Brunkulsminen i Vesterskoven

I 1861 blev der indledt brunkulsproduktion ved Silkeborg

I 1861 blev der indledt brunkulsproduktion ved Silkeborg

Af Jan Kjærgaard

I det sydvestlige hjørne af Vesterskoven er der en række dybe tragtformede huller på række ind mellem granerne. Det ser underligt ud, man undrer sig og må uvilkårligt spørge, hvor de kommer fra: Det er fra minedriften i skoven.
Omkring 1860 skete der et skred i den stejle skrænt, hvor kildevand havde undermineret jordlagene ud mod Jenskær. Det afslørede, at der i skrænten lå et lag brunkul i jorden.
Brunkul var lig med penge, og i 1861 fik et par foretagsomme folk fik tilladelse til at grave kullene. Fra skrænten og indad gravede de en regulær minegang til brydning af kullene. Ret hurtigt kom de så dybt ind, at de manglede lys. Det klarede de ved at lave huller op til jordoverfladen, og det er de huller, vi i dag finder i skovbunden.
Kullaget tyndede ret hurtigt ud, og efter godt 50 meters gravning, hvor de næsten havde brugt mere træ til understøtning, end de havde fået kul, og hvor de havde mange problemer med fremsivende vand, blev projektet opgivet igen og minen forladt.

^{Hullerne i skovbunden er rester af de lysskakter,
der var gravet ned til brunkulsminen i Vesterskoven.
Her er Jan Kjærgaard hoppet ned i et af dem.}

Prøvede ved Slåensø
Bagefter forsøgte man også at grave kul i bakkerne syd for Slåensø, her var kullene bedre, men heller ikke her blev det til det store mineeventyr, men bare som en indgravning i skrænten lidt øst for Kongestolen.
Adskillige år senere var minen i Vesterskoven brøstfældig og et par skovheste trådte igennem på stien lige ovenfor skrænten. Den ene klarede sig, men den anden måtte aflives.
I skrænten lige under stien kan man stadig se en indgravning, hvor indgangen har været.

Ny sammenstyrtning
Selve minegangen troede vi for længst var skredet sammen, og at det eneste spor efter den derfor var hullerne fra lys-skakterne, men det fandt vi sidste vinter ud af ikke helt var tilfældet. Der skulle skoves i området, og sådan en udkørselstraktor med træ er tung – noget tungere end et par heste. Maskinen fik sig reddet op igen, men resultatet er, at vi nu har et frisk hul i jorden ude ved minen. Hvor meget hulrum, der så stadig nu 100 år senere er inde i jorden, er uvist. Måske opdager vi nye hulrum, næste gang vi skal skove i området!

^{Så sent som sidste vinter skete der igen en sammenstyrtning ved den gamle mine.En tung udkørselstraktor brød gennem jorden.}

Sådan finder du Brunkulsminen i Vesterskoven:

Kulminen kan findes ved at gå mod syd fra Frederik den 7.’s Høj og nedad den stejle bakke og videre ud mod hjørnet i sydvest. Lettere er det imidlertid fra p-arealet ved Kærhus ved Gjessøvej. Her går man ind i skoven lige nord for husets have. Det går stejlt opad, men når man er oppe, følger man blot toppen af skrænten mod øst, så kan man ikke undgå at støde på hullerne inde i granskoven.

Gps-koordinater: 56.12779N – 9.49901Ø