Amboltstenen

Silkeborg Vesterskov har også haft sin »Jens Vejmand«

Silkeborg Vesterskov har også haft sin »Jens Vejmand«

Af Jan Kjærgaard

"Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd,
med læderlap for øjet og om sin sko et bånd,
det er såmænd Jens Vejmand, der af sin sure nød
med hamren må forvandle de hårde sten til brød."
(Jeppe Aakjær)

Den sang har de flest af os nok sunget med på, og det er da også en god sang, men livet som skærvehugger, har ikke været så let. At hugge skærver og sælge til vejvæsen eller til baneanlæg var i begyndelsen af sidste århundrede en ret almindelig måde at forsørge fattigfolk på, hvis de havde arbejdsevne.
Skærvehuggerne fik udleveret en stenring og en hammer, og så var det ellers blot ud at finde sten, der kunne hugges. I skovene lå mange steder sten spredt »unyttigt« hen, så her var en rimelig jagtmark at afsøge.
Skærver er normalt sten, der er hugget itu til mere eller mindre trekantede brud. Når man arbejdede, måtte man have et underlag at slå på. Groft set var der to muligheder: en tønde fuld af sten. Her skulle de sten, der bearbejdes, løftes op og flækkes. Det gav en god arbejdsstilling, men også tunge løft med stenene. Den anden mulighed var at arbejde på jorden.
Da fandt man sig ofte en nogenlunde trekantet sten, der kunne bruges som underlag for slaget: en amboltsten. Man lagde så stenen, der skulle bearbejdes, herpå. Skulle stumperne så knækkes igen, skubbede man den ene del lidt til side og så igen bang - bang. De evindelige slag på amboltstenen dannede langsomt gruber i den, oftest en større og en eller to mindre alt efter, hvordan stenhuggeren arbejdede.
Gruben var kun en fordel, idet skærverne lå bedre, så stenambolte kunne blive brugt længe.
Nu er både Jens Vejmand og skærvehuggeriet forsvundet fra skoven, men tilbage ligger deres amboltsten få steder. En af de flotteste ligger her i Vesterskoven lige ved vejen. Den har tre gruber, og ser man efter, opdager man samtidig, at den kun er et brudstykke af en større sten. Den har tydelige kilemærker på den ene side. Resten er for mange år siden gået i skærver.
^{Billedtekst:
Jan Kjærgaard ved amboltstenen i Vesterskoven. Den har været brugt, når sten skulle slås til skærver. Efter tusinder og atter tusinder af slag er der langsomt opstået hulninger i stenen.
Amboltsten har ofte, som denne, flere hulninger, eller gruber. Her er der tre tydelige gruber, og det er ganske typisk, som oftest er der er en stor hulning og en eller to mindre.}

Stifinder
Sådan finder du amboltstenen

Amboltstenen i Vesterskoven ligger næsten midt i skoven. Her står en bevoksning med cryptomerie og cypres ud til Brededalsvej lige nord for Knagerne. Lige syd for denne bevoksning ligger stenen lige i østlige vejkant.
Gps-koordinater: ca. 56.13722N  - 9.52637Ø