1. Møns Klint

Møns Klint er en del af det vældige lag af kridt, som store dele af Danmark hviler på.
Kridtet består af skeletrester fra dyr, som levede for ca. 70 mill. år siden. Dengang var der et tropisk hav, hvor Danmark ligger nu. I havet levede bl.a. mikroskopiske alger med et skelet af kalkskiver, også kaldet kokkolitter. Når algerne døde, sank kalkskiverne ned på havbunden. Her opstod gennem millioner af år et tykt lag af kalk. Også dyr som blæksprutter, søpindsvin og muslinger levede i havet. I kridtet og på stranden kan du finde forstenede rester af havdyr, især søpindsvin, og smalle, aflange sten kaldet vættelys. Vættelys er en del af skjoldet fra en forhistorisk blæksprutte.
Den gamle havbund blev rejst på højkant
Efter Kridttiden ændrede kloden sig dramatisk. Kontinenterne hævede sig af havet, og bjergene blev skabt. Da den sidste istid nåede Danmark for ca. 12.000 år siden, befandt det tykke kalklag sig allerede over havets overflade. Isens enorme kræfter skrællede den gamle havbund i op til 50 meter tykke skiver og skubbede dem sammen. Resultatet blev Høje Møn. I kridtlagene kan du se sorte striber af flintesten. De viser, hvordan lagene er blevet foldet under isens tryk. Efter at isen smeltede, er der gennem tiden sket større og mindre skred, som har dannet den klint, vi kan se i dag.
Danmarks højeste klint
Møns Klint er Danmarks højeste klint. Går du mod nord ad stien fra p-pladsen ved Geocentret, kommer du til det højeste punkt – Dronningestolen. Her falder klinten næsten lodret de 128 meter ned til stranden. Engang havde kanten her facon som en stol. Sagnet fortæller, at Klintekongens dronning sad i den og spejdede efter sin mand, når han var på togt. Klintekongen var ifølge folketroen Odins efterfølger og regerede over Høje Møn. På Dronningestolen er der opsat et kamera, så du kan se udsigten på en skærm inde i Geocentret.
Læs mere om Klintekongen på Møn museums hjemmeside
Se Klintekongens ansigt
200 meter længere nordpå har du en fantastisk udsigt ved Forchhammers Pynt. Mod nord kan du se, hvordan flintelagene blev foldet i kridtet, da isen skubbede klinten op. Lidt længere fremme møder du Klintekongens ansigt. Det er en 10 meter høj profil i klinten. Du kan tage trappen ved Røde Udfald og gå tilbage langs stranden. En anden mulighed for at se klinten både oppefra og fra stranden får du, hvis du går mod syd fra Geocentret. Her kommer du forbi resterne af Freuchens Pynt, som faldt i havet i 1998. Pynten har navn efter den berømte polarforsker Peter Freuchen, hvis fætter var præst i den lokale kirke.
Tag Danmarks længste trappe og kig efter vandrefalken
Ved Sandfaldet og Sommerspirspynten kan du nyde udsigten, storheden og stilheden. Sommerspiret faldt i havet i 1988, men stedet er stadig interessant. Her sidder vandrefalkene ofte og spejder efter bytte.
Grårygtrappen fører ned til stranden, hvor du på tilbageturen hen til Maglevandstrappen kan gå mellem flintesten, blandede vandreblokke, fossiler og sandstrand. Bemærk, at de to trapper har hhv. 468 og 497 trin! Maglevandstrappen er Danmarks længste trappe.
Klinten er levende – brug din fornuft
Klinten er et stykke dynamisk kystnatur, som året rundt er påvirket af vind og vejr. Klinteskred forekommer, når stumper eller blokke af kridt løsner sig og falder ned. Eller når store mængder regnvand skyller mudder, ler og kridt i havet. Begge typer af skred forekommer hvert år. Sandsynligheden er størst i vinter- og forårsmånederne. Brug din sunde fornuft – og nyd et naturfænomen i verdensklasse.
Husk at
- al færdsel i området sker på eget ansvar
- afspærringer skal respekteres
Det er forbudt og forbundet med livsfare at
- klatre på klinten uden for trapper og stier
- kaste sten og andre genstande ud over kanten