Gårdmiljøet på Høgdal

Der blev ikke brugt mange penge på forbedringer på Høgdal efter 1930, og derfor er det gamle miljø fantastisk velbevaret

Der blev ikke brugt mange penge på forbedringer på Høgdal efter 1930, og derfor er det gamle miljø fantastisk velbevaret

Af Jan Kjærgaard
Høgdal er en lille firlænget gård nord for Salten Skov.  Den ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen, og der er offentlig adgang til området, dog ikke ind i bygningerne.
Stedet er grundlagt ca. 1796 som et skovhus med lidt landbrug og produkter fra skoven. Det var nok ikke det ideelle sted at bosætte sig, jorden var sandet og bakket, men med en højere befolkning var der også behov for at bosætte sig under mere vanskelige forhold. Forhold der til gengæld har lært folkene at spare, så der er sjældent brugt penge på unødig tant og fjas.
Det er nok også årsagen til, at Høgdal i dag er i statens eje. De sidste ejere var brødrene Jens og Peter, der arvede ejendommen efter deres forældre. Egentlig var det meningen, at Peter skulle flytte ned på Østre Stenhule, som han ejede, men det skete aldrig. Nu og da forsøgte de sig med en husholder, men ingen blev der længe nok til, at det blev til noget. Det har vel været svært nok under de ret gammeldags forhold og helt umuligt med to mænd i huset.

^{Stuehuset på Høgdal er fra 1889 og den eneste af bygningerne, der er grundmuret. De øvrige tre længer er med bindingsværk.}

Som i 1920-erne
Brødrene havde lært landbruget af deres forældre, og i den tid, de boede der, blev der ikke ændret ret meget. De klarede sig med en kombination af landbrug og skovbrug, som var typisk for mange folk på egnen, og dertil ved at arbejde ude for andre.
Da de døde i 1972 og 76 så gården stort set ud, som da de overtog den i 1920-erne.  En gammeldags skovlovringgård i et moderne samfund.
Høgdal har siden været brugt som besøgsgård for skoleklasser og er i det store hele bevaret, næsten som et frilandsmuseum. Ved at besøge stedet kan man få en fornemmelse af, hvordan folk levede indtil for forbavsende få år siden.
Stuehus fra 1889
Dengang Høgdal blev bygget, var der kun et hus, men alle har vel ambitioner om at blive til mere.  Der er konstant bygget, noget er blevet for dårligt og er revet ned igen, men tømmer, der kunne bruges, er givet genbrugt, så lur mig om der ikke nogle steder stadig sidder træ fra det første hus.  Omkring 1854 var Høgdal vokset til det firlængede gårdsanlæg. Fra den tid bevares det udtryk, men bortset fra den østlige længe er alle bygninger ombygget eller udskiftet.
Stuehuset mod syd blev bygget i 1889, medens brødrenes far, Jens Jensen, levede. Det er det eneste af husene med grundmur, alle udlængerne er med bindingsværk.
Vest for stuehuset ligger en lille stensat kildedam til husholdningens vandforsyning. Den får vand fra kilder lidt højere oppe mod syd, der ledes herned og samles, så det kan øses op. Vandet er i øvrigt udmærket, bare bassinet holdes renset op.
I den østlige længe er den ældste del, fra ca. 1810. Den var oprindelig stuehuset, men er nu indrettet som huggehus og vaskehus.
Mod nord ligger stalden med møddingen på bagsiden. Den og laden mod vest er de nyeste dele, der er opført kort efter at brødrene overtog ejendommen i 1927. Selvom de er relativ nye, er de bygget som brødrene havde lært man skulle og fremtræder derfor gammeldags. Meget af træet er da også her genbrug, således sidder der en gammel døroverligger i laden med årstallet 1825.
Alt i alt fremtræder gården stadig stort set som en gård her på egnen ville se ud for 100 år siden i »de gode gamle dage«.

Sådan finder du Høgdal
Kommer man fra Silkeborg-siden skal man dreje til venstre op ad Stenhulevej, ca 1 km oppe går Høgdalvej fra til højre. Den følges til skovbrynet, hvor det er muligt at parkere, og herfra må man gå gennem skoven ud til gården.

Gps-koordinater: 56.10744N - 9.61564Ø