. 75 millioner år siden.
Er det farligt at gå på stranden nedenfor klinten ? Klinten er et stykke levende natur. Skred og nedstyrtninger kan forekomme overalt på klinten - året rundt, men specielt i tøbrudsperioder, i perioder med stor nedbør og efter længere tørkeperioder.
Et besøg på Møns Klint er ikke blot at se selve klinten. Det er også muligheden for at finde forsteninger. Det er muligheden for at se Danmarks eneste ynglende vandrefalke-par Det er muligheden for at gå på opdagelse i klintens bagland og finde sjældne planter, f.eks. fredede vilde orkidéer, sjældne sommerfugle, et vidunderligt bakket landskab med naturskov og overdrev. Og meget, meget mere.