Iskæleren ved Klostermølle

Vinterens is kunne opbevares til langt hen på sommeren i særlige kældre

Af Jan Kjærgaard

Et hul i jorden, kan det være et fortidsminde? Det kan det faktisk godt, men ret ofte står man og undres over, hvad har det været gravet for? Og vi kan nok kun gennemskue det, hvis vi har en sammenhæng, eller det er fra nyere tid.
Lidt sydøst for Klostermølle ligger en stribe skov på den nordvendte skrænt ned mod vejen.
Det er store solide ege og bøge, tydeligt med en vis alder på bagen, især når man får øje på, at de fleste faktisk er sidegrene fra endnu ældre træer, der nu står tilbage som en stub. Midt i denne skov er der gravet et stort firkantet hul ind i skrænten vel cirka 3 gange 3 meter i størrelse, og man undrer sig over, hvorfor det er gravet?
Heldigvis havde vi gamle folk, der kunne fortælle det. Det er en iskælder, ligesom i Iskælderdalen ved Silkeborg Havn.

Store blokke af is
I gamle dage var der vintre til med sne helt op til tagskægget og frost så kold, at der næsten kunne ligge rim på kaminen. Dengang var det almindeligt, at man om vinteren gik ud på søerne med en stor sav og savede isblokke løs. De blev så transporteret op på land og pakket sammen - enten i, hvad der ligner en brønd ned i jorden, eller i en kule i jorden. Isen blev dækket omhyggeligt til med halm eller tørvemasse, og i den isolerede tilstand kunne det holde sig næsten hele sommeren, den kompakte masse og isoleringen gjorde, at det smeltede langsomt.
Når man så skulle holde sin mad kold, eller man skulle have is at spise i løbet af sommeren, kunne man hente en isblok i iskælderen.
Is at spise kunne så laves i en ismaskine, en spand med en bøtte meget lig en konservesdåse i midten. På indersiden af dåsen var der to vinger der skrabede indersiden, når man drejede et håndtag.
Man kunne så hælde sin fløde i dåsen og fylde spanden udenom med en blanding af is, vand og salt - en kuldeblanding, der straks får temperaturen til at fald drastisk. Herved frøs fløden ret hurtigt til is klar til at spise.
Iskældre lå som regel på en nordvendt skrænt og gerne skygget med træer, præcis som vi ser ved Klostermølle. Nogle steder var de bygget op som regulære småhuse indgravet i bakken, andre steder som her blot som et hul i jorden.
Iskældrene af den gammeldags type har i dag mistet deres betydning. Isskabene fortsatte noget længere, men nu lavede man isen med fryseaggregater kunstigt, og man kunne købe isblokke i »ismejerierne«.
Bjergning af is om vinteren og iskældre er nu helt gået af brug. Heldigvis, for vi har efterhånden så milde vintre, at vi kunne få svært ved at få is nok. Samtidig har det været et koldt og vådt arbejde at bjærge is.

^{Jan Kjærgaard og Else Marie Nielsen fra Naturstyrelsen, Søhøjlandet i iskælderen ved Klostermølle. For at have symbolikken på plads, tog de sig naturligvis et par store is med ned i hullet. I den anden hånd har Jan Kjærgaard den kæmpestore issav, der i sin tid blev brugt, når der skulle saves isblokke til iskælderdalen ved Klostermølle. Saven skulle have været smidt ud for mange år siden, men den blev reddet af nu afdøde Eli Hansen. Han arbejdede i mange år som tømrer på papfabrikken på Klostermølle, og han var noget af en samler. Så da han så, at saven var på vej ud, tog han den med hjem og gav den senere til Jan Kjærgaard. Foto: Torben Larsen}

Sådan finder du iskælderen ved Klostemølle
Klostermøllevej 48 mellem GL. Rye og Voerladegård. Fra p-pladsen over for Klostermølle følger man stien langs skovbrynet op mod øst, og videre hen mellem de to hegn. Her er en god udsigt over Mossø, men for at finde iskælderen skal man fortsætte ad stien og ind mellem træerne. Cirka 50 meter fremme ligger kælderen ned til venstre.

Gps-koordinater: 56.030795N 9.69688Ø