Hjulsporene over Kolpendal Hede

På heder og andre naturområder kan man se hjulspor, der kan være mange hundrede år gamle

Af Jan Kjærgaard

Fortidens vogne havde meget store hjul, og de kunne derfor lave dybe spor, inden det blev så stort et problem, at der måtte findes et nyt sted at køre ved siden af det gamle forløb.
En del af sporene på heden er ganske markante. Og totalt er der rigtig mange hjulspor på Kolpendal Hede. Op til 36 øst for hovedvejen og 34 vest for.

Hovedvej 13 fra Viborg til Vejle har over lange strækninger meget gamle aner. Til et stykke syd for Nr. Snede går den langs det stor vandskel ned gennem Jylland. Det er og var her en af hovedfærdselsårerne forløb langt tilbage i tiden: Hærvejen, Oksevejen, Adelsvejen, Pilgrimsvejen - kært barn har mange navne.
Det gamle vejforløb er ikke en vej i vores forstand men mere en rute, hvor man kørte på det sted, hvor årstiden og tilfældigheder gjorde det mest fremkommelig. Hærvejen havde derfor over delstrækninger eller i visse perioder forskellige forløb, men de samles normalt på de mere vanskelige steder og passerer her ret snævert.
Datidens vogne havde store hjul, der gjorde dem mere egnede til at gå hen over ujævnheder, og vejvedligeholdelse var der jo ikke meget af, så på vanskelige steder sled vognene dybe spor i jorden. Når et spor blev for træls, kørte man så ved siden af, på den måde opstod der lige så stille hjulspor ved hjulspor.

I sand og sump
Et af disse vanskelige steder er ved Kolpendal Hede godt 2 km nord for Hjøllund ved hovedvejen. Her ligger det bakkede Sepstrup Sande med sumpe og de øverste løb af Salten Å mod øst, og den grøft, der er den allerøverste del af Storåen, lige vest for landevejen.
Yderligere er der flere flade sumpområder ud over hedefladen, så det er begrænset, hvor der er farbare passager. Nordsiden af heden hælder svagt mod syd, så her også er en skrænt, vognhjulene har gnavet furer ned i, så sporene er til at finde.

Op til 70 spor
Hjulsporene væver sig sammen, så det kan være svært med sikkerhed at tælle, hvor mange enkeltspor der er, men jeg vovede alligevel forsøget. Øst for den nuværende hovedvej fik jeg det til 36 og vest for til 34, hvoraf de vestligste kommer meget skråt ind, måske er det en sidevej, eller de rejsende har bare søgt ind mod den stabile overgang over et vanskeligt område.
De ældste spor kan udmærket række helt tilbage til bronzealderen, og de yngste er måske kun 100 år gamle. Det er meget vanskeligt at datere et hjulspor, hvis der ikke er tabt noget, der kan dateres ud fra. Det er også muligt, at samme spor kan blive brugt igen senere efter en periode med fred.
Hærvejen var den almindelige færdselsrute, derfor også de mange navne, der mere afspejler brugen end noget andet.
En af de sidste store funktioner var til studedrifter sydpå til de europæiske markeder. Her drev man studene, og i øvrigt også andre dyr, sydpå i dagsmarcher. Om natten gjorde man så holdt på egnede steder, som ved kroer og andre steder hvor både dyr og mennesker kunne vandes.
På skrænter og bakker
Hærvejsspor/ruter kan findes mange steder på vores vestegn. Kolpendal Hede er blot et af stederne. Vil man ud og søge efter spor, er det altid godt at lede, hvor der er skrænter og bakker, der skal forceres, og gerne i udyrket land som skov og hede, her slettes sporene ikke så hurtigt.

Sådan finder du hjulsporene over Kolpendal Hede
Hjulsporene ses især på nordsiden af Kolpendal Hede ved hovedvej 13, ca. 2,5 km nord for Hjøllund.
Hvis man er i bil, kan man passende holde på den store rasteplads, der ligger lige i nordkanten af heden, på østsiden af vejen.

Gps-koordinater: 56.09314N 9.36909Ø