Munkesten i jorden

Ofte kan små stumper mursten være det eneste synlige spor af, at der tidligere har ligget store bygninger

Ofte kan små stumper mursten være det eneste synlige spor af, at der tidligere har ligget store bygninger

Af Jan Kjærgaard

Mange steder i Søhøjlandet har der i middelalderen og tiden derefter ligget store bygningskomplekser, der i dag er næsten fuldstændigt forsvundet – på jordoverfladen i hvert fald. Tænk blot på Silkeborg Slot og Øm Kloster, bare for at nævne et par stykker.
Når sådanne steder besøges, kan jeg ikke lade være med at fundere og undre mig. Der er intet at se på jordoverfladen, så var det overhovedet her, det lå. Men jeg har fundet en metode, der med ret stor sikkerhed lokaliserer stedet.

^{Klosterrmølle ved Mossø er et af de steder, hvor man kan finde masser af rester af munkesten i jorden.
Munkesten - her ved Klostermølle - er langt større end nutidens mursten. Stumper af munkesten kan ofte kendes ved, at de er mere uregelmæssige i farven, fordi leret ikke er æltet så omhyggeligt, eller ved at der er »klaskeriller«, der opstår fordi leret med håndkraft lægges i formene i flere omgange.}

Små sten
Hvor mennesker har boet længe, er jorden altid blevet mere frodig. Det lokker muldvarpe til, og dermed også muldskud. Et nyt muldskud er som et vindue ned i jorden. Når blot det har regnet et par gange, kan man finde meget af undergrunden i skuddene. Her ligger småsten og sand, og særligt disse småsten er interessante, for deri ligger små stumper af mursten.
Hvor mennesker har været aktive gennem århundreder vil der også være bygget om, revet ned og bygget op igen. Selv om man i middelalderen i stor udstrækning nedbrød mure og genbrugte stenene (på engelsk: brick = brudstykke), blev der alligevel en masse små stumper til overs. Det er dem, man i dag kan finde i jorden, hvor der har ligget huse – et godt og sikkert tegn på, at man er det rette sted, når der er mange af disse stumper i muldskuddene.
^{Mange af middelalderens store bygningsværker er forsvundet, men man kan næsten altid finde små spor af dem, der hvor de stod.}

Også større stykker
Når man står der, kan jeg ikke nære mig for også at se, om jeg kan finde større stykker af stenene, og ret ofte lykkes det at finde halve og kvarte sten. Det kan ofte lykkes, hvis man kan finde steder, hvor der mere alvorligt er rodet i jorden, eller  hvis der skulle ligge stenbunker et sted.
Det naturlige spørgsmål melder sig så, om det ikke kunne være moderne mursten, der bare er smidt på stedet. Det er nu rimeligt til at se forskel på. Munkesten er generelt væsentligt større. De varierer en del - det er jo håndværk. På Klostermølle målte vi nogle, de var ca. 28,5 cm lange 14 cm brede og 8 cm tykke, det er en ret normal størrelse. Desuden kunne vi tydeligt se, at det var håndværk. Leret var ikke så omhyggeligt æltet, og ofte kunne vi se »klaskeriller«, når mere ler var hældt op i formene.
Der er noget vist fascinerende ved at stå med disse mange hundrede år gamle sten i hånden og tænke på, hvilket arbejde der ligger i dem. En gang imellem er man heldig og støder på en særlig sten. En med en speciel form, en tagsten eller en hvor et dyr har trådt medens stenen stadig var våd, så fodsporet er bevaret og kan fortælle om datidens dyr. Det er sjovt at se efter, også selvom der er langt mellem de helt specielle.

Sådan finder du munkesten i jorden:
Munkesten kan findes mange steder i jorden ved stort set alle vores gamle klostre, kirker og herregårde. Nu og da også i gamle bøndergårde, hvor de er genbrugt.
Ved Klostermølle f.eks. ses småstumper overalt i jorden. Større stykker kan findes bl.a. langs Klosterkanal. Her er også i nyere tid opført en mur af gamle munkesten mellem hovedbygning og udhuse, og her kan man se de hele sten med deres variation og form og farver.

Gps-koordinater: 56.03960N  9.69379Ø