Den kileslåede sten ved Rødebækvej

En gang i en fjern fortid stoppede stenhuggeren midt i arbejdet med at kløve en stor sten
i Sønderskoven.

En gang i en fjern fortid stoppede stenhuggeren midt i arbejdet med at kløve en stor sten i Sønderskoven

Af Jan Kjærgaard

FOTO: Jens Anker Tvedebrink Inde i kanten af sumpen lige ved vejen ligger en ca 1,5 meter lang og godt en halv meter bred sten. Her i kanten af sumpen er det altid fugtigt, og stenen er dækket af mos. Derfor lægger man i første omgang heller ikke mærke til noget særligt ved den. Men når man så får set nærmere på den, opdager man, at den ene ende er faldet af og ligger ved siden af.
Det ser så sært ud, at man undrer sig og begynder at se nøjere efter, og det viser sig så, at der på langs hen gennem stenen sidder en række kileformede huller som perler på en snor.  Der er nogen, der
engang har forsøgt at hugge stenen itu for
at bruge den til byggeri et eller andet sted.
Fandt sten i skoven FOTO: Jens Anker Tvedebrink
Skoven er leverandør af råstof. I dag er det mest træ, men tidligere var andre produkter også betydningsfulde, et af disse var sten. Danmark er ikke noget bjergland, og derfor har man måtte finde sten til byggeri, hvor de nu engang var efterladt af istiden.
Da man først skulle bruge sten, har man nok taget dem, der lå på markerne, og som var lettest tilgængelige, men derpå har man eftersøgt sten i skovene, hvor de nu måtte være at finde.  Hvor en sten er hugget helt op og fjernet, ser vi i dag bare et hul i jorden, som vi kan undre os over. Men hvis kløvningen af en eller anden grund er opgivet igen, og stenen ligger tilbage, kan vi bedre se, hvad der er lavet.
En kvadresten
I stenen ved Rødebækvej sidder kilehullerne så regelmæssigt, at man må antage, meningen var at lave kvadersten deraf, måske til en kirke, en sokkelsten i et hus eller noget helt tredje.
Hvad der så er gået galt, og hvorfor stenen igen er opgivet, kan vi bare gætte på. Måske gik stenhuggeren hjem og kom ikke på arbejde igen, eller stenen havde alligevel ikke lige de rette egenskaber. Længderetningen i denne sten går på tværs af årerne, så den retning, man har forsøgt kløvning, er den vanskelige retning, »børsten«, i modsætning til på langs af årerne, »svalen«. Måske var det årsagen til, at han opgav igen, så vi i dag kan finde stenen og dermed sporene af fortidens knokleri.
Billedtekster:
Øverst: Stenen er dækket af mos, men når man tager den lidt nøjere i øjesyn, som Jan Kjærgaard gør her, ser man, at der på langs af den er en række kileformede huller.

Nederst: Stenhuggeren har været godt i gang med kløvningen, men af årsager, vi kun kan gætte på, har han opgivet sit forehavende.

Sådan finder du den kileslåede sten ved Rødebækvej
Stenen ligger ret tæt på Rødebækvej. Hvis man tager udgangspunkt i den store rasteplads midt i Sønderskoven og følger Rødebækvej op forbi skovfogedstedet og til højre ind i skoven, skal vi ikke mere end cirka 30 meter forbi skovbrynet i højre side og her følge en lille grøft ind i skoven cirka 20 meter.

Gps-koordinater: UTM: 56.11826 N  9.60056 Ø