1. Møns Klint

Møns Klint er en del af det vældige lag af kridt, som store dele af Danmark hviler på.
Kridtet består af skeletrester fra dyr, som levede for ca. 70 mill. år siden. Dengang var der et tropisk hav, hvor Danmark ligger nu. I havet levede bl.a. mikroskopiske alger med et skelet af kalkskiver, også kaldet kokkolitter. Når algerne døde, sank kalkskiverne ned på havbunden. Her opstod gennem millioner af år et tykt lag af kalk. Også dyr som blæksprutter, søpindsvin og muslinger levede i havet. I kridtet og på stranden kan du finde forstenede rester af havdyr, især søpindsvin, og smalle, aflange sten kaldet vættelys. Vættelys er en del af skjoldet fra en forhistorisk blæksprutte.

Den gamle havbund blev rejst på højkant
Efter Kridttiden ændrede kloden sig dramatisk. Kontinenterne hævede sig af havet, og bjergene blev skabt. Da den sidste istid nåede Danmark for ca. 12.000 år siden, befandt det tykke kalklag sig allerede over havets overflade. Isens enorme kræfter skrællede den gamle havbund i op til 50 meter tykke skiver og skubbede dem sammen. Resultatet blev Høje Møn. I kridtlagene kan du se sorte striber af flintesten. De viser, hvordan lagene er blevet foldet under isens tryk. Efter at isen smeltede, er der gennem tiden sket større og mindre skred, som har dannet den klint, vi kan se i dag.

Danmarks højeste klint
Møns Klint er Danmarks højeste klint. Går du mod nord ad stien fra p-pladsen ved Geocentret, kommer du til det højeste punkt – Dronningestolen. Her falder klinten næsten lodret de 128 meter ned til stranden. Engang havde kanten her facon som en stol. Sagnet fortæller, at Klintekongens dronning sad i den og spejdede efter sin mand, når han var på togt. Klintekongen var ifølge folketroen Odins efterfølger og regerede over Høje Møn. På Dronningestolen er der opsat et kamera, så du kan se udsigten på en skærm inde i Geocentret.

Læs mere om Klintekongen på Møn museums hjemmeside

Se Klintekongens ansigt
200 meter længere nordpå har du en fantastisk udsigt ved Forchhammers Pynt. Mod nord kan du se, hvordan flintelagene blev foldet i kridtet, da isen skubbede klinten op. Lidt længere fremme møder du Klintekongens ansigt. Det er en 10 meter høj profil i klinten. Du kan tage trappen ved Røde Udfald og gå tilbage langs stranden. En anden mulighed for at se klinten både oppefra og fra stranden får du, hvis du går mod syd fra Geocentret. Her kommer du forbi resterne af Freuchens Pynt, som faldt i havet i 1998. Pynten har navn efter den berømte polarforsker Peter Freuchen, hvis fætter var præst i den lokale kirke.

Tag Danmarks længste trappe og kig efter vandrefalken
Ved Sandfaldet og Sommerspirspynten kan du nyde udsigten, storheden og stilheden. Sommerspiret faldt i havet i 1988, men stedet er stadig interessant. Her sidder vandrefalkene ofte og spejder efter bytte.
Grårygtrappen fører ned til stranden, hvor du på tilbageturen hen til Maglevandstrappen kan gå mellem flintesten, blandede vandreblokke, fossiler og sandstrand. Bemærk, at de to trapper har hhv. 468 og 497 trin! Maglevandstrappen er Danmarks længste trappe.

Klinten er levende – brug din fornuft
Klinten er et stykke dynamisk kystnatur, som året rundt er påvirket af vind og vejr. Klinteskred forekommer, når stumper eller blokke af kridt løsner sig og falder ned. Eller når store mængder regnvand skyller mudder, ler og kridt i havet. Begge typer af skred forekommer hvert år. Sandsynligheden er størst i vinter- og forårsmånederne. Brug din sunde fornuft – og nyd et naturfænomen i verdensklasse.

Husk at

• al færdsel i området sker på eget ansvar
• afspærringer skal respekteres

Det er forbudt og forbundet med livsfare at

• klatre på klinten uden for trapper og stier
• kaste sten og andre genstande ud over kanten

2. GeoCenter Møns Klint

I GeoCenter Møns Klint kan du tage på en interaktiv rejse 70 mill. år tilbage til kridttiden og møde det forunderlige liv, som er grundlaget for Møns Klint. Rejsen begynder på bunden af kridthavet med hajer, blæksprutter, søpindsvin og en 14 meter lang dræberøgle. Tidsrejsen går videre gennem tertiærtiden, hvor kontinenterne flyttede rundt. Og hvor en gigantisk naturkatastrofe udslettede to tredjedele af alt liv på jorden. Kvartærtiden var istidernes epoke. På denne del af turen kan du selv være med til at skubbe kridtflagerne på samme måde, som ismasserne gjorde, da de skabte Møns Klint.

I nutidsafsnittet kan du blive klogere på den enestående naturrigdom på Møns Klint. Klinten er det sted i Danmark, hvor du kan finde flest sjældne dyr og planter. I Geocentret kan du opleve nogle af dem på tæt hold og teste din viden og kreativitet i forskellige konkurrencer og spil.

GeoCenter Møns Klint blev åbnet af Dronning Margrethe i 2007. Dronningen er også protektor for centret. Geocentret ejes af en privat, erhvervsdrivende fond og varetager natur- og kulturformidling på vegne af Naturstyrelsen. Den vingeformede bygning er tegnet af PLH Arkitekter.

Læs mere om GeoCenter Møns Klint

3. Timmesø Bjerg

På Timmesø Bjerg vokser nogle af de ældste bøgetræer i Danmark. Flere af dem er mere end 400 år gamle. På nogle af træerne er bladene mere gule end grønne. Det skyldes, at de mangler vigtige stoffer som jern og mangan. Jordlaget er meget tyndt, og der er ikke langt ned til kridtet. Det er kalken, som forhindrer træerne i at optage bl.a. jern. Skoven på toppen er urørt skov og har været det længe. Her får naturen lov til at passe sig selv.

Men Timmesø Bjerg gemmer også på rester af et voldanlæg på ’bjergets’ nord- og vestside. Nylige undersøgelser tyder på, at Timmesø Bjerg i bronzealderen ca. 800 – 500 f. Kr. har fungeret som en tilflugtsborg. De over 100 gravhøje i Klinteskoven og gravfund fra Busende Have ved sydkysten fortæller, at Møn dengang var et rigt samfund. Østersøen var en hovedfærdselsåre, og når fremmede både viste sig ude på havet, har folk på Østmøn sandsynligvis søgt tilflugt på Timmesø Bjerg. De syd- og østlige sider er så stejle, at det ikke har været nødvendigt at lave volde som forsvarsanlæg. Lignende tilflugtsborge kendes fra bl.a. Sverige, Polen og de baltiske lande.

Læs mere om Timmesø Bjerg

4. Liselund Slot og Park

Liselund Park er Danmarks bedst bevarede, romantiske haveanlæg. Det eventyrlige og gennemarrangerede landskab står i stærk kontrast til den vilde natur på Møns Klint. I Liselund Park er naturen ren illusion. Stilen med bløde linjer, søer, bække, vandfald, eksotiske træer og små bygninger var meget populær sidst i 1700-tallet, da Liselund blev bygget.

Lystslottet og parken omkring det er opført af Antoine de Bosc de la Calmette som en kærlighedsgave til hans hustru, Lisa. Calmette var født i Lissabon, hvor hans far var nederlandsk ambassadør. Antoine kom som barn til Danmark med sine forældre, og han blev som voksen optaget i den danske adel og var bl.a. gehejmeråd – kongens fortrolige rådgiver – og amtmand på Møn. I 1784 købte han og hans hustru ejendommen, som blev opkaldt efter Lisa.

Calmette var en dygtig maler og tegner og har selv tegnet haveanlægget. Hovedbygningen i to etager og med stråtag stod færdig i 1793. Men Antoine og Lisa nåede ikke at få glæde af deres eventyrslot ret længe. Han døde i 1803, og hun fulgte efter to år senere. Liselund blev solgt, men parrets svigerdatter blev boende i slottet helt frem til sin død i 1877. Da var hun for længst blevet en levende myte, fordi hun altid var klædt i hvidt og helst omgav sig med hvide dyr.

Liselund forvaltes af Nationalmuseet. Læg mærke til skiltene med de særlige regler for ophold i parken.

Læs mere og hent folder om Liselund

5. Klintholm Gods og Klinteskoven

Klintholm Gods har tilhørt familien Scavenius siden 1798. Den nuværende ejer er 7. generation på stedet og tog over i 2007. Også Møns Klint og den østlige del af Klinteskoven hørte under Klintholm Gods, indtil området blev solgt til staten i 1980.

Godset drives med landbrug, skovbrug og turisme, bl.a. Camp Møns Klint og flere restauranter. 

I Klinteskoven veksler løvskov med nåletræer, og skoven byder på store oplevelser med søer og stejle bakker, bløde dale og sumpe. Det skrappe terræn åbner hele tiden for nye oplevelser, og der er rige muligheder for at studere blomsterflor og fugleliv. I området mellem Klintholm Gods og Havrelukke findes over 100 gravhøje fra bronzealderen og jernalderen. Her er også spor af såkaldte højryggede agre – bølgelinjer i skovbunden, som er skabt af middelalderbondens tunge hjulplov.

Den del af Klinteskoven, som grænser op til godset, er privat. Men du må gerne færdes her fra kl. 6 morgen til solnedgang, så længe du holder dig til veje og stier.

Læs mere om Klinteskovens gravhøje og øvrige fortidsminder

Læs mere om Klintholm Gods

6. Høvblege

På Høvblege syd for Klinteskoven kan du opleve hele ni arter af vilde orkideer og mange andre sjældne planter. De trives her i det åbne, bakkede terræn på grund af det høje indhold af kalk i jorden. På de solbeskinnede sydskråninger ligger kridtet helt oppe i jordoverfladen. Jorden er derfor uegnet til dyrkning, og Høvblege har ligget åbent hen som græsningsareal i over 100 år. Også sommerfuglen sortplettet blåfugl lever her – som det eneste sted i Danmark.

Denne landskabsform, som kaldes overdrev, er generelt i stærk tilbagegang herhjemme. Høvblege og Jydelejet nord for Klinteskoven er nogle af de fineste eksempler, vi har. Områderne græsses af kvæg, som tilhører den lokale græsningsforening.

Af og til må mennesker med maskiner dog træde til med pleje af overdrevene. I 2007-08 ryddede Naturstyrelsen større overdrevsområder for træer, buske og slåenkrat for at give overdrevets specielle plante- og dyreliv en håndsrækning. Projektet var støttet af EU's naturbeskyttelsesprogram LIFE.

Høvblege er en bakkekam af kalk med Kongsbjerg på 135 meter som det højeste punkt. Herfra har du en formidabel udsigt over Østersøen. Fra toppen kan du også se ned i Kongens Køkken og Slumrehule. Sådan kaldes de to fordybninger syd for Kongsbjerg. Her kan man ifølge de gamle sagn møde Klintekongen til hest.
Høvblege og Mandemarke Bakker har siden 1992 været i statens eje.

7. Jydelejet og Havrelukke

Jydelejet nord for Klinteskoven er en blød afrundet dal, der skærer sig ind i landskabet bag klinten. Områdets enestående rigdom på sjældne planter og dyr gør, at det har været kendt og besøgt af botanikere og zoologer i mere end 100 år. Jydelejet har i århundreder været brugt til græsning, og området fremstår endnu i dag som de overdrev, guldaldermalerne skildrede. Også her ligger kridtet lige under jordoverfladen, og det giver grobund for bl.a. orkideer som horndrager, hvidgul skovlilje og rød hullæbe. Også områder af Jydelejet blev i 2007-08 ryddet for træer og buske for at bevare overdrevets særlige natur. Projektet var støttet af EU's naturbeskyttelsesprogram LIFE. Turen gennem Jydelejet til klintekanten er meget smuk. På vejen kommer du forbi Møns højeste punkt Aborrebjerg, 143 meter over havet. Herfra kan du i klart vejr se helt til Stevns i nord og Farøbroerne og Mønbroen mod vest.

En tur fra Havrelukke gennem Grimsdalen til klinten giver dig alt, hvad Møns Klint er berømt for. Her er overdrev med orkideer, urørt skov hvor insekter, mosser og svampe trives blandt de døde træer, fugle, fortidsminder og fred. Her kan du have skoven helt for dig selv. Turen fører til kysten ved Sandskredsfaldet. Her er klinten ikke så stejl som andre
steder, men udsigten er god. Og måske kan du se vandrefalken flyve forbi.

På vejen tilbage kan du gå forbi Svantesestenen. Den store granitblok skal ifølge folketroen være landet her på grund af en svensk troldkvinde. Hun var vred over kristendommens fremmarch, og egentlig sigtede hun efter tårnet på Magleby Kirke. Men stenen faldt tilbage og landede i skoven.