Lergravene til Lysbro Teglværk i Lysbro Skov

Fra 1947 og en halv snes år frem blev der gravet masser af ler i Lysbro Skov

Af Jan Kjærgaard

Når man går tur i Lysbro Skov, bliver man slået af, hvor varierende plantevæksten er. Især et parti midt i skoven kan undre, her er fed ler og stejle skrænter, der næsten er umulige at færdes på, hvis det har regnet, så leret er vådt.
Det er resterne af en af Lysbro Teglværks lergrave. Man havde andre ude ved selve teglværket. I området fandtes en forekomst af issø-ler fra slutningen af istiden, velegnet til teglværksler. I 1946 fik Lysbro Teglværk en aftale med Statsskovvæsenet om at grave ler her, hvorved lerforsyningen var sikret i en årrække fremover.
Når leret skulle graves, blev overfladejorden først skrabet af og skubbet til side. Derpå kunne det gode ler graves fri og på lastbiler køres ud til teglværket. På den måde kunne man stille og roligt arbejde sig gennem knolden, indtil alt godt ler var brugt.
Det mest synlige spor fra gravningen er en betonmur i sydsiden af lejet ude mod vejen og ned mod Herningvej. Det er læsserampen, hvor leret blev læsset på lastbiler for at blive kørt om til teglværket. Men hele området viser tydeligt, at det er gamle råstofgrave. Jordoverfladen er ændret. I vest er den rimelig jævn, men bare FED ler, derpå en dyb rende, hvor gravningen sluttede, og mod øst uregelmæssige bunker af bortskrabet jord. Lergraven var aktiv fra 1947 til midten af 50’erne, hvorpå teglværket fik ler andre steder fra, indtil det lukkede i 2001.

Flere teglværker
Lysbro Teglværk er kun et af de teglværker, der har præget området. Ved starten af Ørnsø ud af Gjessøvej lå Ørnsø Teglværk, hvis hovedgrav lå lige øst for Bryrupbanen (nu naturstien), men som også har opereret ind i skoven. På nordsiden af søen her ses tydeligt, at jorden er rodet rundt, træerne vokser bedre, og overalt langs søbredden ligger stumper af tegl fra fejlslagne sten.
Da gravningen ophørte i Lysbro Skov, fik statsskovvæsenet området tilbage, og her er i dag plantet flere løvtræsarter som ask og ær, der netop trives på den fede jord, der ellers ikke er almindelig her på egnen.  Men også de øvrige planter præges af den anderledes jordbund, her findes bl.a. skovjordbær og ud mod søen vedbend, og så er det et af de få steder i Silkeborg-skovene, hvor hvide anemoner og gule vorterod hvert forår danner et veritabelt tæppe i skovbunden.

_{Den fede jord i Lysbro Skov er et af de steder på Silkeborg-egnen, hvor anemoner trives bedst.
Her er Dinna Bælum fra Naturstyrelsen,  Søhøjlandet, i gang med at plukke en buket.}

_{Resterne af en læsserampe er det mest synlige spor i Lysbro Skov fra den tid, hvor der blev gravet ler i skoven. Desuden kan man tydeligt se, at der i et stort område er rodet grundigt rundt med jorden.}

Sådan finder du lergravene i Lysbro Skov
Lergravene fra Lysbro Teglværk findes let med udgangspunkt fra p-pladsen ved Herningvej mellem Silkeborg og Lysbro. Herfra gå man ind i skoven mod nord, og kan så ikke undgå at se den sammenrodede jord.

Gps-koordinater: 56.16352N 9.52232Ø