Da jernbanen kom til Himmelbjerget

Banen har dog aldrig transporteret turister, men mergel til de magre jorde mod vest

Af Jan Kjærgaard

De færreste vil nok tro, at der har gået jernbane til Himmelbjerget, og det er da heller ikke helt rigtigt, kun til Bøgedal ca. 1 km sydvest for Himmelbjerget. Her er til gengæld så tydelige spor efter banen, at den i dag er omdannet til vandrerute, ligesom så mange andre nedlagte banespor på egnen.
Fra Bøgedal gik jernbanen mod vest op forbi Glarbo og videre til Them og ud til hedeegnene omkring Christianshede med sidespor til bl.a. Rodelund og Tømmerby.
Banen blev anlagt i 1920-21 og kørte derpå indtil 1924. Formålet var dog ikke transport af turister, men udelukkende til mergel. Mergel er ler med et højt indhold af kalk, som blev brugt til jordforbedring på de sure hedejorde i Midt- og Vestjylland.
Ved Bøgedal lå der i forvejen et teglværk, så man vidste, at her var ler. For at prøve om der var kalk i, dryppede man skedevand (saltpetersyre, HNO3) på råleret, hvis det boblede, vidste man, at det var kalkholdigt - og det var det.

_{I dag er der vandrerute på en del af det gamle banespor. Her står Jan Kjærgaard og Inge Nørby fra Naturstyrelsen Søhøjlandet på vandrestien, hvor den går ud fra selve mergelgraven. Graven er enorm, og det har været et kæmpe-arbejde at grave den ud og transportere mergelen langt omkring til jordforbedring.}

Mergelselskabet
Man fik så etableret Them Sogns Mergelselskab med det formål at forsyne bønderne med mergel til deres marker.
Mergling havde især fået fart fra midten af 1800-tallet, og stærkt understøttet af Hedeselskabet var der oprettet mergelselskaber mange steder.
Mergel er tungt, og der skal transporteres meget, så for at få mergelen fra lejerne og ud til markerne anlagde man smalsporede jernbaner og kørte med små damplokomotiver, der trak rækker at tipvogne. Når et sogn eller flere havde fået mergel pillede man sporene op igen og flyttede til nye egne.
Omkring Bøgedal er terrænet imidlertid bakket, og det var sin sag at anlægge en bane her, man var nødt til at jævne strækningen ud, så over lave partier er der bygget dæmninger, og gennem bakkerne er der gravet dybe skår.
Ideelt set skal den ansvarlige ingeniør sørge for, at det afgravede jord et sted passer med behovet for påfyldning andet steds, men der skal stadig flyttes meget jord. Blot for at bygge banen skulle der flyttes næsten 29.000 tipvogne jord. Resultatet er, at gennem bakkerne fra mergellejet og op til Glarbo kan banestrækningen tydelig følges, og her er banen i dag udlagt som vandresti med fri færdsel. Fra Glarbo og videre vestpå er terrænet mere medgørligt, og her var jordarbejderne mindre, og baneforløbet kan ikke længere følges.

Tre tog i pendulfart
Togene var små dampmaskiner, der kunne trække en række tipvogne, normalt 13 vogne. På et tidspunkt skal der have kørt tre sådanne tog i pendulfart med mergel til bønderne.
Når mergelen skulle brydes, gravede man det i bænke, der blev undergravet og derpå løsnet ved at ramme pæle ned gennem mergelen så hele bænken brækkede af og faldt ned, hvorpå det kunne samles op i tipvognene. Når man ser, hvor stor mergelgraven er, kan man ikke lade være med at imponeres over det enorme arbejde, der er lagt for at forbedre jordene. Det har været hårdt arbejde, og når det så regnede og leret blev fedtet, har muligheden for en kuretur også været til stede. Selv i dag, hvor graven stort set er groet til, kan man nemt glide, når jorden er fugtig, så gå på skrænterne med varsomhed.

_{På dele af strækningen forløb den gamle jernbane i en banegrav for at undgå de stejleste toppe.}

_{Nogle steder var det nødvendigt at føre jernbanen på en dæmning.}

Sådan finder du spor efter mergelbanen
Vandreturen fra mergellejet ved Bøgedal og Glarbo er ca. 4 km. Den går gennem meget afvekslende terræn med et rigt fugle- og dyreliv, så det er turen værd.
Man kan bedst starte ved P4 (parkeringsplads 4) ved Bøgedalsvej og gå fra mergellejet og mod vest. Retur kan man så vælge andre vilde veje gennem skoven, f.eks. gennem Virklunddal hvor landevejen Gl. Rye - Virklund i sin tid gik.

se vandretursfolder: Himmelbjerget

Gps-koordinater: 56.10381N 9.66924Ø