Hustomten fra Dalgård ved Gudensø

Efter nedrivningen for godt 30 år siden blev tømmeret fra gården aldersbestemt. Det var op til 450 år gammelt

Af Jan Kjærgaard

_{Jorden er plan, der hvor gården stod, og man kan blandt andet finde rester af gårdspladsens pigstensbelægning.}

Mange af Midtjyllands gårde kan trække deres historie meget langt bagud i tid. De fleste steder er gårdene dog blevet løbende fornyet, og kun få steder er der bygninger meget ældre end 200 år.  Det gælder også Dalgård, der lå på sydsiden af Gudensø.
Sidste beboer var Jens Christian Mikkelsen, der døde i 1993, men da var gården for længst solgt til staten. Det skete i 1973 til det daværende Fredningsplanudvalg. Området blev derpå overtaget af skovvæsenet i 1976 og 78.
Gården var der i elendig forfatning, især udhusene var ved at falde sammen (en udmur i stalden var faldet), og da huset nu var tomt, besluttede man at rive det ned.
Under det arbejde pillede vi en del af tømmer ud af udhusene. Dels bindingsværks-pæle med adskillige gamle huller, der viste, at træet var genbrugt - og genbrugt, dels et par egeplanker fra svinehuset. Ca 1 gange ½ alen, måske gamle vægplanker fra et bulhus, og her genbrugt til svinebåse.

450 år gammelt træ
Nu er det sådan, at træer vokser forskelligt de forskellige år, alt efter hvordan vejret er den sommer, derved bliver årringene vekslende brede eller smalle. Det er næsten som en stregkode, og når man kender en baggrundsskala for trævæksten år for år, kan et stykke træ dateres.
For egetræ har man heldigvis udviklet sådan en grundskala, og da vi var lidt nysgerrige, fik vi træet dateret på Silkeborg Museum. Det ældste var fra 1500-tallet med yngste årring fra 1533, hertil skal der lægges mindst 20 år til, da det yderste af træet manglede, det yngste var fra 1762 + de ca. 20 år. Det vil sige, at der her virkelig er tale om genbrug, træet har givet indgået i den ene gårdbygning efter den anden i flere århundreder, det ældste kan såmænd godt have siddet i Øm Kloster, da det blev revet ned i 1561. Byggematerialerne skulle ganske vist bruges til Skanderborg Slot, men mon ikke egnens bønder har været i stand til at bjærge noget materiale til eget brug.

Gårdsplads og have
Dalgård lå på meget sandet jord, og selvom ejendommen er gammel, har den nok aldrig været velhavende, så nyt har der sjældent været udvej for. Nu er huset væk, og tilbage på stedet er der nu den stenpiggede gårdsplads og rester af haven med haveblomster og buske.
Generelt er jorden i området sandet, men netop her, hvor der har boet mennesker i århundreder, gror der vild kørvel og brændenælder, planter der kræver god næring. De viser, at det i hvert fald ikke er alt gødning, der er nået ud på de sandede marker.
Største delen af gårdens jorder ligger ellers som overdrev ned mod Gudensø, en landskabstype hvor køer græsser på åbne marker, uden der tilføres gødning. Her er mange specielle insekter og planter, der efterhånden er blevet sjældne, da landskabet er næsten lige så gammeldags, som Dalgård var.

_{Haveblomster, her lidt vintergækker, vidner om, at der engang lå en bondegård her ved Gudensø.}

_{Inge Nørby fra Naturstyrelsen, Søhøjlandet, har sat sig på resterne af en møddingsmur. Her er stadig godt med næring i jorden, og derfor kan der trives brændenælder her, selvom jorden ved Dalgård ellers er sandet og næringsfattig.}

Sådan finder du Dalgård
Dalgård og dens jorder er et offentligt tilgængeligt naturområde. Det nås bedst ved at køre ad Emborgvej fra Gl. Rye, ca. 1 km efter at man har passeret Gudenå, er der en p-plads ind til venstre, hvorfra man så må gå.
Følges vejen lige ind i området, kommer man til den gamle gårdstomt efter ca. 400 meter.

Gps-koordinater: 56.05817N  9.74147Ø